Gitte Hænning: Jeg er en rejsende i mit eget liv

I en menneskealder har den danske sangerinde Gitte Hænning været folkeeje i Europas største land, Tyskland. Men hun har aldrig villet være stjerne og hører heller ikke hjemme her, der eller nogen vegne. På tirsdag fylder hun 75 år

Gitte Hænning bryder sig ikke om at lægge planer, men alligevel har hun en forsigtig drøm: ”Jeg har nogle vidunderlige antikviteter stående på Jyderup Slot, som jeg savner, så jeg har talt med en veninde om at lave et Bed and Breakfast engang.”
Gitte Hænning bryder sig ikke om at lægge planer, men alligevel har hun en forsigtig drøm: ”Jeg har nogle vidunderlige antikviteter stående på Jyderup Slot, som jeg savner, så jeg har talt med en veninde om at lave et Bed and Breakfast engang.”. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Telefonforbindelsen fra Gitte Hænnings lejlighed i Berlin er skrattende. Hun har ringet uanmeldt op for at få det efterspurgte interview ”overstået”.

”Lige nu gennemgår jeg listen af ting, jeg skal nå, for så er jeg mere fri ... ikke?”, indleder sangerinden, som på tirsdag fylder 75 år.

Hun ringer fra Tyskland, for det er her, hun har tilbragt det meste af sit voksne liv, efter at hun som 16-årig vandt en tysk slagerkonkurrence med sangen ”Ich will ’nen Cowboy als Mann” – eller oversat til dansk: Jeg vil have en cowboy til mand. Otte år tidligere var det ikke en cowboy, som hun sang, at hun ville giftes med, men derimod sin egen far på hittet ”Giftes med farmand” fra 1954. Sammen med faderen, Otto Hænning, sang den otteårige Gitte sig ind i danskernes hjerter med linjen:

”Når jeg bliver en stor pige, så vil jeg giftes, giftes med farmand, for farmand er så rar.”

Sangen gik sin sejrsgang, indtil hun som 13-årig meddelte sin far, at det var slut med de fælles optrædener.

”Jeg var overhovedet ikke interesseret i at lave sådan en optagelse med min far, men familien håbede på et hit. Specielt min far, fordi det var svært for ham at ernære familien,” siger Gitte Hænning i dag i en MeToo-tid, hvor en sang som denne nok ikke ville have skaffet familien penge på bordet, som den gjorde dengang.

Gitte Hænning blev født i Aarhus som datter af Erna Møller og visesanger Otto Hænning. I kølvandet på ”Giftes med farmand” tegnede en lovende filmkarriere sig i horisonten, så en almindelig skoleuddannelse blev det aldrig til, og i stedet blev hun undervist i sang af sin far og i dans af koreografen Fredbjørn Bjørnsson.

Sangerinden fortæller også om en ”bedårende sanglærer” ved navn Emil Friis, hun fik som 11-årig.

”Min mor brød sig ikke så meget om den måde, min far forcerede mig til at synge, så hun hyrede Emil. Han tiltalte mig ’De’ og behandlede mig som et rigtigt menneskebarn,” siger hun.

Hvem der ikke behandlede hende som et ”rigtigt menneskebarn”, lader hun hænge lidt i luften. Men så siger hun:

”Hele min familie var meget mere til at gå på scenen, end jeg var. Jeg var en lille drømmende klovn, men min søster havde et behov for at vise sig. Hun var løve i stjernetegn, og en løve har brug for en stor scene og beundring.”

Til tider blev de mange optrædener, filmroller og tv-shows for meget for den unge sangerinde, der heldigvis havde en hemmelig veninde. En allieret, hun søgte trøst hos, når hun syntes, at de voksne satte hende på en piedestal, hvis top hun ikke kunne balancere på.

”Jeg følte, at Judy Garland (barnestjerne i filmen ’Troldmanden fra Oz’, red.) forstod mit indre drama, og jeg græd med hende, når hun sang,” fortæller hun.

Måske minder den amerikanske sanger og skuespillers liv om Gitte Hænnings eget? Det rodløse multitalent, der, hvis hun selv kunne bestemme, aldrig var blevet stjerne.

Gitte Hænning genkender i hvert fald rodløsheden. Lige nu har hun base i den tyske hovedstad, og det har hun haft i 28 år, men det er der egentlig kun praktiske grunde til.

”Berlin er ikke skøn. Absolut ikke. Jeg synes, hverken byen er smuk eller charmerende, og den har ikke noget kultur andet end den købte. Men nu har jeg installeret mig,” siger hun.

”Jeg er rejsende, så det er ikke så vigtigt, hvor jeg bor.”

I modsætning til langt de fleste barnestjerner bevarede Gitte Hænning sin stjernestatus gennem årtier og kan i dag se tilbage på mere end 65 år som professionel musikkunstner. Som 20-årig lod Gitte Hænning sin filmkarriere rinde ud og helligede sig musikken, hvor hun siden har udforsket alt fra pop og musical til jazz og blues. Hun har ikke udgivet et nyt album siden 2010, men sangerinden er stadig aktiv på den tyske musikscene. Og hun bliver ved med at være rejsende inden for Tysklands grænser.

”Jeg har aldrig planer. Jeg er fatalist. Ni år i Hamborg. Ni år i München og alt for lang tid i Berlin,” lister hun op.

For at holde til en rejsende tilværelse som hendes må man være det, som Gitte Hænning kalder ”lidelseskompetent”:

”Man skal være parat til at tage de knubs, man får, hen ad vejen. Det er en god disciplin at lære tidligt, særligt som kunstner, og det er jeg meget taknemmelig for, at jeg har gjort,” siger sangerinden, der ud over flere lang- og kortvarige forhold og et enkelt ægteskab har været alene det meste af sit liv.

Lige nu savner hun ikke en livsledsager – eller i hvert fald ikke én enkelt af slagsen:

”Det kunne være skønt at have et harem af husmænd. En mand til forskellige ting. For eksempel mit musikanlæg, som jeg slet ikke rører ved, fordi jeg ikke kan finde ud af det. Eller en til at lave mad for mig. Og en at tale intellektuelt med. Og en at filosofere med. Eller en at gå på udstilling med. Eller udflugt. Hvad ved jeg,” siger hun.