Det skabte røre i forskerkredse, da de to Grundtvig-kendere, Sune Auken og Jes Fabricius Møller, i 2012 fremsatte påstanden om, at ordet ”folkekirke” blev brugt første gang af N.F.S. Grundtvig. Mange kolleger udfordrede den uunderbyggede påstand, og de to forskere måtte tilbage i deres noter for at finde beviser.
Det var svært, og redningen kom først, da de kontaktede Kim Arne Pedersen. Fra sin lænestol i Odder kunne han uden videre udpege en passage fra Grundtvigs prædiken anden pinsedag i 1832, hvor ”folkekirke” ganske rigtig blev nævnt for første gang. Den lille anekdote er rammende for Kim Arne Pedersens vidende person og gavmilde natur.
”Når vi som forskere skal finde ud af, hvorfor vi har ret, er det Kim, der kan svare. Han er grundtvigforskningens hemmelige våben. Ikke fordi man skal gøre en hemmelighed ud af ham, men fordi han ved og kan meget mere end, hvad mange ved,” siger Sune Auken, der forsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Meget få ved så meget om Grundtvig som Kim Arne Pedersen, der i dag fylder 60 år. I 1987 blev han teolog efter 10 års studier på Aarhus Universitet. Derefter flyttede han til København for at skrive sin phd., hvorefter han var med til at stifte Grundtvig-Akademiet på Vartov i København i 1998. Indtil 2015 har han arbejdet halvt som forsker, halvt som præst i den grundtvigske valgmenighed i Odder, og efter nogen tid med arbejdsløshed er Kim Arne Pedersen for nylig blevet ansat som sognepræst i Hvilsager-Lime Sogn syd for Randers.
Interessen for Grundtvig fik Kim Arne Pedersen, da han i 1970’erne læste Ebbe Kløvedal Reichs roman ”Frederik” om Grundtvigs liv. Den lagde grunden til et livslangt engagement i teologen Grundtvig, som er en institution i det danske samfund.
Ifølge kirkehistoriker Anders Holm på Københavns Universitet har Kim Arne Pederen en intuitiv fornemmelse af Grundtvig, som ingen andre har. Pludselig kan han hive ny information ud af ærmet. Og når hans klangfulde stemme runger både i sang og til foredrag, er der aldrig problemer med mikrofonanlægget, fordi det sjældent er nødvendigt at tænde.
”Han er en af de præster i landet, der formår at være på højde med grundtvigforskningen. Det gør, at man altid føler sig på tryg grund, fordi han har en respekt for og en kærlighed til stoffet, hvor han er altid er loyal mod Grundtvig og aldrig har en skjult nutidspolitiks dagorden,” siger Anders Holm.
Men bag den klangfulde inderlighed gemmer der sig også en person, der ikke er bange for at være kritisk over for autoriteterne. Kim Arne Pedersen har levet en omskiftelig tilværelse i mange forskellige jobs. Sideløbende med hans nye job som sognepræst arbejder han i øjeblikket på et værk om Grundtvigs forhold til jødedommen. Det gør han, selvom han i dag ikke er på lønningslisten på noget universitet.
”Skæbnen har villet, at han ikke har fået en forskerstilling, der svarer til hans kvalifikationer,” siger professor (mso) på Grundtvig Centret på Aarhus Universitet Jes Fabricius Møller. Han lovpriser også Kim Arne Pedersens generøsitet i en forskerverden, hvor det ofte handler om at holde kortene tæt til kroppen. Med tanke på hændelsen i 2012 istemmer også kollegaen Sune Auken koret af stemmer, der har nydt gavn af Kim Arne Pedersens viden.
”Der er noget smukt i, at der stadig findes mennesker, hvis bidrag til forskningen i høj grad er understøttelsen af andre,” siger han.
Kim Arne Pedersens 60-årsfødselsdag fejrer han blandt flytterod i det lejede stuehus af en firlænget gård mellem Malling og Odder. Snart flytter han og de tre af hans seks børn, der stadig bor hjemme, til præstegården i Hvilsager.