Guds digtersøn med hang til havelåger og sort humor

Jens Blendstrup er blevet kendt for vildskaben i sit skæg og sine tekster, men som far har han forsøgt at være mindre uregerlig end sin egen far. I morgen fylder han 50 år

Jens Blendstrup blender blændende poesi og sort humor i sit forfatterskab. –
Jens Blendstrup blender blændende poesi og sort humor i sit forfatterskab. – . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Jens Blendstrup har engang siddet i en lukket papkasse på en scene og læst digte op om at føle sig fanget og indestængt, inden han sprang nøgen ud af papkassen og forsatte dansende med at digte om at føle sig fri foran de måbende danskstuderende i Studenterhuset i Odense. Sådan tænker Jens Blendstrup, der i morgen fylder 50 år og selv er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og historie i Odense, bogstaveligt talt mere ud af boksen end de fleste, men den storskæggede forfatter er også svær at putte i en kasse.

Blendstrup blender blændende poesi og sort humor i sit forfatterskab, der både tæller digte, klummer, dramatik, noveller og romaner. Mest kendt er han for den selvbiografiske roman ”Gud taler ud” (2004), der blev filmatiseret sidste år.

Det var den drikfældige far, der var ”Gud” i Jens Blendstrups barndom i Risskov ved Aarhus, selvom faderen også nød at citere Bibelen og efter en af sine mange branderter engang vækkede sine fire sønner klokken fem om morgen for at få dem til at synge ”Her vil ties, her vil bies”.

”Mit forhold til min far var og er vel sagtens den dag i dag meget komplekst. På den ene side var der en grænseløs kærlighed og nærhed, på den anden side var min far også en patriark, der fyldte ufattelig meget, og som med et følsomt og uregerligt sind kunne svinge mellem himmel og helvede,” har Jens Blendstrup, der var den yngste i drengeflokken, selv fortalt her i avisen.

Faderen var jungiansk psykolog, men levede store dele af sit liv som pensionist. Hans mor er uddannet kunsthåndværker, og selv begyndte Jens Blendstrup tidligt at skrive digte.

Han debuterede som digter i Hvedekorn i 1988. Novellesamlingen ”Mennesker i en mistbænk” udkom i 1994, men Blendstrup mener selv, at hans egentlige forfatterskab først startede fem år senere med romanen ”Dame til fornuftige priser”, der for alvor brugte humor som virkemiddel. Siden er det blevet til mange skæve tekster og bøger med sjove titler som ”Toværelses med lykke udgang”, ”Luskefisefortællinger”, ”Slagterkoner og bagerenker”, ”Havelågebogen” og ”Ege-ekspeditioner”. Flere bøger har han skrevet i samarbejde med en makker. For Jens Blendstrup nyder at køre poetisk parløb med andre. Og i mange år har han også optrådt sammen med digteren og anmelderen Lars Bukdahl, ligesom Blendstrup selv har været en samlende figur omkring tidsskriftet og forlaget Øverste Kirurgiske, der også har hjulpet yngre digtere frem. Og som privatperson har han også været optaget af at stifte sin egen familie – uden at blive ”Gud” som far for sine to store døtre i Korsør:

”Min fars kærlighed tvivlede jeg aldrig på. Men i sin angst og sårbarhed byggede han sin egen patriark op. Som den gammeltestamentlige Gud. For mig har det været vigtigt at gøre op med patriarken og finde en anden vej som far,” har Jens Blendstrup sagt i Kristeligt Dagblad og tilføjet:

”Der er nok ikke meget patriark over mig. Jeg er den bløde mand. Jeg er vel på mange måder kvinden i mit ægteskab med min kone.”