Geologen, der læser livets historie i sten

For geologiprofessor Minik Rosing gemmer hver enkelt af verdens sten på et væld af fortællinger om klodens og livets historie, for selvom sten er døde genstande, glemmer de aldrig. I morgen fylder professoren fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet 60 år

Professor Minik Rosing har siden 1980’erne studeret jordklodens tidligste liv gennem studiet af Grønlands geologi. I morgen fylder han 60 år. –
Professor Minik Rosing har siden 1980’erne studeret jordklodens tidligste liv gennem studiet af Grønlands geologi. I morgen fylder han 60 år. – . Foto: Mette Frandsen.

Første gang, Minik Rosing for alvor blev fascineret af sten og geologi, var en sommer i 1966 midt i den grønlandske natur. Den niårige dreng fulgte den sommer med sin familie rundt i landet, mens hans far, den grønlandske kunstner Jens Rosing, optog en kortfilm.

Mens Minik Rosing fordrev tiden med at lege udendørs, blev han opmærksom på den mangfoldighed af sten, der prægede naturen. Deres forskellige strukturer, former, farver og overflader undrede ham. Det faktum, at ingen sten er ens, var en fascinerende tanke, og en trang til at kende de fortællinger, der lå til grund for denne forskellighed, plantede sig i ham.

Fem årtier senere har denne trang og nysgerrighed stadig ikke fortaget sig, og i dag er Minik Rosing en verdenskendt geolog med adskillige videnskabelige opdagelser om planetens tidlige liv bag sig. For selvom sten umiddelbart er døde genstande, har de en ”hukommelse”, der rækker milliarder af år tilbage i tiden:

”Sten har en dybde i tid. Selvom de kan være milliarder af år gamle, kan de stadig huske alt, hvad de har været udsat for, og dermed hvad vi og vores planet har været igennem. Det indrammer for mig selve geologiens hovednerve, der viser os, hvordan vores verden er blevet til, hvordan livet spiller ind på jorden som planet. Og takket være de sten, vi geologer under- søger, forstår vi nu i dag, at alt vekselvirker – både den levende og den ikke-levende del af jorden”.

Som geologiprofessor markerede Minik Rosing sig internationalt første gang i 1999, da han ved studiet af sten fra området Isua på Vestgrønland påviste, at livet på jorden var 200-300 millioner år ældre, end man hidtil havde antaget i forskerkredse.

Resultaterne blev sidenhen offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science og indbragte ham to år senere Ebbe Muncks Hæderspris, der blandt andet uddeles til personer, som beskæftiger sig med grønlandsforskning. En pris, der 12 år senere blev efterfulgt af Danmarks Radios Rosenkjærpris, hvor geologen blev hædret for sin særlige evne til at formidle sin forskning.

At Minik Rosings forskning altid har taget udgangspunkt i netop Grønlands geologi, er der to årsager til, som fødselaren selv tildeler lige stor tyngde. Dels er Grønland et sandt opslagsværk i geologiens historie, hvor nogle af de ældste levn fra klodens barndom er lige til at samle op fra jorden. Dels drages Minik til stadighed af den natur, han voksede op i i de første år af sit liv, og som han genbesøgte adskillige gange i sin barndom og ungdom.

De første år af sin barndom tilbragte Minik Rosing i en lille fjord 100 kilometer uden for Nuuk, hvor hans far, som den første grønlænder, drev en farm med tamme rensdyr. Den stilfærdige tilværelse midt i naturen ophørte brat, da Minik Rosing fyldte tre år, og familien flyttede til Danmark.

Selvom han var ganske lille, husker han stadig den overvældende oplevelse af at stå og betragte det hæsblæsende liv på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København. Minik Rosing bor i dag i Humlebæk i Nordsjælland med sin hustru, Tine. Sammen har parret tre voksne børn.

Fødselsdagen skal han fejre med familien i Humlebæk, mens danske og udenlandske forskerkolleger fejrer ham med symposium og reception på Statens Naturhistoriske Museum i København i den kommende uge.