Prøv avisen

Han kunne have væltet finansloven

Bjarne Thyregod har været medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse siden 2000. Foto: Søren Bidstrup.

Bjarne Thyregod har været aktiv i Enhedslisten i 19 år, og han stemte imod partiets finanslovsaftale i hovedbestyrelsen. Havde fire andre gjort det samme, var aftalen faldet

Hvem bestemmer egentlig i dansk politik? Sædvanligvis nævner vi partiledere, topministre eller måske topembedsmænd som nøglefigurer. Men siden valget for et år siden bør man også nævne de 25 medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse. Den er nemlig udstyret med vetoret over de forlig, folketingsgruppen indgår.

I søndags besluttede 15 af medlemmerne at nikke ja til finanslovaftalen med regeringen, og ni stemte imod. En var ikke til stede. Havde blot fire medlemmer mere stemt imod, var aftalen faldet, og det kunne være endt med et folketingsvalg eller et regeringsskifte.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten er pessimistisk

En af dem, der stemte imod, og hvis stemme kunne være blevet afgørende, var den 55-årige handicaphjælper Bjarne Thyregod fra Tårnby. Han har været med i partiet siden 1993 og politisk aktiv i endnu flere år. Efter studentereksamen i 1977 arbejdede han for at stoppe atomkraft gennem foreningen OOA, og han var med til at samle penge ind til chilenske flygtninge.

Enhedslisten er et parti, som er stykket sammen af en lang række forskellige små venstrefløjspartier og fraktioner. Bjarne Thyregod kommer oprindeligt fra Socialistisk Arbejderparti, SAP, og hans navn er jævnligt dukket op i medierne, hver gang der har været debat om, hvordan Enhedslisten skulle agere som støtteparti for regeringen. Han har flere gange advaret imod, at Enhedslisten gik på kompromis med sine idealer. Herunder at man ikke skulle acceptere, at langtidsledige fra nytår bliver frataget al offentlig forsørgelse.

Efter finanslovsaftalen har Bjarne Thyregod i skarpe vendinger i dagbladet Politiken kritiseret partiledelsen for at bryde en resolution, som partiet vedtog på sit årsmøde i 2010.

Her hed det, at Enhedslisten under ingen omstændigheder vil stemme for en finanslov, der indeholder forringelser, som ikke indeholder markante forbedringer, og som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.

Ifølge Bjarne Thyregod er det især det sidste punkt, flertallet i hovedbestyrelsen og folketingsgruppen har forbrudt sig imod. Derfor vil man formentlig også se og høre ham på talerstolen, når der igen skal være årsmøde i Enhedslisten til næste forår.

Her har han været medlem af hovedbestyrelsen siden 2000. Ved det seneste årsmøde blev han valgt til den med 74 stemmer. Det lyder måske ikke af så meget, men det var trods alt væsentligt flere end de 33 personlige stemmer, han fik som folketingskandidat i Bornholms Storkreds ved folketingsvalget for et år siden.

Han nævner selv som sin største politiske sejr, at det lykkedes at undgå at få en havnetunnel i København, og i det hele taget prioriterer han kampen for miljøet højt. Måske mere overraskende er hans syn på familiepolitik. I modsætning til en del partifæller går han ind for, at de rige både skal have børnecheck og folkepensionens grundbeløb. Ellers forsvinder de generelle velfærdsordninger, frygter han.

Personligt foretog han i 1998 et stort karriereskift netop af hensyn til sin familie, fortæller Mediehuset Ingeniørens hjemmeside, Version2. Han havde da i 10 år arbejdet som programmør, og han havde erfaret, at der var alt for meget overarbejde i it-branchen. Derfor gjorde han det ved valget sidste år også til en af sine mærkesager at begrænse den maksimale arbejdstid til 37 timer i den branche. Han vil hellere arbejde med mennesker og blev handicaphjælper.

Men som medlem af Enhedslisten hovedbestyrelse har han nu nok mere magt end de fleste andre social- og sundhedsassistenter.