Han har Amerika på hjernen

SDU-lektor Niels Bjerre-Poulsen ved ikke, hvorfor han har viet sit liv til USA’s historie. Han ved, at det er rigtigt, men kan stadig blive usikker. I morgen fylder han 60 år

Niels Bjerre-Poulsen og sønnen Frederik foran Monument Valley i den amerikanske delstat Utah. Dalen har været baggrund for utallige westernfilm. Filmene fyldte meget i Niels Bjerre-Poulsens barndom og har måske betydet, at han har viet sit arbejdsliv til amerikansk historie og politik. – Privatfoto.
Niels Bjerre-Poulsen og sønnen Frederik foran Monument Valley i den amerikanske delstat Utah. Dalen har været baggrund for utallige westernfilm. Filmene fyldte meget i Niels Bjerre-Poulsens barndom og har måske betydet, at han har viet sit arbejdsliv til amerikansk historie og politik. – Privatfoto.

Måske blev kimen til Niels Bjerre-Poulsens interesse for amerikansk politik allerede lagt i 1967, da han var syv år.

En dag, da han var på besøg hos en legekammerat, der boede på den samme vej i Charlottenlund, talte legekammeratens forældre om Tonkinbugten i Vietnam. Tre år tidligere var Nordvietnams flåde og to af USA’s krigsskibe kommet i karambolage i selvsamme bugt, og USA intensiverede derefter sine angreb mod Nordvietnam. Den syvårige Niels Bjerre-Poulsen havde opsnappet bidder af information om Vietnamkrigen fra TV Avisen og følte, at han ville bidrage til samtalen. Han sagde noget forblommet og tåget om årsagssammenhængen, som han selv formulerer det i dag.

Kommentaren satte gang i et latterbrøl hos vennens far, mor og to storesøstre.

”Du burde nok holde dig til dine Anders And-blade,” sagde faderen og sendte dermed Niels Bjerre-Poulsen løbende ud af villaen med gråden i halsen.

Han satte aldrig benene i vennens hus igen.

”Det slog mig først mange år senere, at jeg måske efter den dag har haft en følelse af, at der er et eller andet, jeg skulle rette op på,” siger historielektoren, der i 2015 udgav en bog om Vietnamkrigen.

I morgen fylder han 60 år og er i dag forfatter og lektor – og en af de eksperter i amerikansk politik og historie, som medierne hyppigst bruger for at få forklaret, hvad der rører sig i USA.

Men det kan være, at det faktisk først var i 1978, da han begyndte på Københavns Universitet, at interessen for amerikansk politik og historie blev vakt.

Som noget af det første fik de nystartede studerende stukket et fysisk katalog i hånden. Der kunne de se, hvilke fag de kunne vælge. Særligt ét fag fangede den dengang 18-årige Niels Bjerre-Poulsens opmærksomhed:

”’Den progressive periode i amerikansk historie 1900-1920’, hed faget, husker han.

Og så var stien lagt.

Måske er hans interesse for amerikansk historie og politik en afsmitning fra soulmusikken og cowboyfilmene, som han fik serveret i Charlottenlund-lejligheden under opvæksten.

Eller også er det dramaet, der har tiltrukket ham. Ikke drama som i en sæbeopera, men et virkeligt drama, der handler om store idealer, og hvor man godt må bruge storladen retorik. Som da den tidligere amerikanske præsident Barack Obama citerede borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King, der igen citerede Unitar-præsten Theodore Parker: ”Det moralske univers’ bue er lang, men den bøjer mod retfærdighed.” Et citat, der har gjort stort indtryk på fødselaren.

Uanset hvad det var, der fik dig til at hellige dig USA, er du så stadig glad for det?

”Ja, for jeg vågner hver dag og tager som det første fat i min iPad for at følge med i de nyeste udviklinger i amerikansk politik på Twitter. Og så har jeg fornemmelsen af at være med i et fortløbende drama,” fortæller han.

Men samtidig med glæden for faget følger også en usikkerhed:

”Da jeg var yngre, troede jeg, at det ville blive nemmere og nemmere med alderen at skrive. Men det gør det overhovedet ikke.”

Så sent som for en lille uge siden skulle SDU-underviseren i gang med at skrive på en ny artikel. Han satte sig foran computeren i sit arbejdsværelse, der er fyldt med referencer til hans arbejdsliv. En globus, en lille Obama-figur i Superman-antræk. En plakat for hans bog om Vietnam-krigen og et stort foto af ham og hans dengang to-årige søn ved Monument Valley i Utah, der har dannet scene for utallige westernfilm.

Omgivet af venlige og fysiske beviser på sin kunnen blev Niels Bjerre-Poulsen alligevel ramt af usikkerhed.

”Kan jeg bidrage med noget nyt? Kan jeg finde den vinkel, der gør det interessant for andre at læse?,” tænkte han, men begyndte alligevel at skrive.

For selvom han kan blive ramt af tvivl, stopper det ham ikke.

Har du hørt om bedrager-symptomet, et psykologisk fænomen, hvor man tvivler på sine evner, selvom der er tydelige beviser for dem?

”Ja, det kan jeg godt genkende. Den fornemmelse får jeg tit. Jeg kan få en fornemmelse af at vide meget mindre, end jeg foregiver.”

Niels Bjerre-Poulsen mener, at tvivlen på egne evner faktisk kan komme ham til gode i hans arbejde:

”Det er essentielt for en historiker aldrig at blive skråsikker. Det er en form for åndelig dovenskab.”

Han mener, at den vigtigste opgave for en historiker er at stille spørgsmål til de kilder, man bliver stillet overfor. At skrive historie er, som han lærte det allerede i sit første studieår, en selvkorrigerende læreproces. Man kan håbe på, at man med tiden bliver bedre til at nærlæse og stille relevante spørgsmål, men han synes ikke, at tvivlen bliver mindre.

”Det er i hvert fald bedre end at lide under Dunning-Kruger-effekten, hvor man jo er aldeles uvidende om sin egen uvidenhed,” griner han.