Han pillede ved glorien

Dr.phil. Aage Trommer, der i morgen fylder 80 år, fik gamle modstandsfolk på nakken, da han nedtonede betydningen af besættelsestidens jernbanesabotager

Aage Trommer er blandt vore førende historikere vedrørende besættelsestiden. Hans forskning har gennemhullet nogle af myterne fra dengang. --
Aage Trommer er blandt vore førende historikere vedrørende besættelsestiden. Hans forskning har gennemhullet nogle af myterne fra dengang. --. Foto: Lars K. Mikkelsen.

Som forsker har dr.phil. Aage Trommer et "klinisk" forhold til besættelsestiden. Som historiker er det alene sandheden, det gælder - at få sandheden frem, uanset hvor ubelejlig den kan være, forklarede han tidligere på året i et interview i Kristeligt Dagblad i anledning af 70-års-dagen for Danmarks besættelse.

Gamle modstandsfolk fandt Trommers forskning særdeles ubelejlig, da han i forbindelse med sin doktorafhandling pillede ved glorien over den danske modstandsbevægelse. Trommer konkluderede her, at de 1525 jernbanesabotager, der blev udført i Danmark under besættelsestiden, ingen militær betydning havde. Den konklusion gjorde ham i visse kredse af gamle modstandsfolk til en ligefrem forhadt mand, selvom han samtidig anerkendte sabotageaktionernes politiske og moralske betydning.

Aage Trommer har med sit "kliniske" historiesyn været med til at punktere den heroisering af modstandsbevægelsen, som han mener har fundet sted og efter hans opfattelse stort set er fortsat til i dag. Med sit videnskabelige arbejde, blandt andet i bogen "Disse fem år", har han siden gennemhullet myter fra besættelsestiden, som viste sig ikke at holde for en nærmere historisk efterforskning.

At netop besættelsestiden og Anden Verdenskrig blev Aage Trommers forskningsområde, skyldtes en opfordring fra en anden af besættelsestidens store historikere, Jørgen Hæstrup, der bad ham skrive en lille bog om det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland. Den svulmede op til 500 sider, inden Trommer fik sat sit sidste punktum, og understregede derved den unge forskers grundighed og optagethed af stoffet, som han siden har behandlet i en række værker om besættelsestiden og Anden Verdenskrig.

Samtidig er Aage Trommers forskning ikke blot grundig, men præget af en evne til at gøre et vanskeligt stof alment tilgængeligt, hvilket for mange år siden indbragte ham Danmarks Radios formidlingspris, Rosenkjær-Prisen.

Siden 1975 har Aage Trommer været anmelder ved Kristeligt Dagblad, hvor han fortsat er en særdeles aktiv medarbejder, ganske uanset at han i morgen runder de 80, og det dermed er 10 år siden, han sagde farvel til Syddansk Universitet.

Selv om han og hustruen Birgit har boet det meste af deres liv på Fyn, kan det stadig høres på tonefaldet, at Trommer er københavner. Født i Gentofte og kirkeligt præget af sit barndomshjem. Hans far var ud af en baptistslægt, hans mor havde sin baggrund i Indre Mission. Aage gik i baptistisk søndagsskole og kom med i FDF, hvor han siden i mange år var leder.

Formelt har han aldrig selv været baptist, men lod sig tværtimod som 26-årig døbe i folkekirken, og han har senere fortalt, at kristendommen i hvert fald har gjort én stor forskel i hans liv: "Jeg blev aldrig ?rød?. I sommeren 1945, da Rusland blev skønmalet, fik jeg fat i en bog om ?Det russiske mirakel?. Den handlede om den første femårsplans velsignelser, men jeg kom ikke længere ud af det skråplan, for i Rusland var man imod kristendommen. Så var det uden mig. Dertil havde jeg alligevel gået for meget i søndagsskole."

Som ny cand.mag. i historie og latin ved Københavns Universitet, blev han i 1959 ansat som adjunkt ved Sct. Knuds Gymnasium i Odense. 1968 kom han til Odense Universitet - nu Syddansk Universitet – hvor han i 1970 blev lektor, dr.phil. 1971, universitetsrektor 1974-83 og institutleder 1984-2000.

steens@k.dk