Næsten ligegyldigt hvad man peger på ved Robert Petersens arbejdsliv, var han en foregangsmand. Han var den første grønlænder til at blive professor og den første inuitforsker til at få en international forskerkarriere. Samtidig var han med til at bane vejen for og grundlægge Grønlands første og eneste universitet, som han selv var rektor for, fra det åbnede i 1987 frem til hans pension i 1995.
”Han var en foregangsmand og en rollemodel for grønlændere, der viste, at vi selvfølgelig også kan komme langt ad forskningsvejen,” siger Gitte Adler Reimer, der i dag er rektor for Grønlands Universitet.
I forrige uge døde Robert Petersen, 93 år. Han efterlader sig ikke bare et uhyre omfattende og alsidigt forskningsarbejde, men også et solidt aftryk på Grønlands uddannelses- og forskningsområde.
”Han blev forsker på et tidspunkt, hvor det hele var svært på Grønland, og hvor den akademiske verden virkede utilgængelig. Dengang var unge glade, hvis de blot bestod en enkelt eksamen eller tog en grunduddannelse. Men han viste os, at vi kan nå længere. I dag har vi over 30 ph.d.-studerende på universitetet, og unge grønlændere vil gerne have en kandidatgrad. At alt det er blevet muligt, kan vi i høj grad takke ham for,” siger hun.
Det lå Robert Petersen meget på sinde, at grønlændere skulle stræbe efter at nå langt. Gitte Adler Reimer husker tilbage på dengang, hun selv skulle forsvare sin ph.d.-afhandling. Dagen inden tikkede der en fax ind fra Robert Petersen, som aldrig brugte mail. Han skrev, at han ville tænde et lys for hende under forsvaret.
”Dagen efter ringede han til mig og ønskede mig tillykke, men understregede samtidig, at sådan en titel forpligter, og at jeg bør tage ansvar. Den formaning har fulgt mig lige siden,” siger hun.
Robert Petersens egen forskning var usædvanligt omfattende og bred. Han var professor ved Københavns Universitet i eskimologi og beskæftigede sig med både lingvistik, antropologi, litteratur, religion, historie, etnografi og politik. Meget af arbejdet var fokuseret på Grønland og inuitkultur. Blandt andet spillede han en væsentlig rolle i udarbejdelsen af et nyt grønlandsk retskrivningssystem i 1970’erne og var med til at udgive en ny grønlandsk-dansk ordbog.
Han voksede op i Sukkertoppen på Vestgrønland i en større søskendeflok. Ifølge hans nevø Jakob Petersen fra Nuuk blev han allerede i løbet af sin barndom ansporet til at følge en boglig livsbane.
”Hans far skilte sig ud i byen ved hverken at være fisker eller fanger. Han var derimod kontormand, og det har formentlig inspireret Robert til også at gå i en boglig retning. På samme måde var hans mor meget optaget af, at børnene skulle have en god uddannelse, og de flyttede alle tidligt hjemmefra for at komme i skole,” siger Jakob Petersen.
Robert Petersen blev i første omgang uddannet lærer i Grønland. Senere flyttede han til Danmark, hvor han også tog en lærereksamen. Senere blev han mag.art. i eskimologi ved Københavns Universitet. Det var også i Danmark, at han mødte sin kone, sygeplejersken Inge Hansen.
På trods af sin store kærlighed til og interesse for Grønland endte han med at bo i Danmark i store dele af sit liv. Efter sin pension i 1995 flyttede han og konen til Odense, og her boede han, indtil han efter kort tids sygdom døde på Odense Universitetshospital.
Parret fik ingen børn, men i stedet fik niecer og nevøer en stor plads i hans liv, fortæller Jakob Petersen.
”Når man taler om en afdød, er det ofte ud fra et idealbillede om, hvordan man gerne vil have en person til at være. Men Robert var faktisk dette idealbillede af en hjertevarm person med åbne arme. Jeg har aldrig hørt ham tale negativt om andre. Det var slet ikke hans tilgang til livet,” siger han.
Robert Petersen var æresdoktor ved både Grønlands Universitet og universitetet i Laval, Quebec. Bisættelsen finder sted i morgen i Odense.