For kun godt en måned siden bragte Kristeligt Dagblad en artikel, der fortalte om Jan Ulrik Rønhoffs sygdom og den svære beslutning om at flytte væk fra familien, efter at han i 2013 havde fået konstateret ALS. Forkortelsen står for amyotrofisk lateral sklerose, en aggressiv, uhelbredelig og dødelig sygdom.
Jan Ulrik Rønhoff var gift med Charlotte Rønhoff, præst i landsognene Idom-Råsted ved Holstebro, og valgte at flytte i egen lejlighed i Holstebro for at undgå, at familiens hjem skulle omdannes til sygehus eller sygestue, samtidig med en erkendelse af, at livet i en travl præstegård med trapper, og soveværelse og bad på første sal, dårligt kunne forenes med hans sygdom og det dermed voksende behov for hjælpemidler i form af kørestol med videre og plejepersonale udefra.
Som ALS-patient havde Jan Ulrik Rønhoff udsigt til en gennemsnitlig overlevelsestid på tre-fem år, men Jan Ulrik Rønhoff døde pludselig, få dage efter sin 53-årsfødselsdag.
Inden sygdommen levede han et meget aktivt og udadvendt liv. Han var født i Vestjylland og boede indtil ægteskabet med Charlotte Rønhoff i 2003 på Limfjordsøen Venø. Her fik han som 17-årig ansættelse og var gennem 20 år en værdsat medarbejder på gården Nørskov, der blandt andet har specialiseret sig i kartoffelavl. Et område, som med årene blev en af Jan Ulrik Rønhoffs store faglige kompetencer.
En overgang havde han sit eget landbrug med hesteavl, og gennem mange år varetog han et bijob som turistbuschauffør ved Venø Bussen, med kørsel i forbindelse med udflugter og ferieture både her i Danmark og i udlandet. Det var et job, han selv var utrolig glad for og nærmest betragtede som en hobby. Med sit positive og fremkommelige væsen var han god til at omgås og komme i kontakt med mennesker. Han var aktiv i det frivillige arbejde og blev gennem årene involveret i flere lokale projekter, som blandt andet etableringen af Venø Efterskole og et børne- og ungdomshus. ”Havde man brug for en hjælpende hånd, kunne man altid komme til Jan,” lyder et af skudsmålene.
Jan Ulrik Rønhoff havde også teknisk snilde og har haft arbejde som klejnsmed og montør.
Da han blev ramt af sygdommen, bevarede han til det sidste sin positive holdning til livet og den hårde skæbne, der blev ham tildelt. Afgørende for ham var, at han selv tog beslutningerne, så længe han kunne: Beslutningen om at kvitte sit elskede job som buschauffør, inden sygdommen gjorde det nødvendigt, beslutningen om ikke at få fornyet sit kørekort, og beslutningen om at flytte i egen lejlighed, for ikke at belaste familien - men fortsat i tæt og stadig kontakt.
”Jeg forsøger at fastholde det positive,” understregede han, da Kristeligt Dagblad besøgte ham, og sygdommen på dette tidspunkt havde udviklet sig så meget, at han var afhængig af en elektrisk kørestol.
Jan Ulrik Rønhoff efterlader sig foruden hustruen tre børn, hvor de to yngste er hjemmeboende.