33-årige Muhammad Ali Hee er netop trådt ned af talerstolen på en stor konference mod ekstremisme og islamisme i forbindelse med lanceringen af tænketanken Quilliam Foundation..
Over for et fyldt auditorium har han netop fortalt om, hvordan kærligheden fik ham til at konvertere til islam og hvordan han i søgen efter en identitet gradvist blev opslugt af Hizb ut-Tahrir.
I Danmark har hans beretning om tiden som medlem af den islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir vakt opmærksomhed og ført til krav om, at gruppen forbydes. Muhammad Hee selv er fortaler for oplysning frem for forbud.
Rejsen til London begyndte for 33 år siden, hvor Eva og Preben i København, fik en søn, som de døbte Leon. Som 18-årig konverterede han til islam, fordi han forelskede sig i den muslimske pige, han i dag er gift med.
Jeg kommer ikke fra et religiøst hjem. Jeg har været til barnedåb og bryllup og den slags ting. Men har aldrig kendt til kristendommen, forklarer Muhammad Hee.
Konverteringen til islam og det nye navn er således ikke et fravalg af en religion, men et tilvalg. Svigerforældrene har rødder i det tidligere Jugoslavien og er afslappede om deres religion.
Men de var ikke særligt afslappede i forhold til deres etniske fællesskab. De have en forventning om, at min kone ville gifte sig med en mand fra det samme etniske fællesskab, beretter Muhammad Hee.
Afvisningen fra svigerforældrene betød, at parret, som har to børn, var meget alene. Muhammad Hee kom i Minhaj ul-Quran-moskéen i Valby, hvor en pakistansk imam lærte ham at bede, faste og overholde de fem søjler.
Han var gået ud af skolen i 9. klasse og tog den etårige uddannelse som social- og sundhedshjælper for at forsørge familien.
Ændringen kommer, da han er 23 og har levet som muslim i fem år.
Ved en uskyldig middag under ramadanen blev jeg inviteret hjem til en ven, som jeg ikke kendte som islamist. Vi havde bedt sammen i moskéen før, fortæller han om det første møde med Hizb ut-Tahrir.
Her får han at vide, at han fokuserer alt for meget på det åndelige som bøn og andagter, men at det kun udgør en lille del af Koranen.
Jeg får en aha-oplevese. Jeg har paraderne nede på det tidspunkt. Manden, jeg taler med, taler på et formfuldendt dansk. Han har en tyrkisk baggrund, men jeg identificerer mig meget let med ham. Vi er jo muslimer begge to. Hver gang han kommer med et argument, kommer det med et koranvers og en beretning fra profeten, en hadith. Det gør ham utrolig troværdig, fortsætter Muhammad Hee.
Den spæde start bliver til studiegrupper om, hvad muslimsk identitet er, og at identiteten ikke er bundet til et land, men til det kommende land, hvor islams love skal implementeres.
I praksis går jeg fra at være en ganske almindelig muslim til at begyndte at forkynde for at frelse andre muslimer og ikke-muslimer. Jeg går i gang med at forkynde for min kære mor og far, hvilket jeg bitterligt fortryder i dag. Man bliver så politiseret og tændt. Man begynder at opfatte sig selv og det er frygteligt at sige det som en slags avantgarde, fortæller Muhammad Hee.
Han overtalte også sin hustru til at gå med hijab-tørklæde og en lang sort frakke, som går i et stykke fra skuldrene og ned til anklerne.
Men det reagerede hendes familie på. De spurgte, om det var Khomeini-islam?
Selv var Muhammad klædt i den mindre tydelige uniform, som er jakke, skjorte og bukser. Han kørte taxa og tjener med sine egne ord styrtende med penge, samtidig med at han bliver mere engageret i Hizb ut-Tahrir.
Vendepunktet kommer under en studietur til Hizb ut-Tahrir i Palæstina. Her møder han medlemmer, som er veluddannede, og som kan fortælle, at der ikke er noget forbud mod at tage en uddannelse, som han har fået at vide i Danmark.
Tilbage i Danmark tager han først en hf-uddannelse og begynder derefter at opfylde sin drøm om at lære arabisk ved at studere på Carsten Niebuhr Instituttet i 2003.
Nu møder jeg folk med palæstinensisk og jordansk baggrund, som virkelig sætter mig under hårdt pres, og som formår at dekonstruere de fleste af mine argumenter. Gradvist formår jeg at trække mig væk fra Hizb ut-Tahrir. Jeg har en masse spørgsmål, men får ingen gode forklaringer, kun bortforklaringer, fortæller Muhammad Hee.
I 2004 trækker han stikket ud.
Men jeg havde svært ved at forlade organisationen. En ting er, at du bliver klar over, at der intellektuelt er uoverensstemmelser, men der et bånd til de mennesker og private relationer. De kom også og bankede på min dør og sagde, at et brud kan føre mig til helvede, fortæller Muhammad Hee.
Han fokuserer nu på sin familie og uddannelse og lever stille og roligt indtil forrige søndag. Han kommer af og til i moskéen i Valby, men ved også, at der er steder som Indre Nørrebro, som han skal holde sig væk fra. Oplevelsen har ikke rykket ved, at han stadig er muslim.
Muhammad Hee understreger, at han hele tiden har været velkommen hos sine forældre, så længe han ikke forkyndte, og at de accepterede hans nye religion.
Efter at jeg forlod Hizb ut-Tahrir, er min mor, efter at have kaldt mig Muhammad i mange år, gået tilbage til at kalde mig lille Leon. Det accepterer jeg fuldt ud, siger Muhammad Ali Hee.