Politik har fyldt overvældende meget i Frank Jensens liv, lige siden han som 14-årig hjalp sin far med at opkræve kontingenter hos de lokale medlemmer af Socialdemokratiet i Støvring i Nordjylland. Han har været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, medlem af Folketinget, minister og overborgmester.
Det hele sluttede brat og ufrivilligt sidste efterår.
Efter næsten fire årtier med politik som omdrejningspunkt måtte den socialdemokratiske toppolitiker i oktober 2020 trække sig som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, da en række kvinder beskyldte ham for krænkende seksuel adfærd.
Frank Jensen forsøgte i første omgang at dysse kritikken fra MeToo-opgøret ned, men uden held. Måske fordi – som Kristeligt Dagblad skrev i en leder – han aldrig helt forstod, hvad det var, der ramte ham. I sin egen selvforståelse er Frank Jensen blot en ”glad mand”, der måske ovenikøbet bliver endnu gladere, når han får lidt alkohol, og så sidder komplimenter og berøringer en smule løst.
Morgendagens fødselar skal fremover bruge tiden på et nystiftet konsulentfirma, FrankJensenCph Consultant, oplyste han for nylig på det sociale medie Linkedin. Hensigten er at rådgive offentlige og private virksomheder inden for grøn omstilling, FN’s verdensmål, energi og forsyning.
Skal man tro en undersøgelse foretaget for TV 2/Lorry i november sidste år kort efter hans afgang, får han københavnernes anbefaling med på vejen. To tredjedele af de adspurgte sagde, at de syntes, at Frank Jensen havde været en god mand for København. Lige så mange mente dog, at det var rigtigt af ham at trække sig på baggrund af krænkelsessagerne.
Politisk kommentator ved Berlingske Thomas Larsen forklarede dengang det tilsyneladende paradoks med, at Frank Jensen havde været en overbevisende og stærk overborgmester.
”(…) hvis man kigger på Borgerrepræsentationen, spillede Frank Jensen i Superligaen, og de andre politikere spillede i 1. division,” sagde Thomas Larsen til TV 2/ Lorry.
En af de københavnske indbyggere, der har rost Frank Jensen for hans politiske resultater, er den tidligere formand og statsminister for Venstre Lars Løkke Rasmussen. Han skrev i efteråret på Twitter om den tidligere overborgmester, at ”København er en bedre by, end da han tiltrådte. Det hører med til eftermælet.”
Knap så imponeret er en af de kvinder, der gik forrest i kampen for at få ham fjernet.
”I dag har vi bevist, at det HAR konsekvenser – også for en overborgmester – ikke at være sin magt og dermed sit ansvar bevidst,” skrev Cecilie Sværke Priess, formand for DSU i København, da han gik.
Faldet fra overborgmesterposten rummer sin egen ironi. Når Frank Jensen – den inkarnerede aalborgenser, der tidligere hævdede, at det ville være som at miste en arm at flytte fra Nordjylland – overhovedet endte på Københavns Rådhus, skyldes det, at han tabte formandsvalget i Socialdemokratiet i 2005 til Helle Thorning-Schmidt. Nederlaget betød, at han ikke genopstillede til Folketinget, men gik efter en karriere i det private erhvervsliv. Derfor var han ”ledig”, da det i 2009 blev klart, at Ritt Bjerregaard (S) ikke ville genopstille som overborgmester. Det lykkedes Frank Jensens tidligere rival, Helle Thorning-Schmidt, at overbevise ham om, at det var en post, han burde gå efter, så Socialdemokratiet kunne bevare magten i hovedstaden.
Det lykkedes, og i stedet for at blive konge af Socialdemokratiet blev han konge over København. I de knap 11 år, det varede.
Før skandalen ramte, ville de færreste have troet, at Frank Jensen kunne rokkes. I et portræt, som netmediet Altinget skrev om ham i 2017 forud for det seneste kommunalvalg, blev han rost af både politiske mod- og medspillere for at have skabt et langt bedre forhandlings- og arbejdsklima på rådhuset. Han blev betegnet som en ”politisk dygtig håndværker”, der ikke søgte hverken personfnidder eller konfrontationer.
Frank Jensens politiske evner er der da heller aldrig blevet sat spørgsmålstegn ved, selvom politiske kolleger undertiden har efterlyst flere visioner og knap så meget håndværk. Fra hans første år på Christiansborg blev der lagt mærke til den unge nordjyde – han var kun 26 år, da han blev valgt ind – og selvom Frank Jensen var en markant fortaler for Svend Auken under formandsopgøret i 1992, gik der kun to år, før udfordreren og vinderen af valget, Poul Nyrup Rasmussen, inviterede ham med i regeringen som forskningsminister. For fem år senere at forfremme ham til justitsminister.
”Nyrup havde brug for at række ud til Auken-fløjen, og samtidig var Frank Jensen et politisk talent,” har Jens Ringberg, DR’s politiske analytiker, sagt.
En, der aldrig har betvivlet hverken Frank Jensens politiske talent eller hans menneskelige kvaliteter, er hans hustru gennem mere end 30 år, Jane Frimand Pedersen. De to mødte hinanden som ganske unge i DSU, og hun har støttet ham under hele hans politiske karriere. Også da borgmestertaburetten gled hvinende hen over gulvet. Jane Frimand Pedersen cyklede med ham gennem byen til det pressemøde, hvor han meddelte sin afgang, og hun forsvarede ham i et interview med KøbenhavnLIV, hvor hun anklagede Socialdemokratiets top for at have ”ofret” Frank Jensen, så andre kunne slippe med skrækken.
”Det her med Frank, det har intet med MeToo at gøre. Frank har ikke udnyttet nogen, det har han altså ikke,” sagde hustruen.
Frank Jensens endelige eftermæle har næppe fundet sin form endnu. Hvor vægten vil blive lagt mellem krænkelser og politisk karriere, kan kun tiden vise.