Fysikeren, der drog fra Vejle til verdenseliten

Danske Lene Vestergaard Hau har været et videnskabeligt verdensnavn, siden hun i 1999 bremsede lyset. På onsdag fylder fysikprofessoren 60 år

Lene Vestergaard Hau er måske Danmarks største nulevende naturvidenskabelige forsker og har de seneste år været på listerne over sandsynlige modtagere af Nobelprisen i fysik. Hun har siden 1991 boet i USA, hvor hun er professor ved Harvard University, og har fravalgt at stifte familie for at kunne koncentrere sig 100 procent om arbejdet som fysiker. – Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Lene Vestergaard Hau er måske Danmarks største nulevende naturvidenskabelige forsker og har de seneste år været på listerne over sandsynlige modtagere af Nobelprisen i fysik. Hun har siden 1991 boet i USA, hvor hun er professor ved Harvard University, og har fravalgt at stifte familie for at kunne koncentrere sig 100 procent om arbejdet som fysiker. – Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Engang for længe siden, fra midt i 1960’erne til midt i 1970’erne, gik en pige ved navn Lene i skole på Søndermarksskolen i Vejle. En ganske almindelig dansk kommuneskole. Det var dengang, et fysiklokale hed et fysiklokale og ikke et science center.

Som barn elskede Lene at bygge med Lego. Hun skilte også andet legetøj ad for at samle det igen, og hun gjorde engang sin lillebror ulykkelig, fordi en af hans biler ikke sådan lige var til at få til at fungere igen, efter at hun havde skilt den ad. Når man eksperimenterer, sker det, at eksperimentet slår fejl.

På Søndermarksskolen blev Lene grebet af matematik. Hun havde en dedikeret matematiklærer, der kunne smitte hende med lyst til at lære. Da hun en del år senere stiftede bekendtskab med kvantemekanik, vidste hun, at fysik skulle være hendes fremtid.

Lene hedder Vestergaard Hau til efternavn, og onsdag fylder hun 60 år.

Forskerkarrieren begyndte på Aarhus Universitet, men snart begyndte hun at se ud i den store verden. I 1995 formåede et forskerhold i Colorado, USA, at skabe en iskold atomsky kun en anelse varmere end det absolutte nulpunkt, minus 273 grader. Et såkaldt Bose-Einstein-kondensat, som de amerikanske forskere i 2001 fik Nobelprisen i fysik for.

Lene Vestergaard Hau blev grebet af denne nye forskning og vidste nu, at hun, i stedet for kun at teoretisere om atomer, ville eksperimentere. Hun søgte til USA, fordi hun havde brug for at være på et universitet, der havde ressourcer til at bygge et laboratorium op om disse eksperimenter.

Den 18. februar 1999 kunne hun publicere det første store resultat af sin forskning. Hun havde sendt en laserstråle ind i en cigarformet sky af Bose-Einstein-kondensat med den effekt, at lysets hastighed blev sænket fra 300.000 kilometer pr. sekund til kun 17 meter pr. sekund.

At bremse lyset var noget, fysikkens teoretikere anført af Einstein havde anset for umuligt. Nu var det gjort af den ukendte danske kvinde.

Da hun udførte forsøget, var hun tilknyttet Rowland Institute for Science i Boston, USA. Herefter blev hun tilbudt et professorat og et laboratorium på et af verdens mest prestigefyldte universiteter, som ligger i samme by, Harvard University. Her har hun siden fortsat sit arbejde med at blive klog på lys som leder af ”Hau Lab” med en hel stab af forskere under sig.

Ikke kun videnskabelige tidsskrifter, men også massemedierne blev med ét interesseret i Hau, der blev kendt som ”Kvinden, der bremsede lyset”, ”Lysets dronning” eller ”Lysets herskerinde”. Det amerikanske medie Radiolab satte i 2013 trumf på, da Lene Hau blev omtalt som ”Master of the Universe” og sammenlignet med den græske overgud Zeus, angiveligt fordi fysikeren fra Vejle og guden fra Olympen har det til fælles, at kun de er i stand til at indfange og håndtere lyset.

I virkelighedens verden er der dog ikke så meget olympisk overmenneske som stilfærdig, stædig slider over Lene Vestergaard Hau. Hun forsker ikke for sin personlige berømmelses skyld, men for at medvirke til at gøre menneskeheden klogere, og hun stiller nødigt op til interviews, der handler mere om hendes person end om fysik.

Lene Vestergaard Hau har altid været glad for at være dansker og taknemmelig for den opdragelse, uddannelse og opbakning, hun har fået. Men selvom hendes plan egentlig var, at hun kun skulle være nogle år i USA, har hun her fået så gode muligheder for at forske sammen med verdens førende eksperter på området, at hun nu har været amerikaner i mere end to årtier.

Ønsket om at kunne stemme i sit nye hjemland uden at skulle skære båndene over til det gamle, fik Lene Vestergaard Hau til at engagere sig som fortaler for dobbelt statsborgerskab. Dette medvirkede til, at foreningen Danes Worldwide i 2010 kårede hende til ”Årets verdensdansker”. I 2015 blev muligheden for at kombinere dansk statsborgerskab med et andet statsborgerskab til lov.

Samme år gik der rygter om, at Lene Vestergaard Hau var på vej til at få Nobelprisen i fysik. Det skete ikke det år, men muligheden er absolut til stede endnu for professoren, som regnes for en af verdens mest indflydelsesrige naturvidenskabelige forskere, og som sidste år indtrådte i Det Europæiske Videnskabsråd, der rådgiver EU.

Også i sit fødeland er Lene Vestergaard Hau blevet hædret. Blandt andet med Carlsbergfondets forskningspris på en million kroner i 2011, og i januar 2019 Den Berlingske Fonds hæderspris på 100.000 kroner.

Men Lene fra Vejle er ikke kun modtager, hun er også giver. Hendes gamle gymnasium, Rosborg Gymnasium og HF i Vejle, har indstiftet ”Lene Hau Prisen”, som gives til en særligt naturvidenskabeligt interesseret student, som får to ugers praktikophold ved Hau Lab i USA. Og den berlingske hæderspris valgte hun at give videre til den naturvidenskabelige undervisning på sin gamle folkeskole.

I vor tid har ganske almindelige danske kommuneskoler nemlig ikke bare et fysiklokale, men et science center. Og det føles helt naturligt, at det på Søndermarksskolen i Vejle bærer navnet ”Lene Hau Centret”.