Han vælger den bedste kirkekunst

Kunsthistoriker Mikael Wivel er en mand, der står stor respekt om, både på grund af hans enorme viden og hans formidlingsevner. Han er aktuel med en stor bog om dansk kirkekunst

Mikael Wivel var fra 1986 til 2000 ansat på Ordrupgaardsamlingen i det nordlige København. Nu arbejder han freelance, bl.a. som kurator på forskellige museer og som forfatter til et stort kunsthistorisk forfatterskab, hvoraf ""Kunsten i kirken"" er den senest udkomne. -- Foto: Scanpix.
Mikael Wivel var fra 1986 til 2000 ansat på Ordrupgaardsamlingen i det nordlige København. Nu arbejder han freelance, bl.a. som kurator på forskellige museer og som forfatter til et stort kunsthistorisk forfatterskab, hvoraf ""Kunsten i kirken"" er den senest udkomne. -- Foto: Scanpix.

Der er ingen tvivl, når man læser anmeldelser af kunsthistorikeren Mikael Wivels mange bøger. Roserne står i fuldt flor. Respekten lyser ud af linjerne. For med Mikael Wivel har man at gøre med en mand, der virkelig ved noget, og ved det på et meget højt plan, men som samtidig er en glimrende formidler. Uden at lade det ene tynge det andet, uden at gå på kompromis. Samtidig med, at han er personligt til stede i sin formidling. Tør stå ved sit eget udgangspunkt, ved hvad han mener er stor kunst, virkelig stor kunst.

Måske kommer sikkerheden af at være vokset op med kunsten. I en familie hvor bedsteforældrene var kunstnere, onklen var det, og hans bror, Henrik Wivel, er ikke alene kulturredaktør på Weekendavisen, men også selv kunsthistoriker og anmelder. Mikael Wivel siger selv, at han har opbygget et "billedberedskab", han er hjemme i verdenskunsten, han har rejst meget, læst meget, set meget.

Og sikker virker han. Selvom hans værkliste rummer bøger om meget forskellige kunstnere og meget forskellige epoker: Han har skrevet om guldaldermesteren Christen Købke, om Kurt Trampedach, som også er en nær ven, og i de senere år er det så mere og mere blevet malerne med udspring i det kristne eller malere, som har haft væsentlige opgaver inden for kirkekunsten, der har haft hans særlige bevågenhed. Carl-Henning Pedersen for eksempel, Sven Havsteen-Mikkelsen, og så ikke mindst doktordisputatsen fra 1999 om den kunstneriske fine, men noget oversete Niels Larsen-Stevns. En maler, som Wivel påviste byggede mellem modernismen og kristendommen på et tidspunkt, hvor det ikke ligefrem var det, malerkunsten koncentrerede sig allermest om. Netop nu er det så blevet til den store og personligt anlagte bog "Kunsten i kirken. Danske kirkeudsmykninger fra de sidste hundrede år".

Religiøs selv? Nej, ikke for alvor. Med et fødselsår i 1946 hører Mikael Wivel ind under den generation, der netop var børn og unge af en tid, hvor man satte store spørgsmålstegn med troen. Hvor tvivl og skepsis mere var trosretninger. Hvor det i hvert fald ikke var i Bibelen, man søgte et holdepunkt. Men han tror på den store fortælling, og den største af dem, ikke mindst kunsthistorisk, er fortællingen om Kristus.

I mange år har arbejdsværelset i hjemmet i Ordrup nord for København været udsmykket med en opslagstavle med fotokopier af store verdenskunstværker. Tavlen var som et idekatalog med Kristus i midten og de andre billeder som egerne i den store fortællings hjul. For som Mikael Wivel sagde i et interview for en række år siden, så er den lidende Kristus blevet selve grundbilledet i den vestlige civilisation, og dermed det billede, hele den europæiske kunsthistorie tager udspring i. Også når de vælger at tage hovedspring ud i på det dybe vand i slutningen af 1800-tallet med modernismen, er der et opgør med grundbilledet i det.

Mikael Wivel var fra 1986 til 2000 ansat på Ordrupgaardsamlingen i det nordlige København. Nu arbejder han freelance, og det har resulteret i en række udstillinger på forskellige udstillingssteder og museer, han har været kurator for, samt ikke mindst en række væsentlige bøger om meget forskellige kunstnere. For selv om det er de største mestre som El Greco, Rembrandt og Goya, der er er hans grund og standard, så har en yngre installationskunstner som Bill Viola i høj grad fanget Mikael Wivel ind i sit univers af billeder, lyd og lys.

Ligesom han også selv har en andel i en anden form for kunst. I og med at sønnen Matthias Wivel har udgivet en række tegneseriehæfter parallelt med sit kunsthistoriestudium. Arvefølgen er sikret.

kultur@kristeligt-dagblad.dk