Da landets mest folkerige stift, Helsingør Stift, i begyndelsen af forrige år kunne fejre sin nye biskop Peter Birch, var han efter alle kunstens regler klædt i snehvid alba. Men ved hånden havde han et blåt kirurgisk mundbind og - ganske rigtigt - var kirken mere tom end fyldt, fordi den ellers pompøse bispevielse måtte vige for coronarestriktioner.
At der skulle holdes en kort bispevielse med knap 70 gæster i Helsingør Domkirke, hvor der normalt kan være 600, var lige så uforudsigeligt, som at kirkens seneste bispevielse - 25 år forinden - var blevet dækket af den selvsamme mand, som nu ventede på at iføre sig bispekåben, og som i dag fylder 60 år.
Det gjorde Peter Birch i sin egenskab af kirkeredaktør på denne avis. En post han besad fra 1994 til 2000. Udover rollen som kirkeredaktør har Peter Birch haft flere fremtrædende positioner i kirkeligt regi. Heriblandt som forlagschef for Det Danske Bibelselskab, formand for Danmarks Provsteforening, og senest er han blevet formand for Danske Kirkers Råd.
Peter Birch voksede op i Ebeltoft og blev uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1989, hvorefter han fik embede i Grøndalskirken i København. Efter omtrent 12 års pause fra præstelivet lod han titlerne som redaktør og forlagschef forblive punkter på cv’et og vendte tilbage til præsteembedet i 2006, hvor han blev sognepræst i Vor Frelsers Kirke i København. Indtil Peter Birch blev indsat som biskop i januar 2021 var han præst og provst i Gentofte Provsti.
Som provst arbejdede Peter Birch blandt andet med at lave dåbsmateriale og med at få folkekirken mere i spil på skoler og gymnasier. Generelt set er der højt til kirkens hvælvinger i Peter Birchs daglige arbejde, hvor det er en dyb pointe for ham, at folkekirken skal være åben og tilgængelig for befolkningen - ikke kun for de særligt religiøse. En holdning han har turneret med i flere aviser.
"Ved at forme nye måder at åbne kirken på kommer vi i kontakt med mennesker," sagde Peter Birch til Sjællandske Nyheder i oktober 2020, idet han henviste til spaghettigudstjenester og drop-in-dåb.
Dagens fødselar er kendt som en mand, der bidrager til et godt arbejdsmiljø på de arbejdspladser, han har været på, ligesom han i portrætter er blevet beskrevet som et mildt og muntert menneske. Hans favoritperson fra Bibelen er Peter - Jesu disciple og biskoppens navnebror - fordi han har en "iver efter at være med, hvor det sker", som han har sagt til Det Danske Bibelselskab.
Måske er det netop Peter Birchs iver efter at være med, hvor det sker, som har gjort hans cv så vægtigt, at han ved første runde af bispevalget i Helsingør Stift vandt med 53 procent stemmerne over valgets tre andre kandidater.
"Det var en god dynamisk form, hvor det lykkedes mig at tydeliggøre, at administration og teologi ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger. Når vi administrerer folkekirken, er det jo netop for at tjene et højere formål. Det samme gælder for tradition og fornyelse, hvor man skal finde den rette balance," forklarede han selv sin sejr til Sjællandske Nyheder dagen derpå.
Peter Birch blev den tredje med navnet Peter i bispekollegiet, men derudover skubbede han hverken holdet af biskopper i den ene eller anden retning, vurderede flere iagttagere:
"Med Peter Birch har man valgt det sikre kort. (...) Han kommer til at stå for en bred folkekirkelig linje," sagde kirkehistoriker Kurt E. Larsen om valget af biskoppen, der ved flere lejligheder har gjort det klart, at han er tilhænger af vielsesritualet for personer af samme køn, men accepterer de præster, som mener det modsatte.
I begyndelsen af juni blev Peter Birch selv gift med sognepræst Gunilla Kromann Haarsted, der var hans kampagneleder under bispevalgkampen og nåede at være under hans tilsyn en måned efter, han blev indsat som biskop. Parret blev gift i en park, og det var ikke brudeparrets lokale sognepræst, som stod for vielsen, men Peter Birchs bispekollega Peter Skov-Jakobsen. Det var imidlertid hverken et fravalg af den lokale sognekirke eller sognepræst, uddybede Peter Birch til Kirke.dk:
"Gud, tro og kærlighed er ikke begrænset til selve kirkebygningen. Det har vi senest set under corona. Når vi valgte det naturrum, var det fordi, det ville være en smuk ramme om vores liv sammen."