Han har givet filosofien åbne arme

Oversætter Claus Bratt Østergaard har taget livtag med værker af de tungeste tyske filosoffer som Kant og Hegel, og for det krævende arbejde er han flere gange blevet hædret. I morgen fylder han 75 år

Claus Bratt Østergaard har revolutioneret adgangen til filosofi i Danmark med sine oversættelser af hovedværker af blandt andet Kant, Hegel og Adam Smith. – Privatfoto.
Claus Bratt Østergaard har revolutioneret adgangen til filosofi i Danmark med sine oversættelser af hovedværker af blandt andet Kant, Hegel og Adam Smith. – Privatfoto.

Kant har noget med sine sætninger. De kan være enormt lange, hvor han først siger noget, og så, midt inde i den sætning, finder han ud af, at der er visse betingelser for, at det udsagn kan være rigtigt, og før sætningen er færdig, er man allerede på vej til en ny erkendelse.

At oversætte den tyske oplysningsfilosof er lidt ligesom at åbne en matrjosjka-dukke, har oversætter og dr. phil. Claus Bratt Øster- gaard forklaret i et interview til Kristeligt Dagblad. I morgen fylder oversætteren, der flere gange er hædret for sit arbejde med at tygge sig igennem de sværest fordøjelige tekster og gøre dem tilgængelige på dansk, 75 år.

”Kraftpræstation”, ”fremragende” og ”den mand har revolutioneret adgangen til filosofi i Danmark”, har roserne gennem årene lydt, når et nyoversat værk fra Claus Bratt Østergaards hånd er landet hos avisanmelderne. Oftest er det ham selv, der fra begyndelsen har taget initiativ til oversættelserne. Det er også sagt, at hans oversættelser ”med 150-200 års forsinkelse har højnet det danske intelligenspotentiale.”

Ud over oversættelserne af filosofiens tunge drenge, heriblandt Immanuel Kant, G.W.F. Hegel, David Hume, Thomas Hobbes og Adam Smith (og en enkelt kvinde, Hannah Arendt) har Claus Bratt Østergaard forfattet en række bøger selv. Nogle fagbøger om filosofi, og mange litteraturstuderende vil nok også kende ”Hvad er et navn? Shakespeare i Renæssancen” fra 1994. Han debuterede sent i livet som romanforfatter med romanen ”Den anden mand”, der udkom i 2011 og blev kaldt ”et stort, finurligt skrummel af en roman”, fuld af røverhistorier, men også ekkoer af det sprog og den tænkning, der har gennemsyret hans liv.

Claus Bratt Østergaard er født i 1943 i København og voksede op i en kulturradikal familie. Faderen Anker Østergaard var børnepsykiater og moderen, Nancy Bratt, der var født i Sverige, var meget optaget af børnepsykologi og skrev en række bøger om børneliv. Forældrene var meget engagerede i oprettelsen af Den Lille Skole i Bagsværd, men deres egen søn nåede ikke at begynde, før familien flyttede til Aarhus på grund af faderens arbejde. Her blev forældrene bærende kræfter i oprettelsen af Aarhus Friskole og advokater for en pædagogik, hvor børn får lov at være børn uden tvang og dressur.

Alligevel lå det nok lidt i luften, at Claus Bratt Østergaard helst skulle læse til læge. Men det, der virkelig trak, var sprog, og efter studentereksamen begyndte han at læse engelsk. Han blev mag.art. i engelsk filologi i 1973 og arbejdede de følgende år som lektor ved Aalborg Universitetscenter. Interessen for de store tænkere udviklede sig for alvor i 1980’erne under tilblivelsen af hans doktordisputats, der undersøger tænkningen om kønnet i fransk og engelsk skønlitteratur fra 1800-tallet; Emily Brontë, Jane Austen, Henry Fielding, Daniel Defoe med flere.

Nogenlunde samtidig med forsvaret af disputatsen mødte han kvinde- og litteraturforsker Tania Ørum til en seminarrække. De giftede sig i 1989 og har sammen sønnen Philip. Tania Ørum har desuden to børn fra et tidligere forhold.

Siden 1990’erne har Claus Bratt Østergaard koncentreret sig om oversættelsen af de værker, som i hans øjne mærkværdigvis ikke var oversat til dansk, trods deres status som hovedværker inden for filosofien. Det har været et kæmpestort og tidskrævende arbejde, som han også har modtaget officielle anerkendelser for. I 2014 modtog han Wilsterprisen og i 2016 fik han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Claus Bratt Østergaard har i mange år siddet flittigt ved skrivebordet og nørklet med de mest nørklede sætninger, der overhovedet findes. Han har, det seneste år, været uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og fødselsdagen fejres stilfærdigt med familien i hjemmet på Østerbro. Men han kan roligt læne sig tilbage og lade de mange værker tale for sig selv.

Som Informations nuværende chefredaktør Rune Lykkeberg skrev i sin anmeldelse af Claus Bratt Østergaards oversættelse af Hegels mest kendte (og svært fordøjelige) værk ”Åndens fænomenologi”, der kom i 2005, så har oversætteren ”formået at gøre Hegel læselig og forståelig på dansk. De lange sætninger, de poetiske indfald og de rablende udfald er samlet i en tekst, der både respekterer originalen og går sit danske publikum i møde med åbne arme.”

Og dét er lidt af en bedrift.