Prøv avisen

Han åbnede den katolske kirke

Hans Martensen udførte i sit embede som katolsk biskop i Danmark en stor indsats for at skabe kontakt til andre kirkesamfund, ikke mindst folkekirken, som han som Luther-ekspert var meget optaget af – Foto: Peter Kristensen

Biskop Hans Ludvig Martensen, som i morgen kan fejre sin 80-års fødselsdag, skabte i sin tid en helt speciel dialog med folkekirken og forankrede samtidig den katolske kirke i det danske samfund

Hans Ludvig Martensen kan i morgen på sin 80-års fødselsdag se tilbage på 30 år som biskop i den katolske kirke i Danmark, hvor han fik sat historiske spor. Om nogen har han været den person, der åbnede den katolske kirke for danskerne og som samtidig forankrede den verdensomspændende kirke i samfundet som dansk.

Man kan sige, at Hans Martensen tiltrådte sit embede i 1965 med en pæn medvind fra det netop overståede Andet Vatikankoncil. På det store kirkemøde vedtog den katolske kirke en række reformer og understregede en ny åbenhed.

På det tidspunkt, hvor Hans Martensen blev udnævnt, var han 37 år og dermed landets yngste biskop. Han læste på Gregoriana-universitetet i Rom og var i gang med sin doktordisputats om Martin Luther.

Dialog mellem kirkesamfund var højt på den kirkelige dagsorden i de dage, og Hans Martensen så Luther som en brobygger mellem den katolske kirke og folkekirken. Luther var jo af katolsk tradition, omend han nu var reformator. Hans Martensen kender som få den lutherske teologi og hans samtale med folkekirken var båret både af en personlig og en faglig interesse. Mange i det mellemkirkelige miljø i Danmark kender Hans Martensen som et menneske, der er ægte optaget af andre kirkesamfund og den nødvendige dialog. Mange havde fornøjelse af dialogen, hvor Hans Martensen kunne være både skarp og spidsfindig. Hans Martensen er rundet af den katolske tradition og står som katolsk biskop fast på dogmerne, men når det gælder den fælles nadver mellem kirkesamfund, var han som biskop mere liberal end mange katolikker. I folkekirken ville mange i det mellemkirkelige miljø ønske tiderne med Hans Martensen som biskop tilbage, for det kan konstateres, at der nu om dage blæser anderledes vinde fra Rom i forhold til andre kirkesamfund end dengang.

Hans Martensens omsorg og oprigtige interesse for folkekirken fik uventet opbakning, da afdøde pave Johannes Paul II i 1989 var på besøg i Danmark. Paven anbefalede i en hilsen, at hvis katolikker her i landet ikke havde mulighed for at gå til en katolsk messe, fordi kirken måske lå for langt væk, så var det i orden at gå i den lutherske kirke. Det var Hans Martensen, som siden i den nye udgave af den katolske kirkes salmebog indføjede adskillige danske kernesalmer af blandt andre Grundtvig og Brorson.

Hans Martensen blev student på Østre Borgerdydskole og indtrådte herefter i jesuitternes ordenssamfund. Han blev senere præsteviet i Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro, den kirke, som han i dag bor dør om dør med. Som biskop var han i mange år medlem af Det pavelige Råd for Kristen Enhed i Vatikanet og det fælles arbejdsudvalg for den katolske kirke og Det Lutherske Verdensforbund. Han sad med i den katolsk-lutherske dialoggruppe, hvis arbejde førte til det største gennembrud mellem de to kirker siden reformationen. Det skete, da Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren (at man ikke frelses af gode gerninger, men ved tro alene) blev underskrevet i Augsburg i oktober 1999.

For sin videnskabelige indsats blev Hans Martensen i 1969 udnævnt til æresdoktor ved Loyola Universitet i Chicago, i 1984 ved universitetet i Bonn og i 1993 ved Københavns Universitet. Han supplerede senere sin teologiske eksamen med en cand.mag i kristendomskundskab og dansk. Hans Martensen har udgivet "Dåb og kristenliv" og "Dåb og gudstro" og ikke mindst "Martin Luther Jesu Kristi Vidne" fra 1986.

Dagen i morgen fejres med messe i Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade og efterfølgende reception i menighedssalen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk