Fra rockstjerne til billedkunstner: For Kasper Eistrup er poesien den samme

Kasper Eistrup voksede op med masser af musik, kunst og frihedsdrømme. I 1990'erne blev han kendt som rockstjerne i bandet Kashmir, men han lever i dag som billedkunstner. Tirsdag fylder han 50 år

Kasper Eistrup har været kendt som den udadvendte rockstjerne i bandet Kashmir, men han bebuder, at han nu endegyldigt har skiftet ham til billedkunstner.
Kasper Eistrup har været kendt som den udadvendte rockstjerne i bandet Kashmir, men han bebuder, at han nu endegyldigt har skiftet ham til billedkunstner. Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix.

For mindre end et år siden stod Kasper Eistrup på den store scene i Royal Arena i København to aftener i træk og optrådte for 16.000 mennesker per aften. Mennesker som med deres lysende mobiltelefoner skabte en glimtende stjernehimmel i den mørke sal, mens de af deres lungers fulde kraft skrålede med på sangene, især dem fra de gamle Kashmir-albums fra 1990'erne.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få det samme rush og den samme gåsehud af en fernisering. Jeg kommer til at savne at stå på scenen. Men jeg kommer ikke til at savne al transporten, al ventetiden, alle lydprøverne, alle lufthavnene og alle de dårlige hotelbuffeter," siger Kasper Eistrup, som tirsdag fylder 50 år, og som erklærer, at selvom Kashmir i 2021-22 udsendte et opsamlingsalbum og gav otte koncerter, er hans tid som en af sin generations største danske rockstjerner fortid. Nu er han billedkunstneren Kasper Eistrup.

"Rockmusikeren findes ellers ikke så meget mere. Det tog mig mange år at bevæge mig væk fra musikken, og så stod jeg der pludselig igen. Det opstod som en idé, jeg blev præsenteret for, og jeg syntes, det kunne være sjovt at møde publikum igen, men det var en enlig svale," siger han.

Kasper Eistrup voksede op i et hjem fuld af musik og kunst. Hans mormor var reklametegner, hans mor teknisk tegner, og selv tegnede han en masse. Faderen var handelsrejsende og  musikelsker med uopfyldte musikerdrømme. Hjemmet emmede af kunst og musik, og som prikken over i'et boede frontfigurerne i et af 1970'ernes største bands, Shu-bi-dua, Michael Hardinger og Michael Bundesen, lige i nærheden, og det gjorde indtryk at se dem komme kørende i deres store, dyre amerikanerbiler, fortæller Kasper Eistrup.

Musikerlivet begyndte med, at han trommede med kinesiske spisepinde overalt i hjemmet, indtil han fik et trommesæt. Da familien flyttede, blev det solgt, fordi der ikke var plads i det nye hjem, og derfor blev guitaren i stedet hans instrument. Det skulle siden vise sig, at de to gutter, han fandt sammen med i musikmiljøet omkring Kastanievej Efterskole på Frederiksberg ved København, også var begyndt som trommeslagere. I sidste ende var det Asger Techau, der fik trommerne, mens Mads Tunebjerg tog bassen. Kasper Eistrup stillede sig i front, sang og spillede guitar.

"Da jeg mødte Asger og spillede sammen med ham, ramte følelsen mig lige i ansigtet. Jeg var 16 år og vidste, at det var det, jeg ville," fortæller Kasper Eistrup og tilføjer, at de tre Kashmir-medlemmer delte en drøm om frihed. Frihed fra en påtvunget læreplads som tømrer, fra fast arbejde og en chef, som bestemmer.

Det lykkedes. Med en rocklyd, der var inspireret af både amerikansk musik fra 1960'erne og den dengang hypermoderne grunge-stil, brød Kashmir i begyndelsen af 1990'erne gennem lydmuren.

Men alt har sin tid. Populariteten toppede med gruppens tredje album, "The Good Life" i 1999. Kashmir som band og Kasper Eistrup som sangskriver var optagede af, at musikken og sangene skulle nye steder hen på hvert album, og til sidst fik han svært ved at finde vej. 

"Vi har optrådt alle de store steder i Danmark, og vi har turneret i Europa, Sydamerika, Australien og Japan. Det har på én måde været nemt, men til sidst følte jeg, at jeg ikke kunne blive ved med at akkumulere ideer. Når vi rejste, rejste vi aldrig rigtig nogen vegne. Vi kom hele tiden tilbage til det samme sted og de sange, vi var brudt igennem med, og som publikum gerne ville høre igen," fortæller Kasper Eistrup.

Derfor opstod drømmen om at omsætte hans anden passion ud over musikken, at tegne og male, til et nyt liv. Det var et spring fra trygge rammer ud i det uvisse, men først da han løsnede sikkerhedsselen og lod sig falde, fungerede det. I 2013 udsendte Kashmir sit sidste studiealbum, og året efter havde Kasper Eistrup sin første fernisering som billedkunstner. Den gik forrygende, og det har vist sig, at han også kan leve af sin anden passion, som bedre kan kombineres med at have børn.

"Jeg skriver ikke sange længere. Jeg er faktisk ikke sikker på, jeg kan skrive sange længere. Men mine billeder bliver til på samme måde som sange. Man mærker et spøgelse eller en djævel i sig, og det udspringer der så en idé, et motiv fra. Nu bliver det bare til et billede i stedet," forklarer Kasper Eistrup, der som billedkunstner blandt andet har vakt opsigt med sit portræt af kronprins Frederik i 2018 og nu forventer, at han skal male resten af livet. Måske.

"Indtil videre maler jeg. Men hvem ved? Da jeg var yngre, troede jeg, at livets vej bare skulle gå ligeud. Det kom den ikke til. Den har bevæget sig i bakkedal og bjergtop."