For ham var døden ikke en tragedie

Baard Owe var livet igennem religiøst søgende og læste en overgang teologi, men valgte skuespillet, hvor han fik flere markante roller. Natten til lørdag døde den dansk-norske skuespiller i sit hjem. Han blev 81 år

Trappen op gennem huset forvandlede Baard Owe til en ”stairways to heaven”, da han blev syg. Foto er taget for få uger siden. –
Trappen op gennem huset forvandlede Baard Owe til en ”stairways to heaven”, da han blev syg. Foto er taget for få uger siden. – . Foto: Leif Tuxen.

Baard Owes elegante ydre og karakterfulde ansigt gav ham ofte rollen som mystisk kyniker. Hvem husker ham ikke som den excentriske patolog, professor Bondo, i Lars von Triers tv-serie ”Riget” (1994-1997).

Det gjorde i hvert fald lægen, som for nyligt behandlede Baard Owe på netop Rigshospitalet og spontant udbrød: ”Er du nu her igen?”.

Det er kun få uger siden, at Baard Owe smilende fortalte den anekdote i forbindelse med et interview til Kristeligt Dagblad. Han havde kræft, men var ved godt mod, og næsten færdig med strålebehandlingerne.

Interviewet blev skuespillerens sidste, og i avisen nåede det ikke, fordi både han og alle andre troede, at der var masser af tid. Men han var glad for, hvad vi havde talt om, og derfor er en del af ordene i denne nekrolog Baard Owes egne.

”I min alder er døden ikke nogen tragedie. Som jeg ser det, er hele livet en vandring mod en eller anden form for enkelthed til sidst,” sagde den 81-årige skuespiller blandt andet.

Han var i fuld gang med at skrive sin biografi, eller ”breve fra kemo”, som han kaldte den. Selv sammenlignede han sin situation med et tog, som var kørt ind på en station, og som han ikke vidste, om ville køre videre eller ikke. Nu ved vi, at toget blev holdende.

Oprindeligt var Baard Owe uddannet fra Statens Teaterskole i Oslo i 1956, hvorefter han flyttede til Danmark. Men vejen som skuespiller var brolagt med andre kreative foretag. Ud over sine mange roller på teater, i film og tv-serier har Baard Owe også været sanger, optådt for David Bowie i New York og deltaget i dansk Melodi Grand Prix 1962.

Baard Owe var stolt af, at tre af hans fire børn også valgte skuespilvejen. Men mindst lige så stolt af sønnen Benjamin, som ikke er gået den vej: ”Han er den mest normale af os,” mente han.

Og han var rørt, da han og sønnen David Owe i 2008 blev hyldet i Cannes. Baard for sin rolle i filmen ”O’Horten”, hvor han spiller en indadvendt togfører, der på sin egen tragi-komiske måde prøver at forholde sig til, at han går på pension.

At skrive om det hele, nåede Baard Owe ikke, for han havde travlt med så meget andet og var netop blevet færdig med at spille hovedrollen som Christian IV i den danske spillefilm ”C4” og var med i den engelske spillefilm ”Good Favour” sammen med sin kone, Marie-Louise Coninck. Begge film får Danmarkspremiere i 2018.

Baard Owe voksede op i Norge først nordpå og senere længere nede hos sin bedstemor i byen Eidsvoll, der var så lille, at familiens telefonnummer var: 11.

”Jeg er krigsbarn, far dør, før man får set sig om, mor er væk, og jeg bor med bedstemor et helt andet sted i landet. Hvilke følelser plantes der i sådan en barneskæbne? Jeg blev mobbet i skolen, fordi mit sprog er fra Nordnorge. Der var ret meget, som der skulle gives igen på. Jeg var en enlig ulv, og min drivkraft var vreden,” fortalte han på sit karakteristiske dansk-norske.

Også troen prøvede Baard Owe kræfter med gennem livet. Det begyndte med et glansbillede, han havde som dreng, som forestillede steningen af Sankt Stefan.

”På glansbilledet ligger han stenet og ser himmelen åbne sig for sig, og jeg tænkte, hvad er det her? Det menneske må jo have et forhold til Gud, jeg slet ikke kan forstå. Forløsning i fornedrelse? Og dermed var jeg kastet ud i den kristne problemstilling,” fortalte Baard Owe.

Hans religiøse søgen bragte ham i 1970’erne til London, hvor han arbejdede som missionær. Senere studerede han teologi på Københavns Universitet, læste Søren Kierke-gaard og om at vove sig ud i troens saltomortale.

På husets øverste etage i familiens rækkehus på Frederiksberg havde Baard Owe indrettet et øvelokale til ToDo. Den ligevægtssport, han dyrkede og underviste i – det åndelige og fysiske hørte sammen for Baard Owe. Trappegangen derop malede han som en stairways to heaven, da han blev syg. For han var også billedkunstner.

Da han til Kristeligt Dagblad fortalte om sin sygdom, virkede han afklaret:

”Vi må lære at visne,” sagde han med henvisning til en salmen ”Lær mig, o skov, at visne glad”.

”Den overhøjtidelige frygt for døden, vil jeg gerne have stemplet ud. Der ligger en bananskræl og venter på os alle sammen, og det kan lige så godt være nu. Lad det ske,” sagde han.

Baard Owe efterlader sig sin kone gennem 60 år, deres fire børn Anja, Rebekka, David og Benjamin Owe og børnebørn.