Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Portræt

Fra Vesterbro til Vesterhav

Jim Sander Christensen mener, at hans belastede fortid kan gøre det lettere for ham at ”møde mennesker i øjenhøjde, uden fordomme”. Som præst i Thyborøn får den gamle Vesterbrodreng nu Vesterhavet som nærmeste nabo. - Foto: Henning Bagger/Scanpix

Jim Sander Christensen var misbruger og kriminel, men så fik han besked fra Gud. Nu er han ny præst i Thyborøn

”Det positive ved det er jo, at jeg som præst mener at have lettere ved at møde mennesker i øjenhøjde, uden fordomme.”

Sådan konkluderer Jim Sander Christensen, 57 år og nytiltrådt sognepræst i Thyborøn på den jyske Vestkyst, når han ser tilbage på sin blakkede fortid og dens betydning for præstevirket. For bag sig har han et liv med misbrug og kriminalitet på Vesterbro i København. Han blev født ind i en baggård, og allerede som syvårig var han i gang med en løbebane som kriminel, der gennem årene udviklede sig til hård kriminalitet og fængselsdomme for vold, røverier og overfald.

Flere gange forsøgte han at komme ud af sit alkohol- og narkomisbrug og ud af kriminaliteten. Han prøvede at få et arbejde eller begynde en uddannelse, men hver gang mislykkedes det efter nogle måneder.

”Vi var jo en gruppe, som ikke passede ind. Ligesom dem, Kim Larsen synger om i sangen 'Vi er dem, de andre ikke må lege med'. Jeg kunne ikke finde ud af at omgås andre mennesker og blev voldelig og stjal med arme og ben.”

Som 36-årig var han i en lige så mistrøstig situation som i de foregående år med misbrug og kriminalitet, men så fik han besked fra Gud om at tage sig sammen. Sådan oplevede Jim Sander Christensen det i hvert fald.

”Jeg hørte Gud råbe inde i hovedet på mig: 'Jim, nu hører du efter, for det er Gud, der taler til dig!'. Og pludselig var det, som om alt blev lyst og stod klart for mig: At også jeg var et Guds barn, og at jeg var tilgivet og omfattet af Guds omsorg og kærlighed.”

Forhistorien til Jim Sander Christensens nærmest klassiske omvendelse udspillede sig på det KFUM-kollegium i København, han var blevet visiteret til som hjemløs. Her mødte han den unge, indremissionske pige fra Jylland.

”Hun arbejdede som frivillig medhjælper, og en dag spurgte hun om lov til at bede for mig. Jeg anede jo ikke, hvad hun talte om, for jeg kendte ikke til bøn, men o.k., når hun nu gerne ville.”

Pigen bad så om, at Gud en dag ville åbenbare sig for Jim og lade ham mærke sin kærlighed.

”Det skete der jo så ingenting ved. Men 14 dage senere var det så, at jeg pludselig hørte Guds stemme inde i mit hoved, hvor jeg også fik besked på at uddanne mig til præst. Men jeg var jo gået ud af skolen som 14-årig og havde derfor ikke nogen ordentlig skolebaggrund.”

Første skridt blev derfor 9. og 10. klasse på VUC, og siden en klassisksproglig studentereksamen som adgangsprøve til teologistudiet på Københavns Universitet og så pastoralseminarium.

Som færdiguddannet fik han i 2009 sit første embede som præst på Lolland og kom senere til Ring-Kølkær og Kollund Sogne ved Herning. Selv betegner han sig som ”bibeltro præst”:

”Jeg tror, at min himmelske fader taler til mig igennem skriftens ord, og jeg ved jo fra mig selv, at Gud hører vores bøn, som han fortæller os i sit ord,” forklarer han. Og selv om det geografiske spring måske kan synes langt fra Vesterbro til Vesterhavet, oplever den gamle vesterbrodreng det ikke sådan:

”Ikke åndeligt, i hvert fald. Gud har jo samme omsorg for det enkelte menneske i Thyborøn og på Vesterbro.”

Jim Sander Christensen er gift med socialpædagog og diakon Lise Irene Christensen. Han afløser Robert Enevoldsen, der tog sin afsked i juli.