I 1980 ankom den 37-årige præst Lars Mandrup til øen Madagaskar ved Afrika udsendt af Det Danske Missionsselskab, der senere blev slået sammen med Dansk Santalmission og fik navnet Danmission. Som missionær for den lutherske kirke skulle han opbygge en kirkestruktur på den nordlige del af øen. Henover de næste seks år lærte han noget om fattigdom og sult hos lokalbefolkningen, om håb gennem forkyndelse af evangeliet og om, at den kristne kirke har mange forskellige skikkelser i verden.
Engagementet for mission har for Lars Mandrup været en naturlig del af hans barndom. Han blev født i 1943 i Ølgod i Vestjylland og fik en opvækst i et præstehjem med forældre, der var engagerede i missionsarbejde. Derfor kom der i hans barndomshjem ofte personer, som fortalte om oplevelser fra ture til Indien og Afrika. Mødet med andre troskulturer kom til at præge hans teologiske tænkning. Den økumeniske bevægelse har også haft betydning for Lars Mandrup siden hans tid på teologistudiet.
Inden årene i Madagaskar arbejdede Lars Mandrup som præst for Kirkens Korshær i Aarhus og var tilknyttet Risskov Kirke i samme by fra 1971 til 1980. Mødet med Kirkens Korshær og de personer, der kom der, lærte ham at se evangeliet fra de menneskers synspunkt, som lever på bunden af samfundet. Deres desperation, ulykke og det håb, som evangeliet kan bringe, kom til at præge ham gennem hele hans præstetid og hans tid som forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus fra 1987 til 1995. Sideløbende varetog han bestyrelses- og formandsarbejde i Det Danske Missionsselskab.
Sognepræst Lena Kjems fra Vejlby Sogn boede ved Risskov, da Lars Mandrup var præst på stedet, hvilket han i øvrigt blev igen fra 1995 til 2011. I dag har de byttet roller, for nu er Kjems præst i det sogn, hvor Lars Mandrup bor.
”Jeg opfatter Lars som en ualmindeligt ordentlig teolog, der har arbejdet meget grundigt med stoffet, og som har et hjerte, der altid banker for dem, der har brug for det. Hans sociale engagement er enestående. Jeg har qua mit arbejde været i berøring med mange mennesker i årenes løb, som har haft kontakt til ham som præst og sjælesørger, og her har jeg altid kun hørt folk tale godt om ham. Selv oplevede jeg for mange år siden, i forbindelse med en personlig sorg, at han kom hjem til mig og ringede på min dør. Det var simpelthen rørende og meget karakteristisk for den måde, han er på. Han har banket på mange døre i årenes løb.”
Den tidligere missionær mistede i 2012 sin kone gennem 44 år. I dag har han fået ny livsledsagerske, som han er gift med. Han er far til fire og har en spirende flok børnebørn, der i dag tæller otte. Engagementet i diverse bestyrelsesposter fortsætter stadig, og han er i dag formand for handicapinstitutionen Birkebakken i Brabrand samt i bestyrelsen for Danmissions Pakistanudvalg. Han har også genoptaget sin ungdomsinteresse for orglet og afsluttede i 2015 organistuddannelsen.