Han vil åbne kirken for samtaler om de store spørgsmål

Det var de store spørgsmål om liv, død, kærlighed og ondskab, der trak Esben Thusgård ind i teologien og folkekirken. Som provst i Aarhus Nordre Provsti vil han åbne folkekirken for andre, som stiller de samme spørgsmål. I dag fylder han 50 år

”For en provst har året fire højtider – jul, påske, pinse og budgetsamråd. Det kan lyde kedeligt, men for mig giver det god mening at bruge energi på at diskutere økonomi, fordi økonomi og indhold hænger så snævert sammen. Når vi ser, hvad kirken bruger penge på, kan vi også se, hvad vi opfatter som vigtigst,” siger Esben Thusgård. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
”For en provst har året fire højtider – jul, påske, pinse og budgetsamråd. Det kan lyde kedeligt, men for mig giver det god mening at bruge energi på at diskutere økonomi, fordi økonomi og indhold hænger så snævert sammen. Når vi ser, hvad kirken bruger penge på, kan vi også se, hvad vi opfatter som vigtigst,” siger Esben Thusgård. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Hvad gør jeg, hvis jeg bærer smitten ind i andre menneskers liv? Hvad stiller jeg op med den skyld, jeg føler? Hvad er op og ned i mit liv, når hverdagen sættes på standby, fordi en krise rammer?

Når de eksistentielle spørgsmål melder sig under en coronaepidemi, er folkekirken en oplagt samtalepartner for rigtigt mange danskere. Problemet er bare, at mange af dem ikke ved, hvordan de kommer i kontakt med kirken. De kan ikke finde åbningerne og anledningerne til at komme i kontakt med den kirke, som ellers gerne skulle være hele folkets. Lige præcis der ligger en udfordring og en mulighed, som folkekirken skal gribe. Nu og i fremtiden. Det er provst Esben Thusgårds mission og vision sat på kort form.

”Kirken skal ud over kirkegårdsmuren og møde mennesker der, hvor de lever deres liv. I en krisetid som denne og i det hele taget skal folkekirken melde sig ind i det lokale netværk på nye måder og byde ind med det religiøse perspektiv og bringe troens historier og billeder med ind i samtalen. Ikke for at komme med færdige svar, men for at stille sprog, ritualer og rum til rådighed for en samtale om de store spørgsmål,” siger provst i Aarhus Nordre Provsti Esben Thusgård.

Esben Thusgård er opvokset i Vildbjerg i Vestjylland i et hjem med kirkegang, men det var ikke det kirkelige, der efter et par år som militærnægter i en varmestue drevet af Kirkens Korshær i Aarhus ledte ham ind på teologistudiet. Det var lysten til at undersøge de eksistentielle spørgsmål.

Og denne lyst har han fortsat, selvom meget af hans tid nu går med organisatorisk arbejde. Efter ni år som sognepræst i Hobro flyttede han og familien i juli 2011 til Aarhus, hvor han blev sognepræst i Risskov. Året efter blev han provst for Aarhus Nordre Provsti, og i 2016 blev han af biskop Henrik Wigh-Poulsen udpeget til leder af projekt Kirken i Byen, der skulle undersøge forskellige scenarier for folkekirkens fremtidige rolle i Aarhus og i de større byer i det hele taget. Når samfundet genåbner, offentliggør de involverede personer i projektet en rapport om emnet.

Esben Thusgård kan næsten ikke vente med at komme i gang med at sprede rapportens pointer ud over hele landet, og som en kollega siger, så skal det nok lykkes ham, for han er karakteriseret ved en kombination af ”jysk stædighed og stor åbenhed”.

Han beskrives også som loyal og lyttende og som et menneske, der ikke har behov for at se sit eget navn på de resultater, han er med til at skabe. Udtrykket ”at have vejgreb”, som han ofte selv bruger, passer desuden godt på ham selv, mener kolleger, der forklarer, at vendingen handler om at have jordforbindelse.

Kollegerne beskriver ham som et menneske, der er god til det organisatoriske og strukturelle, men aldrig taber de store perspektiver af syne og sjældent afslutter en samtale, uden at den har rundet nogle teologiske, filosofiske eller litterære spørgsmål.

Netop den slags spørgsmål vil han skabe rum for, at flere mennesker kan drøfte – med folkekirken som samtalepartner. Derfor skal kirken ifølge Esben Thusgård engagere sig mere i lokalsamfundet og byde sig til som samarbejds- og samtalepartner for foreninger, kommuner og andre aktører.