Som barn voksede Daniel Zimakoff op i en tre et halvt-værelses lejlighed i Brønshøj som ottende barn i en søskendeflok på 10. Forældrene var kærlige, men også medlemmer af den reli-giøse bevægelse Smiths Venner, der dengang dyrkede ”en form for sekterisk kristendom”, som skræmte Daniel Zimakoff som lille. For der var meget fokus på Helvede og dommedag dengang.
Hver sommer tilbragte familien på bibelcamping i Norge, hvor Smiths Venner var store. Og i dag husker han de ture med blandede følelser:
”Jeg husker stadig de norske prædikanter, der udtalte Gud som 'Gyt' og slut som 'slyt', når de sagde: 'Omvend dig til Gyt, i morgen er det slyt.' Og som lille var jeg sikker på, at jeg ville ende i Helvede sammen med en del af mine frække brødre,” fortæller den 59-årige forfatter, der har brugt sin specielle barndom som brændstof for sit store forfatterskab, der tæller næsten 100 ofte stærkt humoristiske børnebøger.
Som 17-årig flyttede han hjemmefra og fik sin frihed og et kælderværelse for 200 kroner om måneden. Men barndommen satte blivende spor i ham på godt og ondt. Og det præger også hans syn på religion i dag:
”Jeg synes, det er fint, hvis man kan hente trøst i troen, og det gør jeg selv, men religion må ikke blive så skråsikker, at den gør livet til et helvede for en selv og andre. Og i dag må jeg nok bare sige, at jeg tror mere på Himlen end på Helvede.”
Et hovedtema i forfatterskabet er at føle sig udenfor - ligesom han gjorde som barn, fordi forældrene skilte sig så meget ud i Brønshøj dengang. Den religiøse opvækst har han skrevet om i bøgerne ”Mod bedre vidende” og ”En dødssyg ven”.
Han har modtaget flere priser - blandt andet Kulturministeriets børnepris 2004, Kommunernes skolebiblioteksforenings forfatterpris 2005 og Bogslugerprisen 2007 og 2009.
I dag udkommer endnu en - den humoristiske børnesorgbog ”Halfdan. Den ondelyneme”, som han har skrevet sammen med sin hustru, Ida-Marie Rendtorff, som ikke kun er mor til tre af hans fire børn, men også en så god skrivemakker, at han snart ikke kan huske, hvem der har fået hvilke idéer.
Han har også skrevet til tv og voksne, men børnene er blevet hans bedste publikum. Og når han ikke skriver børnebøger, holder han masser af foredrag for børn:
”Børn er fantastiske læsere at have. For de giver mig altid deres ærlige mening, og så kommer de med masser af forslag til nye bøger, så jeg har hele tiden noget at gå videre med,” forklarer han og tilføjer:
”Men rigtig mange af mine bøger er inspireret af min egen barndom. Engang lokkede mine brødre mig for eksempel til at holde en ledning med strøm i. Det havde de også prøvet, bare ikke i hver sin hånd med 220 volt. Jeg var syv år dengang og besvimede af at få så meget strøm igennem mig, og lægerne kaldte mig 'et heldigt asen', så det blev senere også titlen på en børnebog,” fortæller han grinende.
Med næsten 100 bøger på cv'et skulle man tro, at Daniel Zimakoff begyndte at skrive i en tidlig alder. Men det skete faktisk først i en form for 30-årskrise, da han først havde uddannet sig til bibliotekar og bagefter havde arbejdet som skuespiller i tre år:
”Lederen af teatertruppen mindede mig om de religiøse ledere fra min barndom. Og det var faktisk en af mine brødre, der opfordrede mig til at begynde at skrive.”
På det tidspunkt var han også blevet far, men han var ikke længere sammen med barnets mor, så han blaffede ned gennem Europa for at tage et skrivekursus med den danske forfatter Bente Clod på den græske ø Skyros i 1987, og samme år fik han på sin fødselsdag i december antaget sin første børnebog, ”Små helte er også helte”. Og siden har den ene børnebog altså taget den anden.