Hans Hauge fylder 75: En Rasmus Modsat med et glimt i øjet

De skarpe og til tider sarkastiske ord fra lektor emeritus Hans Hauge har altid haft let til at komme i avisernes spalter. Søndag fylder han 75 år

Hans Hauge fylder 75: En Rasmus Modsat med et glimt i øjet
Foto: Lars Aarø/Fokus.

Lektor emeritus Hans Hauge laver altid noget andet end det, han skal. Så kort betegner han selv en karriere, hvor han i universitetslivet har nydt frie rammer, der har givet plads til svingende interesser. Disse interessers udvikling betegner han selv som tilfældig knopskydning, der har bevæget sig fra engelsk litteratur over amerikanske og canadiske studier, videnskabsteori, dekonstruktiv teologi, dansk og norsk litteratur, nationalismeteori og til tyske tænkere. 

“Jeg vil hellere lave noget andet end det, jeg bliver sat til. På den måde har jeg skiftet både interesse og holdninger mange forskellige gange,” bemærker Hans Hauge, der dog fremhæver, at interessen for teologen og filosoffen K. E. Løgstrup, poeten T.S. Eliot og filosoffen Jacques Derrida ikke har forandret sig - selvom han nu ikke længere læser romaner.

Hans Hauges forskning har blandt andet udmøntet sig i et væld af faglitterære bøger, der bærer præg af forfatterens skiftende fokus. De vekslende interesser er noget af det, der er særegent ved Hans Hauge, mener Michael Agerbo Mørch, der er ph.d. og cand.theol, og anmelder for Information, hvor han blandt andet har anmeldt et par af Hans Hauges bøger.

“Det er en af de ting, der kendetegner ham allermest - hans intellektuelle forandringsparathed. Han har altid fingeren på de nyeste teorier og skoler fra udlandet, og han har introduceret mange nye strømninger for de danske læsere. Der er ganske mange emner, hvor man kan sige ‘hvad mon Hans Hauge siger om det’, hvilket er ret enestående,” siger Michael Agerbo Mørch.

Han peger i særdeleshed på diskussionen om den tyske filosof Martin Heidegger, der kortvarigt var medlem af det tyske nazistparti i 1930’erne. Han har de seneste år været genstand for stor diskussion, efter hans noteshæfter blev udgivet som af flere blev tolket som et tegn på, at nazismen var del af Heideggers overbevisning, og at denne holdning prægede hans filosofi.

Hans Hauge har udgivet flere bøger om netop Heidegger, der kan betegnes som et forsvar for Heidegger.

“Hans Hauge mener, at nazismen var en lille og mindre betydelig del, der ikke præger Heideggers vigtigste filosofiske værker. Mit indtryk er, at det er et rimeligt usædvanligt og ret kontroversielt synspunkt. Jeg har ikke set mange følge Hauge helt derud, hvor man kommer med reelle forsvarsskrifter,” siger Michael Agerbo Mørch.

Tryllekunstner, der afleder

Hvis Hans Hauge bliver bedt om at fremhæve én sag, der har været vigtig for ham gennem hele sin karriere, kan det være svært for ham at svare på.

“Der har været nye sager, der er opstået hen ad vejen. Jeg er sprunget meget fra det ene til det andet, været for og imod - men jeg har nok altid haft en tendens til, at hvis for mange er for, så er jeg imod. Det har jeg været så langt tilbage, jeg kan huske, min mor kaldte mig Rasmus Modsat som barn,” siger Hans Hauge.

Denne egenskab har også udmøntet sig i titlen som samfundsdebattør, der for Hans Hauge begyndte med tv-anmeldelser i Kristeligt Dagblad. Senere var han med, da Berlingskes Groft Sagt startede - en polemisk spalte, hvor Hans Hauge i over 20 år er kommet med skarpe kommentarer. 

I dette virke ses karakteristikken fra Hans Hauges mor stadig, mener Michael Agerbo Mørch.

“Han er særegen ved, at han lægger så meget vægt på at være med i debatten. Det har vi ikke mange humanistiske forskere, der gør. Og han er jo kendetegnet ved, i hvert fald udadtil at have et stejlt polemisk gemyt. Han er virkelig en Rasmus Modsat-figur, og han kritiserer folk og kommer med politiske kommentarer, hvor jeg tit tænker, hvordan han dog kan slippe afsted med at sige det. Men han gør det med et glimt i øjet, der gør, at han undgår at skabe alt for mange fjender,“ siger Michael Agerbo Mørch.

Denne polemiske side af Hans Hauge fremhæver også Ole Riis, der er professor emeritus i religionssociologi, og som var tilknyttet Aarhus Universitet samtidig med Hans Hauge.

“Han et par gange i sin forskning i forhold til dengang jeg kendte ham, og han er jo blevet vildere, må man sige. Normalt er det sådan, at man er vild som ung, men han er næsten blevet vildere og vildere jo ældre han bliver,” siger Ole Riis, der også nævner, at Hans Hauge er tryllekunstner:

“Tryllekunst handler om afledning, hvilket han var meget dygtig til. Når vi diskuterede, kørte der altid en dobbeltargumentation. Der var et eller andet på overfladen, og så foregik der noget helt andet nedenunder.”

Siden Hans Hauges pensionering, har han primært beskæftiget sig med tyske tænkere, og og han har netop færdiggjort en bog om Husserl og kvindernes indtog i tysk filosofi i 1900-tallet, der udkommer til august.