Prøv avisen
Nekrolog

Et liv med folkekirke og folkereligion

Per Salomonsen døde som 90-årig i onsdags og vil blive husket som en af religionssociologiens pionerer herhjemme. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var banebrydende, da den tidligere præst og religionssociolog Per Salomonsen begyndte at tale om en såkaldt folkereligiøsitet i 1965. Han døde som 90-årig i onsdags og vil ikke mindst blive husket for sit mange- facetterede fokus på tro og sociologi

Da Per Salomonsen gik på pension efter en lang karriere i universitetsverdenen, blev der skrevet et festskrift til ham med titlen ”Egne veje”. På alle måder en dækkende overskrift for den tidligere sognepræst og religionssociologs liv, der sluttede i onsdags. Han blev 90 år.

Han voksede op i en jødisk familie, men blev senere kristen og sognepræst. Efter fire år skulle det dog være slut med præstegerningen. Han var blevet optaget af danskernes tro og særligt spørgsmålet om, hvorfor størstedelen af danskerne var medlemmer af folkekirken, når de kun sjældent brugte den. Så i 1962 forlod han sin menighed i Gammel Holte Kirke nord for København for at finde svaret ved religionssociologi på Københavns Universitet.

Allerede tre år senere kom han med et bud i bogen ”Religion og virkelighed”. Her talte han ikke om kristendom og kristentro, men om folkereligion. Han var nået frem til, at godt nok troede danskerne på en Gud, men at Kristus ikke var centrum i denne tro. Hans analyse lød samtidig, at folket brugte kristendommen som moralsk vejviser med udgangspunkt i De Ti Bud og næstekærlighedsbudskabet.

Hans tidligere kollega og veninde gennem 40 år, Janne Seemann, beskriver ham som ”en interessant hybrid” på grund af hans personlige og faglige baggrund. Hun er professor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.

”Han var af jødisk herkomst, men blev protestantisk præst og senere sociolog. Han kom ind i et meget progressivt universitetsmiljø som en klassisk dannet mand fra teologistudiet. Men han svømmede som en fisk i dette miljø. Og privat var han formidabel at være sammen med. Han var spændende og sjov med både vid og bid,” siger hun.

I løbet af 1960’erne tog hans religionssociologiske karriere fart på Københavns Universitet. Han erhvervede sig en doktorgrad og fik en væsentlig rolle i en strukturkommission, der var nedsat af daværende kirkeminister Bodil Koch og skulle komme med forslag til en reform af folkekirken.

I 1972 var det igen tid til at gå nye veje for Per Salomonsen. Han besluttede sig for at forlade religionssociologi på Københavns Universitet for at begynde på sociologisk institut på Aalborg Universitet. Det nordjyske universitet blev først grundlagt i 1974, men Per Salomonsen blev allerede inden da fra ministeriel side udpeget til at være den pædagogiske konsulent, der skulle få den særlige tværgående studiestruktur på dette universitet til at hænge sammen. Senere blev han institutbestyrer.

”Det er ikke for meget at sige, at han var en af pionererne bag Aalborg Universitet og udviklingen af den problembaserede læring, vi bruger her. Han tog senere lederposter i en årrække og har på den måde i høj grad været med til at præge hele udviklingen af sociologisk institut,” siger tidligere kollega Janne Seemann.

Kirkeligt talte han for en udadvendt kristendom. Han mente, at kirken skulle komme til folket og ikke bare forvente det omvendte. Han opfordrede desuden som en af de første i landet til at gøre religionssociologi og psykologi til en del af den teologiske uddannelse. På den måde ville kommende præster få en forståelse for folkets religiøsitet, var hans synspunkt.

I sin fritid beskæftigede han sig blandt andet med klaverspil, akvarelmaling og tennis, hvilket han også spillede i en sen alder.

Han efterlader sig samleveren gennem mere end 25 år Helga Pindstrup samt to børn fra et tidligere ægteskab og to børnebørn. Og en 89-årig søster, som bor i Israel, og som en uge før hans død var på besøg hos ham i Danmark. Begravelsen finder sted i morgen i Hasseris Kirke i Aalborg.