”Foran jer står en mand, der har fået utrolig meget succes ved at skrive om noget, han aldrig har haft: nogen som helst personlig erfaring.”
Ordene er Bruce Springsteens fra en serie solo-optrædener på Broadway sidste år, hvor han skildrede sit liv som en sammenhængende fortælling med ord og musik.
Er der noget, den amerikanske musiker, kaldt Bossen, med den karakteristiske rå stemme har baseret sin fem årtier lange musikkarriere på, er det fortællinger.
Fortællinger om hjembyen, barndommen, faderen, fabrikken og flugten fra det hele i en bil på frihedens highway. Fortællinger om at blive voksen, stifte familie og om at vende hjem tilbage til udgangspunktet igen. Fortællinger i uforglemmelige sange med uforglemmelige tekster om fortabte skæbner og den almindelige amerikaners liv og udfordringer. Springsteen repræsenterer det USA, han forlod med gennembrudsalbummet ”Born to Run” i midten af 1970’erne.
”Jeg har aldrig været inde på en fabrik, alligevel er det alt, hvad jeg har skrevet om,” sagde han i den selvbiografiske optræden på Broadway.
Springsteen er vokset op i et fabriksarbejdermiljø i New Jersey og har insisteret på solidaritet med den hårdtarbejdende amerikaner. Han forstår folkesjælen og er ”Born in the U.S.A.”, som han sang i 1984 i sit måske største og bredest kendte nummer, som er en hyldest til Vietnam-krigens veteraner. Albummet med titelsangen solgte 12 millioner eksemplarer og sendte Springsteen og hans trofaste E-Street Band rundt på de største stadioner verden over.
Amerikanerne har gennem årene ikke glemt hans loyalitet og evne til at samle.
Det oplevede Springsteen for 18 år siden, da han kørte i sin bil ud fra en parkeringsplads og blev genkendt af en anden bilist, der rullede vinduet ned og råbte: ”Bruce, we need you!”. Bruce, vi har brug for dig! Det var lige efter terrorangrebene den 11. september.
Året efter udkom albummet ”The Rising”, der også kan tolkes som en reference til den kristne tanke om opstandelse og handler om tab og sorg, men også håbet, troen og styrken til at rejse sig igen og stå sammen.
”People, find some reason to believe” – folk finder en grund til at tro – sang han allerede i 1982 på soloalbummet ”Nebraska”.
Springsteens sange er til tider bundet sammen af religiøse undertoner og metaforer, fra helt tidlige sange som ”It’s Hard to Be a Saint in the City” (det er svært at være en helgen i byen) til ”Wrecking Ball” om 00’ernes økonomiske krise.
Ifølge fan, forfatter og teolog Jakob Brønnum trækker Springsteen også det religiøse ind som en ramme for sine fortællinger, som et billede på noget større, som kan være landet, folkesjælen eller noget spirituelt. Selv er Brønnum særligt begejstret for albummet ”Darkness on the Edge of Town” (1978), der af mange betragtes som det stærkeste album, hvor Springsteen i en slags prolog i de to første sange indrammer den menneskelige eksistens, arv og miljø. ”Du fødes ind i dette liv og betaler for en andens tidligere synder,” lyder det i sangen ”Adam raised a Cain” – igen med en tydelig kristen reference til Bibelens fortælling om Adam og Eva og sønnerne Kain og Abel.
Springsteen har irske rødder og voksede op omringet af en katolsk familie og arbejderklasse – Gud og slægtninge, som han selv beskriver det.
Han havde det svært med faderen, der enten var på fabrikken eller på den lokale bar. Han lærte sig selv at spille guitar og efterlignede forbilledet Chuck Berry. Musikken blev hans redning.
I 1972 skrev han kontrakt med Columbia Records og udgav året efter debutalbummet ”Greetings from Asbury Park, N.J.”. Resten er rockhistorie!
Opskriften på den langvarige succes er tematisk helstøbte plader, ingen vilde eksperimenter og en styrke til at styre uden om de oplagte faldgruber for folk i den branche: stoffer og alkohol. De danskere, der har mødt Bossen, beskriver ham som en ukrukket, hjertelig og sympatisk person.
Karrieren har også været præget af nedture som den opslidende retssag mod hans tidligere manager Mike Appel. Fortidens spøgelser har resulteret i svære og tilbagevendende depressioner højt op i årene, afslørede han i en selvbiografi fra 2016.
Men sangeren er optimist, håbefuld og er stadig sulten på livet. Det oplevede Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager under Springsteens seneste koncert herhjemme i 2016, hvor han beundrede den ”gudsbenådede” musikers livsenergi i en seksstjernet anmeldelse:
”Da Springsteen sætter i med nummeret ’Hungry heart’, om at alle har et sultent hjerte, er det længslen efter kærlighed og opbruddet fra de snærende rammer, han synger om.”