Buzz Aldrin tog sin tro med til Månen: I dag bliver han 90 år

Rumhelten Edwin Eugene ”Buzz Aldrin”, der i dag fylder 90 år, var den anden som betrådte Månen. Han er også et religiøst menneske, hvis nadver i rummet blev holdt hemmelig

Buzz Aldrin har et renommé som en højt begavet og farverig excentriker. – Foto: Tobias Schwarz/Reuters/Ritzau Scanpix.
Buzz Aldrin har et renommé som en højt begavet og farverig excentriker. – Foto: Tobias Schwarz/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den amerikanske astronaut Edwin Eugene ”Buzz” Aldrin bad om et øjeblik til at reflektere i stilhed, da han den 20. juli 1969 landede på Månen i rumfærgen Apollo 11 og sammen med kaptajn Neil Armstrong gjorde sig klar til at betræde himmellegemet som de første to mennesker nogensinde.

Derpå slukkede Aldrin, der var beskikket ”ældre” (en slags lægpræst, red.) i sin presbyterianske menighed hjemme i Texas, for radiosignalet til Jorden, åbnede en lille medbragt beholder med brød og vin og læste højt fra Johannesevangeliet 15:5, som han havde nedfældet på en papirlap: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt, for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”

Buzz Aldrin, der i dag fylder 90 år, havde fået særlig tilladelse af presbyterianske kirkeledere til at udføre det kristne ritual på Månen, og han fik et lille sølvbæger med til formålet. Aldrin ønskede selv, at nadveren skulle deles med alle de millioner af mennesker verden over, der fulgte med i den epokegørende månelanding. Det amerikanske rumfartsvæsen NASA var imidlertid ikke vild med idéen.

Året forinden havde en ateistisk aktivist lagt sag an mod NASA for krænkelse af den amerikanske forfatnings påbud om adskillelse af kirke og stat, efter at tre astronauter på rumraketten Apollo 8 havde læst højt fra Skabelsesberetningen under deres kredsløb om Månen. NASA ønskede at undgå flere sagsanlæg af denne slags, men gav Buzz Aldrin tilladelse til at afholde nadver under forudsætning af, at han gik stille med dørene.

Buzz Aldrin løftede senere sløret for nadveren i et essay i det kristne medie Guideposts, hvori han beskrev landingen som ”del af Guds evige plan for mennesket”. Men han endte med at udtrykke nogen fortrydelse over den. I sin bog ”Magnificent Desolation: The Long Way Home From the Moon” (Storslået ødemark: Den lange vej hjem fra Månen) fra 2010 skriver Aldrin, at han ønsker, at han havde fundet en anden måde at markere månelandingen.

”Alt imens det var en dybt meningsfuld oplevelse for mig, var det et kristent sakramente, og vi ankom til Månen i hele menneskehedens navn – kristne, jøder, muslimer, animister, agnostikere, ateister. Men dengang kunne jeg ikke komme på nogen bedre måde at erkende Apollo II-oplevelsens enormitet end at give tak til Gud,” skriver han.

Buzz Aldrin, hvis rolle var pilot på månelandingsfartøjet, blev sammen med missionens to øvrige medlemmer fejret som helte ved deres hjemkomst til Jorden. Men månelandingen viste sig at være nemmere for Aldrin end tiden efter. Han oplevede, at NASA havde brug for ham som et pr-værktøj snarere end som en astronaut, og han sagde op et år efter i 1972 og begyndte en personlig nedtur. Han blev ifølge sin selvbiografi ramt af en depression, udviklede et alkoholproblem og blev skilt og gift og skilt igen. Han arbejdede i luftvåbenet en tid og var kortvarigt bilsælger i Californien. Han blev ædru og kom på ret køl igen, men han blev aldrig astronaut igen.

Det lå fra begyndelsen i kortene, at Buzz Aldrin en dag ville havne i et pilotsæde. Hans far var en oberst i det amerikanske luftvåben og havde fløjet bombefly under Første Verdenskrig. Han opfordrede sin søn til at følge i sine fodspor, og Buzz Aldrin blev jagerpilot og fløj missioner under Koreakrigen.

Efter krigens afslutning studerede Buzz Aldrin på det prestigiøse teknologiske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT, hvor han fik en ph.D. i aeronautik og astronautik.

Dette førte ham til NASA, og i 1963 var han blandt en lille gruppe mænd udvalgt til at udforske rummet.

I 1966 gennemførte han en rekordlang, fem timers rumvandring. Aldrin tog under samme mission et nu berømt fotografi af sig selv, der senere er blevet kaldt verdens første ”selfie” i rummet.

Under den historiske månelanding i 1969 tilbragte Buzz Aldrin og Neil Armstrong 21 timer på Månen. Den tv-transmitterede månevandring blev set af cirka 600 millioner mennesker, hvilket på daværende tidspunkt gjorde den til den mest sete begivenhed nogensinde.

I de seneste årtier har Buzz Aldrin forsket i rumteknologi og taget patent på flere opfindelser. Han har også stiftet organisationen ShareSpace Foundation, der har til formål at fremme rumforskning, og han har skrevet adskillige bøger og børnebøger, holdt foredrag og optrådt i en bred vifte af tv-programmer.

Buzz Aldrin har et renommé som en højt begavet og farverig excentriker, og han har i de senere år været involveret i stridigheder med sine nærmeste om forvaltningen af hans formue. Aldrins seneste offentlige optræden var i januar 2019, da han var præsident Donald Trumps gæst under dennes årlige ”State of the Union” tale om nationens tilstand.