Livsnyderen Jørgen Varnæs i ”Matador”, den onde far til Erik i ”Tro, håb og kærlighed” og den komiske Elverhøj-dirigent i ”Olsen banden ser rødt”. Det er tre af de roller, den brede befolkning bedst kender skuepiller, instruktør og tidligere teaterdirektør Bent Mejding for.
Men Bent Mejding, der i dag fylder 85 år, har båret et væld af andre roller og livsroller på sine skuldre gennem tiden, også de mere komplekse af slagsen.
Bent August Mejding er født i Svendborg i 1937, men voksede op på Gyvelvej i Vanløse med tre søskende, mor og far.
I selvbiografien ”Mit liv som papegøje”, der udkom i 2012, beskriver han familiens liv: at faderen indimellem var ubehagelig over for børnene og drak.
Den store underholder i børneflokken var storebroderen (og forbilledet) Ib. Når han gik i gang ved spisebordet, gemte Bent Mejding sig under dugen. Heller ikke, da han blev ældre, var teatervejen dét, der lå først for. Målet var i stedet et fast arbejde og stabil indtægt, belært af de mangler, familien havde levet med i tiden under og efter Anden Verdenskrig.
Som ung fik han derfor først plads som bogholderelev i likørfirmaet Peter Heering, men blev af flere bekendte (måske på grund af sit elegante ydre) opfordret til at søge ind på Privatteatrenes Elevskole. 450 var til optagelsesprøve, og de skulle bruge en-to unge mænd. Men Bent Mejding kom som 20-årig gennem nåleøjet. Han fik sin debut på Folketeatret i 1960’erne og blev siden fast tilknyttet Det Ny Teater.
Den dårlige samvittighed
I 1961 blev han gift med skuespillerkollegaen Susanne Theil, og de fik to børn. Men på elevskolen havde Bent Mejding mødt en anden kvinde, Susse Wold, og det kom til at forme hans skæbne. De svingede, både på og bag ved scenen, men han var gift, og hun levede sammen med den 15 år ældre skuespiller Erik Mørk.
Susse Wold og Erik Mørks forhold ophørte, da Erik Mørk erkendte, at han også var til mænd, mens Bent Mejding holdt fast i sit ægteskab frem til begyndelsen af 1970’erne.
De to, der også kørte parløb i ”Matador” som Jørgen Varnæs og elskerinden Gitte Graae, giftede sig først i 1983 under en ceremoni på Hawaii, 25 år efter de mødtes. Bent Mejding har – både i selvbiografien og i flere interviews – fortalt om den dårlige samvittighed, han hele livet har båret med sig efter skilsmissen. At skulle være dén, der skuffer og efterlader store sår hos andre mennesker.
Mejding er ofte blevet fremhævet for sin evne til både at levere stor og vittig lystspilskomik på scenen, men han ejer i lige så høj grad evnen til at formidle mere barske roller. For eksempel fik livsnyderen Jørgen Varnæs en snert af melankoli og menneskelig afmagt over sig, og der er nok ikke mange danskere, der ikke kan genkalde sig hans plagede, påtagede smil. En anden arketypisk rolle for Mejding er ”den sadistiske far”.
En sans for smerten i tilværelsen, kan man måske kalde dét, Bent Mejding også kan.
Rollen som iværksætter
Blandt hans teatermæssige bedrifter er dog ikke kun store præstationer i film og skuespil; den storroste hovedrolle i Noel Cowards lystspil ”Privatliv” og to Robertstatuetter for rollerne i ”Tro, håb og kærlighed” og Niels Arden Oplevs ”Drømmen” til eksempel. Han har også igennem hele sin karriere haft en iværksætterrolle i teaterverdenen.
Han var i 1961 med til at stifte Ungdommens Teater på Alléscenen (Betty Nansen Teatret), og det hele blev skudt igang med en nyskabende iscenesættelse af den franske eksistentialist Albert Camus’ ”De retfærdige”. Og han har sideløbende med sin skuespillerkarriere haft flere lederoller på danske teatre, blandt andet Gladsaxe Teater og Det Ny Teater, som han var meddirektør for fra 1991-1996 og var med til at omskabe til Danmarks førende musicalteater.
Bent Mejding har de senere år trukket sig lidt tilbage fra offentlighedens søgelys. Han meddelte i 2017, at han var færdig med at tage nye roller på teatret, og i forbindelse med 85-årsfødselsdagen har han frabedt sig at blive ringet op af journalister – han føler, at han har sagt, hvad der skal siges om det liv, han har levet.
Han bor sammen med Susse Wold ved Sletten Strand i Nordsjælland.