Prøv avisen

Fra møggreb til dannelsesbegreb

”Det er blevet stadig klarere for mig, at min egen fortid i landbruget ikke bare var en møggreb, men en rig kultur. Og den erkendelse skabte en vekselvirkning i min egen forskning, der førte frem til min interesse for almendannelse,” har Harry Haue tidligere fortalt Kristeligt Dagblad. – Foto: Peter Kristensen.

Professor Harry Haues liv har været én lang dannelsesrejse fra bondesøn til belæst dr.phil. i almen dannelse. I morgen fylder han 70 år

Dannelse er et nøgleord for professor Harry Haue, der har skrevet doktorafhandlingen Almendannelse som ledestjerne i dansk gymnasieundervisning 1750-2000. Han ligner også en dannet herre i klassisk forstand med sin bløde hat og spadsereparaply, men tror man, at han af den grund altid har siddet med næsen i bøgerne uden at røre en doktorringsfinger ved hårdt fysisk arbejde, tager man fejl.

For Harry Haue sled selv igennem flere år som landbrugsmedhjælper, før han i sin tid fik sin studentereksamen. Og som barn gik han endda i den vestjyske vinterskole, hvor eleverne fra 10-årsalderen ugentligt kun gik to halve dage i skole om sommeren.

Den Tykke, som de kaldte førstelæreren, gik alligevel til hans forældre og sagde, at han havde et godt hoved og skulle holdes til bogen. Men i et tidligere interview med Kristeligt Dagblad har Harry Haue selv fortalt, at han nok blev i landbruget på grund af sociale hæmninger. Men da han kom i militæret fik en soldaterkammerat, der var uddannet lærer, ham overbevist om, at han nok skulle klare at læse videre.

Derfor kontaktede jeg rektoren på Rønde Studenterkursus, der var tilknyttet Indre Mission. Han sagde: De skal bare gøre, som jeg siger, så skal De nok blive student, husker Harry Haue, der siden selv blev manden, der sikrede, at ordet almendannelse blev bibeholdt i gymnasieskolernes studieordning.

Først som 60-årig modtog Harry Haue en million kroner af staten til at skrive en doktorafhandling om, hvad almendannelse i grunden er. Men det tog ham selv en årrække at lære at sidestille håndens og åndens arbejde, efter han først forlod det hårde arbejde i marken.

Jeg var landbrugsmedhjælper i fem år, før jeg begyndte at læse. Jeg var 20 år, da jeg startede i 8. klasse, som dengang hed præliminærskolen. Det var på den måde et markant valg at gå fra landbrug til universitet, og det gav mig en arrogant holdning som Jean de France i Holbergs komedie, hvor jeg ikke kunne se værdien af det, jeg havde lagt bag mig. Men siden er det blevet stadig klarere for mig, at min egen fortid i landbruget ikke bare var en møggreb, men en rig kultur. Og den erkendelse skabte en vekselvirkning i min egen forskning, der førte frem til min interesse for almendannelse.

Det fik ham til at forske i landbrugets og de folkelige bevægelsers historie, og sådan fik han lavet sin egen syntese mellem landbruget og den akademiske verden, der i 2008 gjorde ham til professor ved Syddansk Universitet.

Og efter sin 70-års-fødselsdag fortsætter han på en seniorordning ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Ved siden af fylder det kirkelige en del i hans liv. Han voksede op i en indremissionsk tradition, men har selv fået et grundtvigsk livssyn, ligesom han har været menighedsrådsformand i Sct. Knuds kirke i Odense siden 2003. Privat er han gift med Eva Pilgaard Haue.

ohrstrom@k.dk