”Jeg er den største ateist, men jeg er en svoren tilhænger af dig og dit budskab.” Sådan lyder et uddrag af en af de mange beskeder, der de seneste uger er tikket ind hos orlogsprovst og provst i Holmens Provsti siden december 2001 Ejgil Bank Olesen. Han går nu af efter mere end 35 år ved Holmens Kirke, hvor han som nyordineret blev ansat som præst og orlogspræst i 1985. Herefter fulgte over 15 år, hvor han som orlogspræst var ude at sejle 3-4 måneder hvert år, blandt andet på fredsbevarende opgaver i Golfen med korvetten Olfert Fischer i 1990.
”Som orlogspræst kommer vi med en klar holdning og et budskab og yder samtidig en meget værdsat indsats som samtalepartnere og sjælesørgere. I mødet med de unge mennesker om bord på skibene har jeg altid oplevet en meget positiv respons. Mange af dem har ikke haft kontakt med kirken, men de har taget positivt imod mig, når jeg har mødt dem med den tro og den baggrund, som er min og den verdenstolkning, som det kristne verdenssyn giver;” siger Ejgil Bank Olesen.
Som barn i Vorgod i Vestjylland drømte han om at blive styrmand eller landskabsarkitekt.
”Jeg var egentlig meget dedikeret omkring at læse til landskabsarkitekt, men jeg voksede op i et kirkeligt miljø, som også gjorde indtryk på mig. Mine forældre hørte til i Unge hjem-bevægelsen og de grønne spejdere. På grund af sygdom i mit hjem blev jeg ofte passet hos min bedstemor og gik med hende i kirke. Hendes far var en stovt indremissionsk hedebonde, og kirke og indre mission betød meget for hende,” fortæller han.
I det sogn, hvor Ejgil Bank Mikkelsen voksede op, var der dog altid grundtvigske præster, og selvom Ejgil Bank Olesen var glad for søndagsskolen og troligt bad sit fadervor hver aften, blev han tidligt optaget af, hvor forskelligt kristendommen kunne tolkes.
På teologistudiet i København mødte Ejgil Bank Olesen blandt andre den nuværende biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, og de to blev nære venner.
”Jeg kom meget i hans barndomshjem. Der lærte jeg at spise med kniv og gaffel, og hans mor blev min københavnske mor. De kom i Holmens Kirke, så det var også gennem dem, jeg lærte den fantastisk smukke kirke at kende, som siden blev min arbejdsplads,” siger han.
Han vil i dag hverken kalde sig ”hardcore Tidehverv eller Indre Mission”, men er taknemlig over at have ”en fuldstændig usvækket barnetro, som bygger på det nådestilsagn, der gives i dåben og gentages med velsignelsen, og når vi holder nadver – om at Jesus vil være med os alle dage indtil Verdens ende”. Han husker hver dag, hvordan hans bedstemor, når hun puttede ham i sin afdøde mands store seng spurgte ham, om han havde husket at bede sit fadervor.
”Det har jeg med mig, og også alle de salmevers, jeg var træt af at skulle lære som barn, er jeg meget taknemlig for at kunne,” fortæller han – og tilføjer, at han fornemmer, at også dronning Margrethe ”kan de fleste salmer udenad”.
Som præst i Holmens Kirke har han haft flere kontaktflader med kongefamilien, der er kommet i kirken i en række forskellige anledninger, ligesom han har mødt dem ved mærkedage i søværnet, flagdagen for veteraner og lignende. Han har desuden været involveret i dåb af flere af de kongelige børn og spillede en vigtig rolle ved bisættelsen af prins Henrik fra Christiansborg Slotskirke i februar 2018. Det var dronning Margrethe, der designede det nye antependium (alterforklæde), nye bogbind til alterbøgerne samt nye messehagler, da Holmens Kirke fejrede sin 400-årsfødselsdag i 2019.
Da han i december 2001 blev orlogsprovst i Holmens Provsti – senere udvidet til også at omfatte Østerbro – fik han han også ansvaret for at udsende orlogspræster på danske missioner, og der blev med de mange nye administrative opgaver mindre tid til selv at tage til søs. Han var dog med om bord på Absalon”, da den danskfødte kejserinde Dagmar (1847-1928) i 2006 blev sejlet til Sankt Petersborg for at blive genbegravet i Peter-Paul-katedralen.
Men de lange udsendelser er det ikke blevet til i mange år, og det har han savnet.
”På den måde fik jeg jo noget af barndommens styrmandsdrøm opfyldt. Der sker noget, når trossen bliver taget, og skibet sejler ud af havnen. Besætningen udgør et lille samfund, som lever sit eget liv med faste rytmer. Selvom alle ved, hvem der er chef og yngste, er der meget lille afstand mellem den øverste og den nederste, for alle er fuldstændig prisgivet hinanden på havet,” siger han og tilføjer, at ledelsesformen på havet altid har glædet og inspireret ham.
Flere gigtsygdomme og en blodkræftsygdom betyder dog, at Ejgil Bank Olesens kræfter ikke længere rækker til det omfattende arbejde som både provst og præst, og det er baggrunden for, at han nu trækker sig tilbage. Han glæder sig til at have mere tid til familien. Også havearbejdet omkring huset i Gilleleje og læsning af Dostojevskijs værker samt nyere nordisk litteratur glæder han sig til at tage fat på. Ejgil Bank Olesen vil fortsætte med lejlighedsvis at prædike i både Holmens og Garnisons Kirke.