Han kaldte sig selv en teolog, ”der stadig staver Gud med stort”

Teologisk satiriker og middelalderhistoriker Knud Ottosen er død, 81 år

Knud Ottosen, der brugte sin forskerkarriere på at studere ritualbøger fra middelalderen, er død i en alder af 81 år. – Privatfoto.
Knud Ottosen, der brugte sin forskerkarriere på at studere ritualbøger fra middelalderen, er død i en alder af 81 år. – Privatfoto.

Aarhus-teologen K.E. Løgstrup kom til kraftigt at påvirke, hvad tidligere universitetslektor Knud Ottosen brugte sin studietid på både fagligt og i fritiden. Knud Ottosen, der havde et perifært forhold til teologiprofessoren, allerede inden han begyndte på teologistudiet i Aarhus, døde i søndags, 81 år.

Lektorens far var læge i den sønderjyske by Hoptrup, syd for Haderslev. Nabolægen var bror til Løgstrup, og gennem ham var rygtet nået til Teologisk Fakultet i Aarhus om, at Ottosen var en dygtig revy-skuespiller. Så fra den første tid på studiet og de næste syv år var han med i Teologisk Forenings julerevyer. Alle årene spillede han professor Erling Hammershaimb.

Til Kristeligt Dagblad har Knud Ottosen fortalt, hvordan han det første år var nødt til at tage til en af professorens forelæsninger for at finde ud af, hvordan han skulle klare opgaven.

”Han havde to kendetegn: For det første havde han en speciel måde at stirre ud i luften, og for det andet rømmede han sig af og til på sin helt egen måde. Det var nyttige observationer, jeg gjorde mig til den forelæsning, for det virkede, hver gang jeg optrådte som Hammershaimb,” har Knud Ottosen fortalt.

En anden kendt Aarhus-teolog, der prægede hans studietid, var P.G. Lindhardt. Teologiprofessoren havde bemærket, at den unge Knud Ottosen havde vist interesse for den middelalderlige kirkehistorie i Norden. Efter at Ottosen var blevet kandidat, lagde Lindhardt derfor en prisopgave for fødderne af ham. Opgaven, der drejede sig om en katolsk ritualbog fra det 14. århundrede, fik han tildelt universitetets guldmedalje for.

Ottosen brugte efterfølgende sin forskningskarriere på lige netop middelalderlig liturgihistorie.

Under et ophold i Paris fik han et stort liturgisk materiale stillet til rådighed, der blev grundlaget for hans doktordisputats med tekster fra det såkaldte dødsofficium – bønner læst for de døde i middelalderen.

Gennem arbejdet fik han dokumenteret en udvikling i tidligere tiders dødsopfattelse. Han fik sandsynliggjort, at dødsofficierne oprindeligt var bønner for de døende, som senere blev bønner for de døde. Knud Ottosen mente, at det formentlig har præget tanken om skærsilden. Derudover fandt han tyske tekster fra det 11. århundrede, som understregede forestillingen om døden som en søvn før genopstandelsen. Hans bog om emnet blev udsolgt i 2007 og genoptrykt.

Knud Ottosen var desuden kritisk over for afdeling for teologi på Aarhus Universitet, der ifølge ham var blevet til en afdeling for religionshistorie uden solidaritet med den kristne kirke. Selv var han opdraget i et grundtvigsk hjem i en missionsk by.

”Jeg husker, at jeg i 1953 havde en diskussion med lederen af Indre Mission i Hoptrup om P.G. Lindhardts udtalelser om det evige liv efter døden. Han var meget kritisk og ville have ham smidt ud af kirken, mens jeg var helt enig med professoren. Jeg spurgte ham så, om han overhovedet havde læst noget af P.G. Lindhardt. Det havde han i hvert fald ikke. Det havde jeg heller ikke, måtte jeg indrømme. Så gav vi os til at le begge to. Sådan var stemningen i Hoptrup – vi respekterede hinanden og kunne grine sammen,” har Ottosen fortalt.

Knud Ottosen var bosat i Aarhus med sin hustru. Han nåede netop at færdiggøre en bog, der gengiver middelalderlige kirkeritualer på dansk og latin.

Knud Ottosen begraves fra Langenæskirken i Aarhus i dag klokken 10.00.