Grundfos-direktør: ”Jeg har sat stor pris på at arbejde mig op fra bunden”

Administrerende direktør Poul Due Jensen er tredje generation i Grundfos-familien. I dag fylder han 50 år og svarer i den anledning på en række spørgsmål om livet

Poul Due Jensen har flere været udstationeret for Grundfos med sin familie i mange år, hvor de har boet på tre forskellige kontinenter.
Poul Due Jensen har flere været udstationeret for Grundfos med sin familie i mange år, hvor de har boet på tre forskellige kontinenter. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix .

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Vi har som familie været glade for at vende tilbage til Danmark. Vi kom til Danmark igen for syv år siden, og efter mange år i udlandet var det ingen selvfølge, at vi med internationale børn bare lige kom på plads og blev integreret i det danske samfund igen, men det har været rigtig godt for os at komme hjem. På det professionelle plan er jeg meget stolt af at være en del af Grundfos’ koncernledelse i Danmark, og at bestyrelsen pegede på mig som koncernchef for Grundfos. Det har betydet rigtig meget for mig.

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Som menneske er det mine forældre. Det beror på en tryg og sund opvækst med gode venner og ikke mindst sporten - jeg plejede at spille håndbold på eliteplan, og den verden har betydet utrolig meget for mig. Jeg har også haft enormt gode ledere i Grundfos, som har drevet mig til at blive det menneske og den leder, som jeg er i dag. Alt det er fundamentet for, at jeg selv repræsenterer DNA’et og lever de værdier, som Grundfos står for. 

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?

Jeg har selv sat stor pris på at arbejde mig op fra bunden. Jeg kan mange ting i Grundfos, lige fra at samle pumper til det mere tekniske. Jeg har set mange eksempler på ledere, der har taget det lange seje træk i Grundfos og har arbejdet sig op. Vil man gerne gøre erhvervskarriere, og har man muligheden for at blive udstationeret i udlandet, vil jeg bare sige: Se at komme afsted! Det giver et bredere udsyn, når man har prøvet at leve i andre kulturer. 

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Det har krævet mod at tage til udlandet og bo på tre forskellige kontinenter. Det er hårdt, når ens børn tre måneder i træk græder og ikke vil afsted og ikke forstår sproget. Den, som har udvist mest mod, er min kone Annette. Hun var fantastisk. Selvom vi har været fælles om det hele, har hun alligevel været den, der har trukket det største læs derhjemme i forhold til børnene. Vi er sprunget i med begge ben alle de steder, vi har været, og det kræver en vis portion engagement og mod. 

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Hjemme hos os var mantraet, at man skal yde, før man kan nyde. Det har jeg helt sikkert taget med mig. Og vær glad for det, du laver. Hvis ikke du er det, så gør selv noget ved det. Det er sådan, min far og mor altid har levet med Grundfos. 

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Alle mine bedsteforældre er kommet herfra alt for tidligt. Jeg var kun seks år, da min farfar døde, så jeg nåede ikke at opleve hans visioner med Grundfos. Det er en sorg ikke at have haft dem med mig. Derudover vil jeg nævne, da vores datter Zia, der blev for tidligt født, i sin tid svingede mellem liv og død på neonatalafdelingen på et hospital i Canada. Det var utroligt hårdt. Det er der, man begynder at kigge op og tænke, at der må være nogen, der kan hjælpe én, for det var mere, end hvad vi selv kunne klare.

Hvad tror du på? 

Min kristne tro betyder, at jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord. Det er vigtigt for mig at have noget at tro på og læne mig op ad, når jeg kommer på gyngende grund. 

Beskriv en scene fra din barndom.

Jeg husker så mange glædelige oplevelser på Grundfos. Min søster og jeg er aldrig blevet presset ind i Grundfos, men mine forældre har været dygtige til at have os med på scenen til for eksempel juleafslutninger, eller hvis der skulle indvies et nyt tog i Bjerringbro. Det har jeg nogle meget klare billeder af, men jeg har svært ved at finde ud af, om det er mit eget minde, eller noget jeg har set i en bog om Grundfos. Der er mange dejlige oplevelser, men minderne flyder lidt sammen.