Han satte folkekirken på dagsordenen

Teolog Jan Lindhardt viste, at biskopper også har en naturlig plads i mediebilledet og kan bidrage med væsentlige kommentarer. Han fylder 75 år i morgen

Biskop Jan Lindhardt har været med til at markedsføre folkekirken i medieoffentligheden. –
Biskop Jan Lindhardt har været med til at markedsføre folkekirken i medieoffentligheden. –. Foto: Malene Kors-gaard Lauritsen.

Min forgænger sagde i et afskedsinterview, at han håbede, han efterlod stiftet i samme stand, som han forefandt det. Det har jeg ingen ambitioner om.

Sådan skrev Roskilde Stifts nye biskop, Jan Lindhardt, da han blev valgt som biskop i 1997. Og så var linjen ligesom lagt. I morgen fylder han 75 år.

Jan Lindhardt kom til stiftet efter over 30 år som forsker på Aarhus Universitet ansat i 1963, dr.theol. i 1983 og gæsteprofessor i retorik 1996-1997. Han blev hurtigt kendt som mediebiskoppen eller udenrigsministeren. Den nye biskop udtalte sig både begavet og gerne i medierne, omend nogle præster måske havde ønsket en biskop, der hovedsageligt beskæftigede sig med stiftet.

Til gengæld fik han sat folkekirken på dagsordenen i det offentlige rum. I 2001 efter terrorangrebene i New York blandt andet ved, modsat sine bispekolleger, at erklære, at Vesten var i religionskrig med islam efter angrebene. Han blev modsagt af mange, men fastholdt, at når terroristerne erklærede krig mod Vesten, så er det en krig, også selvom kun den ene side insisterer på det.

2001 var også året, hvor der udbrød en debatkrig mellem biskoppen og teolog Carsten Breengaard om, hvorvidt sognepræst Poul Joachim Stender burde have en påtale for at tage penge for en dyr middag i forbindelse med et skærtorsdags-arrangement i Kirke Saaby Kirke. Debatten blev så ophedet, at Lindhardt skrev til Carsten Breengaards hustru, der var provst i stiftet, at hendes anseelse belastedes af ægtefællens usaglige debatniveau. Den formulering fik Lindhardt ikke mange point for.

LÆS OGSÅ: Religionsfilosof med lunt glimt i øjet

Så var der mere smil, da han ved et foredrag ud af utallige for præster advarede de kvindelige præster mod at gifte sig med en handyman, for hvor gerne manden end ville have fingre i el, vvs eller vægge, så betød det kun ballade med menighedsrådene, hvorunder præstegårdens håndværksbehov sorterer.

Jan Lindhardt har også stået bag den årlige reformationsdag for konfirmander i Roskilde Domkirke, hvor mindst halvdelen af årets konfirmander tropper op. Hans idé var også forsøget på at få danskerne til at spise fisk til pinse. Et initiativ, fiskehandlerne tog imod med kyshånd, hvorefter de lancerede Minna og Gunnar-reklamerne.

Lindhardt er statskirkemand. Han har aldrig fundet opløftende erfaringer for, hvor staten går hen, hvis den ikke har kirken ved sin side.

Det 20. århundrede, som er det, der ligger os nærmest, udviser grimme eksempler på ideologier og politiske religionserstatninger, som fandt det hensigtsmæssigt at ordne problemer med nakkeskud og kz-lejre, som han har udtalt det.

Og så fik Lindhardt også ansvaret for tilsyn med den medieombruste præst Thorkild Grosbøll, der offentligt sagde, at han ikke troede på Gud, da Helsingørs biskop i 2008 lagde ansvaret fra sig.

Jan Lindhardt har ikke alene talt meget. Han har også skrevet en række bøger, blandt andre Martin Luther. Erkendelse og formidling i renæssancen fra 1983, som også udkom på engelsk i 1986. Leksikonet Kirke og kristendom forfattede han sammen med lektor Carsten Bach-Nielsen, mens han alene skrev De syv dødssynder i 2001, hvor han forklarede, at dødssynderne nu hver og en var blevet dyder i stedet. Selvbiografien En biperson i mit liv. Erindringer i utide udkom i 2003, og i anledning af afskeden i 2008 kom Der skal råbes, hvor Kristeligt Dagblads journalist Else Marie Ny-gaard førte pennen.

I dag er det Jan Lindhardts hustru siden 1985, Tine Lindhardt, der har fået en fremtrædende rolle, som den tredje kvindelige biskop i landet. Hun blev valgt i Fyens Stift sidste år. Parret har to sønner sammen, hvoraf den ene også forfølger en teologisk karriere.

Jan Lindhardt har, stik imod sin natur, trukket sig tilbage.

Jeg er ikke så meget i rampelyset mere, og det er ikke med min gode vilje. Men helbredet er ikke, hvad det har været, siger han.

Men han fik sat en ny standard for biskoppers råderum, hvor der både har været plads til fuldtræffere og vådeskud.