Prøv avisen

Fra Kofoeds Skole til Kosovo

De israelske kibbutzer blev Arne Piel Christensens vej ind det internationale hjælpearbejde. – Arkivfoto.

Arne Piel Christensen var i over 30 år generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. I morgen runder han 75 år

Arne Piel Christensen er bosiddende i København, men det er andre lande og deres indbyggere, der har været omdrejningspunktet i hans arbejdsliv. Sidst han fyldte rundt, på hans 70-års fødselsdag, var han ikke engang hjemme.

Arne Piel Christensen er født fynbo og gik på Svendborg Gymnasium. Den lyst og energi til at hjælpe mennesker, der har kendetegnet hans virke, blev igangsat i studietiden, hvor han havde studenterarbejde på Kofoeds Skole. Meget lokalt dansk, men senere rettede han fokus mod mennesker i andre lande, der set med danske øjne har en svær tilværelse.

Teologistudiet blev frekventeret en overgang, men hans arbejde med de israelske kibbutzer tog mere og mere tid, og i midten af 1960erne stod Arne Piel Christensen som initiativtager til oprettelsen af foreningen Danske Kibbutzvenner.

Det var også i 1960erne, at strømmen af flygtninge til Danmark tog markant til. Noget måtte gøres, og man besluttede fra officiel side at stable en organisation på benene med det formål at hjælpe dem til at få et nyt hjem på vore breddegrader. Mange kom fra kulturer fjernt fra Danmark og havde svært ved at finde sig til rette, og i den proces var Dansk Flygtningehjælp en central hjælper.

LÆS OGSÅ: Børnenes frontkæmper fylder 80 år

Arne Piel Christensen blev ansat som generalsekretær i 1967, og i starten regnede alle parter med, at det kun var for en kortere periode, men sådan skulle det ikke gå. Arne Piel Christensen kom til at beklæde posten i 31 år. Hjælpen var ikke kun fokuseret på at hjælpe på dansk grund. Der blev udført og udføres stadig et omfattende nødhjælpsarbejde, lige meget hvor på kloden behovet opstår. Og det var netop det internationele aspekt, som blev Arne Piel Christensens varemærke, og som han var foregangsmand for.

I 1998 forlod han endeligt posten som generalsekretær, men engagementet i flygtninge og andre nødstedte forsvandt ikke. Allerede et år senere kunne man finde Arne Piel Christensen som direktør i den internationale organisation OSCE, hvor han havde ansvaret for opbygningen af demokrati i Kosovo efter Balkan-krigen i 1990erne. Han skulle blandt andet hjælpe de politiske partier og private organisationer med at nå ud til medierne.

Han var desuden i et par år medlem af Flygtningenævnet og fra 2002 til 2005 sad han på præsidentposten i VOICE, som er en samarbejdsorganisation for humanitære organisationer, der har hjemme i EU.

Nu er Arne Piel Christensen pensioneret, men flere familiemedlemmer har også fundet vej ind i nødhjælpsorganisationer, så stafetten er dermed givet videre.