Prøv avisen
Portræt

Fra handelshøjskole til Askov Højskole

Klaus Majgaard kommer fra et akademisk studiemiljø til Askov Højskole som ny forstander. – Privatfoto.

50-årige Klaus Majgaard kommer fra en stilling som underviser på Copenhagen Business School. Han brænder for dannelse og ser højskolen som et nødvendigt alternativ til det strømlinede officielle uddannelsessystem

Når Klaus Majgaard går ind ad døren som ny højskoleforstander på Askov Højskole i det sydlige Jylland, vil han anmode om at komme i praktik. Fra lærer til pedel.

Han ved, at det er en stor og stolt tradition, han træder ind i, og han træder i fodsporene på navnkundige forstandere som Knud Hansen, Jacob Appel og J.Th. Arnfred. Men det er ikke en tradition, den 50-årige adjunkt på Copenhagen Business School, en handelshøjskole i København, selv er vokset ud af, og derfor vil hans tilgang være præget af klædelig ydmyghed, siger han.

Klaus Majgaard har mere end 20 års erfaring med offentlig styring bag sig, når han giver sig til at videreføre den gamle, grundtvigske højborg Askov Højskole. Hans forskning handler om, hvordan man styrer og leder velfærdsforandringer og forvalter knappe ressourcer, og nøgleordene er for ham åbenhed og dialog, hvis velfærdsudviklingen skal fortsætte.

Og så er Klaus Majgaard brændende optaget af uddannelse og dannelse. Ved hans ansættelse bliver der da også lagt vægt på, at han har en længere karriere bag sig inden for skole og uddannelsesverden.

Det offentliges styring og ledelse har haft Klaus Majgaards interesse, lige fra han voksede op i den nye kommune Albertslund på Københavns Vestegn i 1970 samtidig med udviklingen af en ny kommunal- og socialreform. Han lavede selv masser af græsrods- og elevråds-arbejde i den periode. Klaus Maj-gaard fik så studenterjob på Albertslund Rådhus, og så var karrierens linjer lagt.

Klaus Majgaard har både været kontorchef i Finansministeriet, kommunaldirektør i Farsø og kommunal børne- og unge-direktør i Fredericia og Odense, hvor han også blev leder af Center for frivilligt arbejde. Lige nu arbejder han som postdoc på Copenhagen Business School.

Han har altid været optaget af , hvordan man skaber miljøer, som giver mennesker muligheder for at lære noget, at dannes og finde ståsteder. Det har han prøvet på inden for kommunale dagtilbud, folkeskoler, folkeoplysning og i det sociale, frivillige arbejde. Og han har prøvet det i sit eget liv, når han syntes, at han ville i en anden retning, for eksempel ved at skrive en ph.d.-afhandling midt i karrieren.

”Jeg oplever det officielle uddannelsessystem som meget strømlinet og præstationsorienteret. Jeg kender det, for jeg har min daglige gang i det,” siger Klaus Majgaard.

”Mange unge har for lidt tid til at udvikle den intense kontakt mellem lærer og studerende i alle kravene om fremdrift og om at blive hurtigt færdige. Det kalder helt utroligt på uafhængige og anderledes dannelsesmiljøer, hvor der netop er tid til tankefuldhed og en dybere refleksion over mening med tilværelsen. Derfor har det formelle uddannelsessystem brug for samspillet med højskoleverdenen, som er et supplement, der kan være med til at afklare et menneske, fordi der her ikke sættes bestemte mål, men gives tid til dannelsen,” siger Klaus Majgaard.

På spørgsmålet om, hvordan det skal gøres, henviser han til forbilleder som forstander på den ligeledes grundtvigske Testrup Højskole Jørgen Carlsen. Og til Askov Højskoles tidligere forstander Hans Henningsen, som han personligt lærte at kende som en stille og intens lærer gennem en uddannelsesfilosofisk studiekreds. Klaus Majgaard bliver nok mere snakkende og larmende, erkender han selv, men det vil ikke nødvendigvis være dårligt for den offentlige debat, som han agter at blande sig i fra forstanderstolen.

Klaus Majgaard har ikke selv en kirkelig baggrund, men værdsætter grundtvigsk tænkning og oplysning og dannelse forstået som et bredt aspekt af livet, der ikke begrænses til religion. Hans hustru, Gunver Majgaard, er lektor i design af digitale læremidler på Syddansk Universitet og flytter med på højskolen.