Når Johan Jørgen Riel fortalte om sin barndom i Svendborg, valgte han den lyse side af fortællingen og fortalte om at sejle, kælke og være mælkedreng og siden omdele illegale blade under krigen. At hans mor, som var sygeplejerske, forlod hans far, da han var ni måneder, og skulle have en hverdag til at fungere som enlig forsørger med fire børn, dvælede han ikke ved.
Søndag formiddag i sidste uge døde Johan Jørgen Riel. Han blev 92 år og var en af de første danskere, som er død smittet med coronavirus.
Han kom i lære som smed, inden han stod til søs som skibsdreng. Han aftjente sin værnepligt i flåden, og siden fortsatte han med at sejle som matros på langfart. Men en lørdag aften var der bal i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Svendborg, og her mødte han Hanne Riel (født Petersen), som var flyttet fra Langeland til Svendborg, hvor hun arbejdede i et bageri. Hun har siden fortalt, at hun faldt for hans humor, og så var han musikalsk og god på et dansegulv.
Parret blev gift i 1954, og da deres første barn blev født, ville han ikke længere sejle verden rundt. I stedet slog parret sig ned i Korsør, og han blev ansat som matros på Storebæltsfærgen, og hjemme var han en fløjtende far. I 1962 fik han job på Aarhus-Kalundborg-overfarten. Når "Prinsesse Benedikte” og siden "Peder Paars" og "Niels Klim" fragtede rejsende mellem Jylland og Sjælland, stod Johan Jørgen Riel i styrehuset klædt i sin mørke uniform med De Danske Statsbaners gyldne knapper og med hænderne på roret som rorgænger. Her kunne man finde ham, til han som 60-årig gik på efterløn i 1987.
Da han fik job på Aarhus-Kalundborg-overfarten, købte parret et rækkehus i Malling syd for Aarhus. Her var en ganske stor have, som han indrettede med havedam, nytte- og prydhave. Og så var der hans yndlingssteder: Skuret hvor han ofte fløjtende kunne fikse det meste og drivhuset, hvor tomater og agurker blev plejet med en omhu, som kendetegnede ham. De gamle kolleger holdt han fortsat kontakt med. De mødtes til billard og hjemmebag en gang om ugen.
Den fløjtende rorgænger fejrede sin 90-års fødselsdag i hjemmet i Malling, men hans ben var svækkede, og efter 56 år i rækkehuset, flyttede parret til Eskegården i Beder, hvor de fandt en ny rytme i hverdagen. Der var ingen tvivl om, at de ville holde fest, da de den 27. marts 2019 havde krondiamantbryllup. Den dag samlede de børn, svigerbørn, børnebørn med kærester samt oldebørn på Malling Kro. Det skulle gøres ordentligt.
Gennem efteråret 2019 blev Johan Jørgen Riel tiltagende svækket med flere infektioner, og det sled på ægtefællen at klare omsorgsopgaverne foruden den almindelige husførelse. Derfor blev de enige om, at Johan Jørgen Riel skulle på aflastning i to uger. Sådan kom han til plejehjemmet Hørgården i Aarhus.
Hans to døtre kunne se, hvordan han trivedes og fik flere kræfter. Onsdag den 11. marts i år skulle han have forladt Hørgården, men dagen inden blev familien orienteret om, at nogle af beboerne kunne være smittet med covid-19.
Da Johan Jørgen Riel fik at vide, at han havde virussen, lød hans besked til familien: ”I skal blive væk, til det her er overstået.” At personalet nu bar beskyttelsesdragter skræmte ham ikke.
Fredag i sidste uge sad han i sin lænestol og spiste en portion gule ærter, og alle som kom ind på stuen bød han på chokolade. Han havde ikke feber, og havde tydeligvis ikke ondt. Familien, som ikke måtte komme, blev løbende orienteret, og de følte sig trygge.
Lørdag aften fik Johan Jørgen Riel det dårligt. Der var ingen ord, men et talende blik og smil, da ægtefællen kort tid efter stod i stuen på plejehjemmet dækket fra top til tå i noget, som mest af alt lignede en rumdragt. Han klemte ægtefællens hånd til afsked, inden hun forlod plejehjemmet omkring klokken 4. Søndag klokken 9 sov Johan Jørgen Riel ind.
Han bisættes fra Malling Kirke lørdag den 21 marts. Der skal også være et mindesamvær, men i Johan Jørgen Riels ånd skal det gøres ordentligt, og derfor venter urnenedsættelse og mindesamvær til hverdagen er tilbage.