Vestlige politiske ledere vil formentlig bøvle med at finde de helt rigtige ord, når 80 års-fødselaren Vaclav Klaus i dag skal lykønskes. For den tidligere tjekkiske præsident, som spillede en nøglerolle efter kommunismens sammenbrud, er for nu at sige det mildt en type, som mange ikke helt ved, hvor de skal placere.
På den ene side formåede den tjekkiske økonom og politiker hurtigt at gennemføre en fri markedsøkonomi i det tidligere kommunistiske diktatur uden de store nedture og brutale prisstigninger, som man så det i for eksempel Polen. Han mestrede også at få føderationen Tjekkoslovakiet delt i Tjekkiet og Slovakiet i 1993 uden de etniske spændinger og blodbad, som prægede Balkan efter Jugoslaviens opløsning.
På den anden side har hans udfald mod EU, hans afvisning af menneskeskabte klimaforandringer og hans støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin, i konflikten med Ukraine gjort ham til en kontroversiel skikkelse.
”Den største trussel mod frihed, demokrati, markedsøkonomi og velstand er ikke længere socialismen. Det er i stedet den ambitiøse, arrogante og skrupelløse miljøideologi,” har han sagt om klima- og miljøbevægelsen.
Den britiske avis The Guardian har kaldt Klaus for ”et mønstereksempel på selvmodsigelse”. Han foragter Europa, men førte i 2004 Tjekkiet ind i EU. Han er en kvindebedårer, som foragter feminister og betragter tjekkiske kolleger som politiske pygmæer.
”På trods af dette har Klaus haft en usædvanlig stor succes,” har Guardian skrevet.
Tilbage står en fødselar, som især tjekkerne nærer afgrundsdyb respekt for, vurderer Søren Riishøj, lektor emeritus ved Syddansk Universitet med speciale i Central- og Østeuropa:
”Han er stadig en legende.”
En af Klaus’ største bedrifter var netop overgangen fra kommunistisk planøkonomi til markedsøkonomi, som trods korruption og andre problemer blev en succes. En anden vigtigt bedrift var hans store rolle i den såkaldte fløjlsskilsmisse i 1993, delingen af Tjekkoslovakiet, som formelt var blevet en føderation i 1969 i kølvandet på Warszawapagt-invasionen i august 1968. En proces, Klaus siden fyndigt har omtalt over for den britiske tv-station BBC ved at sige, at ”det er meget let at dele et land”.
Slovakkerne var ikke meget for delingen, for de var ikke så økonomisk stærke som Tjekkiet. Men Klaus mente, at de kulturelt og religiøst var for forskellige.
”Efterfølgende må man sige, at det blev en lykkelig skilsmisse, især i lyset af det blodbad, der brød ud på Balkan med Jugoslaviens opløsning,” siger Søren Riishøj.
Vaclav Klaus opholdt sig i slutningen af 1980’erne i Danmark, hvor han var gæsteprofessor ved Aarhus Universitet kort før Murens fald. Han var langtfra nogen filosof eller blød digter-type, snarere tværtimod, økonomi var hans interesse.
”Han var fagligt knalddygtig, temmelig arrogant, meget selvsikker og lidt nedladende over for folk med andre meninger,” erindrer Riishøj.
Den tidligere tjekkiske præsidents synspunkt er, at demokratier skal bestå af meget stærke partier uden en masse indblanding fra civilsamfund og domstole som i EU og USA. Det har gjort ham til et ikon for både liberale og højrenationale euroskeptikere. Han har sagt, at ”man kan ikke have demokratisk ansvarlighed i noget, der er større end en nationalstat”.
”Han var i begyndelsen EU-skeptiker, for han og tjekkerne kender den der overnationale konstruktion fra sovjetkommunismen, og de vil ikke lade sig styre og diktere af EU, for eksempel i flygtningespørgsmålet,” siger Søren Riishøj.
Selvom Vaclav Klaus forlængst officielt har forladt den politiske scene, formår han stadig med jævne mellemrum at skabe kontroverser. Senest kritiserede han tidligere i år den tjekkiske regerings coronarestriktioner ved en demonstration og erklærede, at han ikke skulle vaccineres. I 2019 – fem år efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø – udløste han Ukraines vrede ved at hævde, at Vladimir Putin kun handlede af forsigtighed og fornuft og ved at rose den russiske præsident for ikke at reagere på fortsatte provokationer.
Vaclav Klaus går ind for at forhandle med autoritære stormagter som Rusland og Kina. Han har gennem årene været en af de skarpeste kritikere af EU og har betegnet unionen som en bureaukratisk og udemokratisk kolos. Men i et interview med nyhedsmagasinet Der Spiegel i 2006 erklærede den daværende præsident sin utvetydige støtte til unionen:
”Den Tjekkiske Republik er en vigtig del af Centraleuropa. Det er klart, at vi skal deltage i den europæiske integration. Jeg er overbevist om, at Tjekkiet – eller tidligere Tjekkoslovakiet – ville have været et af de stiftende medlemmer af EU, hvis det ikke havde været for den kommunistiske magtovertagelse i 1948.”