Peter Schaufuss blev som blot seksårig optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Og skæbnen ville, at han skulle blive en succesfuld solodanser og senere balletchef. Helt overraskende har hans karrierevalg dog aldrig været, Peter Schaufuss er nemlig søn af tidligere balletchef og solodanser Frank Schaufuss og solodanserinde Mona Vangsaae.
”I min tidlige barndom vidste jeg egentlig ikke, at der overhovedet fandtes et andet liv end livet på teatret. Også før jeg i 1956 kom på balletskolen, tilbragte jeg meget af min tid på Det Kongelige Teater. På min mors eller fars omklædningsværelse. På gangene eller på snoreloftet, hvorfra jeg kunne se ned på scenen. Teatret var fra begyndelsen en så naturlig del af min tilværelse, at jeg aldrig rigtigt har været i tvivl om, at sådan skulle det være også i fremtiden,” har han tidligere fortalt Kristeligt Dagblad.
Siden har Peter Schaufuss’ karriere været præget af både med- og modgang.
Han debuterede som balletdanser i 1967 i en opsætning af Don Quixote-pas de deuxen med stor succes. Herefter fulgte han sin udlængsel, der førte ham til flere store teatre i udlandet. Han har blandt andet været solodanser på teatre i Canada, London og New York. Men som vilkårene er for enhver balletdanser, er karrierens længde betinget af alder, og for de fleste ballerinaer og ballerinoer er der afdansning, når alderen når 40.
Peter Schaufuss blev dog ved fem år længere end de fleste. Og selv da han trådte endeligt af scenen, blev han lige i nærheden. I 1984 blev han nemlig kunstnerisk chef for det lukningstruede London Festival Ballet i Storbritannien. Der opstod dog samarbejdsvanskeligheder, der gjorde, at Schaufuss forlod London efter seks år. Og siden da har der tegnet sig et billede af en mand, der til tider har været tung at danse med. Efter nogle år som balletmester i Berlin vendte han tilbage til Danmark, hvor han overtog rollen som balletmester på Det Kongelige Teater med en syvårig kontrakt. Allerede efter et år i den varme stol blev han dog fritstillet og måtte endnu en gang søge nye græsgange.
Det førte til, at han i 1997 åbnede balletskole og eget kompagni under navnet Peter Schaufuss Balletten i Holstebro. Her blev han især kendt for sine såkaldte ”dansicals”, der med en fornyende blanding af ballet og musical fik et helt nyt klientel til at gå i balletten. Men bag kulissen var der igen problemer, og kommunikationen med Holstebro Kommune blev efter sigende for belastet til, at samarbejdet kunne fortsætte. Siden har tre kommuner afbrudt samarbejdet med Peter Schaufuss.
På trods af de svære samarbejder er der ingen tvivl om, at Peter Schaufuss vil blive husket for sin lyst og evne til at forme kulturlivet i hele landet med sine mange ballet- og danseopsætninger. ”Alle sagde til mig, at det ikke kunne lade sig gøre at etablere en ballet i provinsen og slet ikke i Vestjylland. Men det kunne det. Det er jeg stadig stolt over,” har han udtalt til Folkebladet Lemvig. Sidste år kom frem, at Peter Schaufuss Balletten var gået konkurs, men det har ikke stoppet den ukuelige balletentusiast fra at sætte nye projekter i søen. I dag har han bopæl i Luxembourg og er samtidig engageret i et projekt i Edinburgh i Skotland, hvor han arbejder for at skabe et dansehus i Saint Stephen’s Church, finansieret med penge fra egen lomme.
Den i dag 70-årige fødselar er også velsignet med tre børn, som han har formået at give sin stolte balletarv videre til. Luke, Tara og Mona Schaufuss, han har med den tidligere britiske balletdanser Zara Deakin, og den tredje generation i balletdynastiet er allerede godt i gang med hver sin balletkarriere. Luke og Tara Schaufuss har blandt andet optrådt i deres fars opsætning af August Bournonvilles ”Sylfiden” på Coliseum i London i 2015.