Prøv avisen

Forsker med sans for folkelig formidling

Johs. Nørregaard Frandsen er god til at være til stede i en situation, hvor han ofte gør brug af sin store humoristiske sans. – Foto: Nils Rosenvold.

Professor Johannes Nørregaard Frandsen, der også skriver klummer her i avisen, har modtaget Aakjær-prisen

Det var den helt rigtige modtager, da Aakjærselskabet i weekenden belønnede den 63-årige professor Johannes Nørregaard Frandsen med Aakjær-prisen.

I hvert fald hvis man spørger litteraturprofessor Anne-Marie Mai, der også har arbejdet sammen med Nørregaard Frandsen igennem 25 år på Syddansk Universitet:Gennem sine glimrende udgivelser om Jeppe Aakjær har Johannes Nørregaard Frandsen virkelig formået at brede Aakjærs forfatterskab ud til en større målgruppe. Og han er i det hele taget en forsker, der forstår at knyttte bånd mellem forskning og folkelighed gennem sin levende formidling, siger Anne-Marie Mai, der kender Johannes Nørregaard Frandsen som en særdeles engageret forsker, der også har bidraget med nye indsigter i Aakjærs forfatterskab:

LÆS OGSÅ: Multitalentet, der skabte paradis

I 1970erne blev der fokuseret meget på det politiske indhold i Aakjærs forfatterskab. Og i den tidligere forskning blev der skelnet meget hårdt mellem Aakjær som lyriker og som prosaforfatter, men det har Johannes Nørregaard Frandsen formået at forene ved også at påvise, hvordan Aakjærs tænkning som forfatter på mange måder var moderne, forklarer hun.

For tiden vil de fleste nok forbinde Nørregaard Frandsen med en anden forfatter H.C. Andersen. For Johannes Nørregaard Frandsen er blevet bemærket i rollen som en synlig leder af H.C. Andersen Centret med sin målsætning om at få støvet H.C. Andersen af.

Sådan udtrykte han det selv her i avisen for nylig. Og det er hans fortjeneste, at forskningen omkring H.C. Andersen nu er blevet knyttet stærkere til både politikere og erhvervsfolk i Odense, mener litteraturprofessor Anne-Marie Mai. På den måde har han også tilført centret en ny tænkning:

Kommercialisering var et fyord på det gamle center, men det synes jeg er fedt. Det er helt oplagt at samarbejde med både politikere, erhvervsfolk og turismeområdet, så vi udnytter, at vi har et så stort kulturelt ikon i byen. Det udelukker ikke den seriøse forskning, tværtimod. Og enhver snak om, at det skal være forbudt at være kommerciel på baggrund af sine store ikoner som for eksempel H.C. Andersen synes jeg simpelthen er noget vrøvl, sagde han selv i sommer.

LÆS OGSÅ: Forkæmper for de ufødtes ret til livet

Den holdning har skabt debat, men Johannes Nørregaard Frandsen er en mand, der altid får fut i tingene, som en kollega udtrykker det.

Og så er han altid fuld af rappe replikker. Han er en god taler, der både kan forberede sig godt, men også kan gribe en bemærkning og lave et hurtigt ordspil, så det hele bliver endnu mere elegant og morsomt. Den egenskab har han også benyttet som klummeskribent her i avisen. Men som underviser og foredragsholder er han nærmest kendt som en entertainer. På det plan er han som landmandssøn født på en gård i Vestjylland gået en overraskende vej i livet. I de første år arbejdede han godt nok i landbruget. Men efter nogle år fordybede han sig i litteraturens verden på Odense Universitet, hvor han blev kandidat i nordisk litteratur i 1980.

Bortset fra en lille omvej som lærer på Odense Tekniske Skole er han fortsat på Syddansk Universitet, som det hedder nu. Først som uddannelsesassistent og ekstern lektor i 1978, senere som adjunkt i kultur og formidling. I 1991 blev han ansat som lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier og i 2003 også som institutleder med personaleansvar for 100 forskere og medarbejdere, inden han sidste år blev leder af H.C. Andersen Centret. Nørregaard Frandsen er gift og har to voksne døtre.