Det var en dansk filosof af internationalt format, der gik bort natten til lørdag, efter et års kræftsygdom. Peter Kemp, der blev 81 år, var doktor i både teologi og filosofi og har de seneste 50 år gjort sig bemærket med sin tænkning både inden og uden for landets grænser.
Der var skam også fint udenlandsk besøg på Det Teologiske Fakultet i København i 1973, da den dengang 36-årige Peter Kemp forsvarede sin første doktordisputats, hvor han på fransk skrev om engagementets altafgørende betydning og udlagde sine tanker om en mytisk-poetisk teologi. Her var de franske filosoffer Paul Ricoeur, der for Peter Kemp var en stor inspirationskilde, Michel de Certeau og Roger Mehl nemlig at finde blandt tilhørerne i salen.
Og når der i dag ses tilbage på den litterære arv, Peter Kemp efterlader, er den internationale, og særligt franske, forbindelse heller ikke til at komme udenom. Peter Kemp, der allerede debuterede som 22-årig, skrev omkring 40 bøger, mange af dem på fransk, og flere af hans værker er blevet oversat til andre sprog. Desuden har han oversat og skrevet introduktioner til værker af markante franske filosoffer som blandt andre Sartre, Levinas og Derrida, og senest udkom sidste år, takket være Peter Kemp, ”Paul Ricoeur: Danske værker”, ligesom han det meste af sit liv har deltaget i konferencer og holdt foredrag verden over. Den sidste tid måtte han dog tilbringe i hjemmet i Hellerup, nord for København, sammen med sin nærmeste familie – blandt andre hans to børn og hans kæreste gennem flere år, den japanske filosofiprofessor Noriko Hashimoto.
Med sin interesse for fransk filosofi skilte Peter Kemp sig i 1960’erne og 1970’erne ud i dansk teologi, der var mere vendt mod den tyske tradition. Det har været en af årsagerne til, at Peter Kemp på de teologiske fakulteter ikke altid har fået den anerkendelse, som han har fortjent, mener biskop emeritus Kjeld Holm, som var nær ven med Peter Kemp og desuden skal forestå begravelsen i Gentofte Kirke på fredag.
”Han var meget fransk i sin tankegang, og da han af den grund følte sig ildeset i dansk teologisk sammenhæng, satsede han på andre områder. I filosofien fandt han et rum for sit engagement og sin videnskab, som blev udbygget gennem hans optagethed af den medicinske etik. Han grundlagde det lille forskningscenter, center for etik og ret, der fik stor betydning og gik i dialog med naturvidenskaben,” siger Kjeld Holm, der fremhæver Peter Kemps særlige mod til at blande sig i debatten og engagere sig i både videnskab, politik og pædagogik og på den måde gøre teologien og filosofien konkret og relevant.
For Kjeld Holm personligt har Peter Kemp også haft en afgørende betydning:
”Siden han skrev sin første doktordisputats, har jeg været kolossalt påvirket af ham. Vi skal tilbage til Johannes Sløk, før der er nogen anden, der har påvirket mig, som Peter Kemp har,” siger Kjeld Holm, der stadig i dag forbløffes over, hvordan Peter Kemp har kunnet vise så stort et samfundsengagement, samtidig med, at han har løftet en stor opgave på hjemmefronten, eftersom han som 60-årig mistede sin hustru, Margrethe Lomholt Kemp, der kun blev 41 år, og dermed blev alenefar til to små børn.
De seneste år har Peter Kemp særligt lagt sine kræfter i arbejdet for DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han i en årrække var leder for institut for pædagogisk filosofi og professor.
Modsat filosofien og pædagogikken, som Peter Kemp kastede sig over efter teologien, var religion noget, han havde med hjemmefra. Han blev født i 1937 på Brandstrup Præstegård ved den midtjyske stationsby Rødkærsbro, hvor hans far, S.C. Kemp, var sognepræst. Under Besættelsen flyttede familien til København, hvor faderen nåede at have embede flere steder, blandt andet ved Trinitatis Kirke. Peter Kemp var derfor helt fra barndommen mere eller mindre fast kirkegænger, men begyndte i ungdommen at finde faderens prædikener problematiske. Peter Kemp var allerede dengang særligt optaget af forholdet mellem teologien, filosofien og andre videnskaber og forsøgte at finde sit eget ståsted. Det må siges, at han ikke bare formåede at finde sit eget ståsted, men også lykkedes med at få udbredt sine synspunkter.