Mandag aften skrev danske Bent Sørensen sig ind i en eksklusiv klub af nogle af verdens dygtigste komponister. Det gjorde han, fordi han blev tildelt den prestigefyldte, amerikanske musikpris, der kaldes en Grawemeyer Award, for sin komposition ”L’Isola della Città”, der betyder ”Øen i byen”.
”Jeg er beæret, stolt og meget glad. Alle mennesker har brug for anerkendelse, og med den følger også en forpligtelse til fortsat at lade sig inspirere. Man er aldrig bedre end sit seneste skridt,” siger Bent Sørensen.
Det har altid ligget i kortene for Bent Sørensen at beskæftige sig med musik. Det var aldrig rigtig noget valg, fortæller han. I dag er han 59 år, og han har aldrig overvejet at lave noget andet. Som barn lå han på stuegulvet og iagttog sin far spille violin. Violinspillet var en hobby, men musikken var vigtig i barndomshjemmet i Borup på Midtsjælland. Der blev lyttet meget til musik, og et klaver var der også.
Selvom faderen gerne ville have haft, at sønnen også skulle spille et instrument, var det fra en tidlig alder det at skrive musikken, der optog Bent Sørensen.
”Jeg var ikke tålmodig nok til at spille klaver eller violin ret længe ad gangen. Men rent visuelt var jeg fascineret af nodernes sprog. Jeg brugte lang tid på at efterligne noderne fra min fars hæfter. Jeg har siden fundet mine ’stykker’ fra dengang, og jeg kan se, at g-nøglerne er tegnet helt forkert,” siger han.
Men på trods af de skæve g-nøgler har Bent Sørensen siden imponeret med sit talent. Han har modtaget priser og legater, og han har uddannet sig både på Det Jyske Musikkonservatorium og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. På sidstnævnte studerede han komposition hos komponisten Ib Nørholm, der glæder sig over, at hans tidligere elev har modtaget den fornemme pris.
”Bent mestrer en sjælden forening af at være intellektuelt stærk og dygtig til at planlægge og gennemføre det, han sætter sig for. Hans musik er indadvendt på en udadvendt måde. Den er meget lavmælt, samtidig med at den er indtrængende. Man husker stemningerne i den. Han har desuden en særlig evne til at forbinde det traditionelle med det moderne,” siger han og tilføjer, at Bent Sørensen på grund af sin beskedne væremåde fortjener prisen og den opmærksomhed, der følger med.
Med prisen følger også et beløb på 100.000 dollars. Og for Bent Sørensen er det vigtigt, at de bliver brugt på en måde, der kan inspirere ham til at komponere ny musik.
Man skal ikke hvile på laurbærrene og gå i stå, bare fordi man nu har vundet en pris. Verden udenfor går videre, forklarer han. Sammen med sin kone, pianisten Katrine Gislinge, drømmer han om at indrette et atelier, hvor de begge kan dyrke musikken. Til spørgsmålet om, hvad han laver, når han ikke beskæftiger sig med musik, griner Bent Sørensen let og tøver.
”Jeg beskæftiger mig jo med musikken næsten hele tiden. Og hvis ikke direkte, så med det, der ligger rundtom, som for eksempel at være formand for Dansk Komponistforening. Derudover læser jeg så meget, jeg overhovedet kan nå, og jeg ser alle de udstillinger, jeg kan komme til. Det gør jeg for hele tiden at samle inspiration til musikken,” siger han og fortsætter:
”Men man kan jo ikke være den store kunstner hele tiden. En gang imellem har min kone og jeg da også brug for at slå benene op og se en tv-serie sammen, uden at det skal handle om musik. Jeg har også to børn, så jeg synes, jeg har et rigt liv.”