Han skal kortlægge forhold for de udsatte i samfundet 1945-1980

Jesper Vaczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og lektor ved Medicinsk Museion, skal stå i spidsen for et forskningsprojekt, der skal kortlægge udsattes forhold under forsorgen fra 1945 til 1980

"Patientjournaler fra åndssvageforsorgen kan være med til at beskrive en gruppe, som sjældent kommer til udtryk i historiebøger eller erindringer. Psykiatrien har været meget tabubelagt," siger Jesper Vaczy Kragh, der skal kortlægge udsattes forholdene fra 1945 til 1980.
"Patientjournaler fra åndssvageforsorgen kan være med til at beskrive en gruppe, som sjældent kommer til udtryk i historiebøger eller erindringer. Psykiatrien har været meget tabubelagt," siger Jesper Vaczy Kragh, der skal kortlægge udsattes forholdene fra 1945 til 1980. . Foto: Privatfoto.

Svendborg Museum er det naturlige hjemsted for et nyt toårigt forskningsprojekt, der skal belyse, hvordan de udsatte psykisk syge, børnehjemsbørn og udviklingshæmmede havde det i forsorgens varetægt fra 1945 til 1976. Forsorgsmuseet, der er en del af Svendborg Museum, giver nemlig allerede indblik i, hvordan folk på kanten af samfundet levede i en verden, der var mere eller mindre mørkelagt for resten af Danmark.

Og Jesper Vaczy Kragh er også en naturlig forskningsleder til projektet, da han har et skarpt blik for medicinhistorien med særligt fokus på folk, der havde psykiske lidelser. Tidligere har han eksempelvis skrevet bogen Det hvide snit Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983.

LÆS OGSÅ: Forskningsprojekt skal dokumentere de svagestes historie

Jesper Vaczy Kragh siger selv, at interessen for disse kapitler i medicinhistorien stammer fra tiden på universitetet.

Det begyndte egentlig, da jeg skrev speciale. Jeg kom ind på psykiatriens historie, hvor jeg arbejdede med spiritisme. Det var der mange psykiatere, som var optaget af i den periode. Jeg kunne dog se, at det var et område, hvor der ikke var skrevet meget. Jeg har også en slags personlig baggrund i forhold til det. Min far har arbejdet i åndssvageforsorgen som læge i mange år. Derfra har jeg nok noget af in-teressen, siger han.

Når denne form for medicinhistorie tidligere er blevet undersøgt, har der ofte været en særlig indgangsvinkel til det. Det har muligvis efterladt nogle blinde punkter, som Jesper Vaczy Kragh har gjort op med i sin forskning.

Man har før skrevet socialhistorie, men det har typisk været på politisk plan, hvor man har kigget på beslutningstagernes overvejelser. Men her har man muligheden for at se på, hvordan behandlingen blev oplevet af de patienter i åndssvageforsorgen, som selv gennemlevede den. Det er nok det mest spændende ved det her. Muligheden for at beskrive historien fra neden i stedet for historien fra oven, siger han og fortsætter:

Det har været interessant at læse patientjournaler. Det er lidt som at læse en dagbog. For hver dag er der noter, som lægerne skrev til internt brug. Dengang konfiskerede man for eksempel også breve fra patienter og indsatte. Igennem dem kan man læse, hvad deres oplevelser var. Patientjournaler er ikke blevet brugt i den historiske forskning i særlig høj grad. De kan være med til at beskrive en gruppe, som sjældent kommer til udtryk i historiebøger eller erindringer. Psykiatrien har været meget tabubelagt, siger han.

Medicinhistorikeren mener dog, at man langsomt er ved at bryde nogle af de tabuer, der omgærder psykiatrien. Og selvom hans store faglige viden er lidt særlig, er det alligevel noget, som venner og bekendte gerne spørger ind til. Som han siger, har de fleste jo haft psykiatrien inde på livet i et eller andet omfang. Derfor er det et emne med en bredere interesse, fordi folk godt kan forholde sig til det.

Jesper Vaczy Kragh er gift og har to børn en dreng og en pige. Han bor på Østerbro i København.