Passionen for musik har ingen udløbsdato

Pianist Amalie Malling har haft musik i sit hjerte hele livet, og hun har sat sit spor på det danske musiklandskab. I morgen fylder hun 70 år

I morgen bliver Amalie Malling 70 år, og i takt med, at hun bliver ældre, får troen en større betydning i hendes liv. Hun er kirkegænger, og de eksistentielle spørgsmål, der nogle gange opstår, bruger hun troen til at finde svar på. –
I morgen bliver Amalie Malling 70 år, og i takt med, at hun bliver ældre, får troen en større betydning i hendes liv. Hun er kirkegænger, og de eksistentielle spørgsmål, der nogle gange opstår, bruger hun troen til at finde svar på. – . Foto: Michael Schønwandt.

Der er noget ved at være musiker, når man efter en koncert på Grønland får lov at sidde i en lavtflyvende helikopter over den grønlandske kyst i solnedgangen.

I sådan et tilfælde er pianist Amalie Mallings begejstring for nuet smittende, siger hendes nære ven og kollega, cellist Morten Zeuthen. Han har spillet sammen og udgivet musik med hende gennem 30 år, har rejst verden rundt med hende og kan om nogen skrive under på, at hun som musiker længe har præget det danske musikalske landskab.

Amalie Malling blev født i Lübeck i Tyskland af danske forældre, der ikke selv spillede musik, men som opmagasinerede et flygel. Det fangede Amalie Mallings interesse.

”Jeg kan huske, at det var sindssygt spændende at sidde og spille intervaller. Kvarter, kvinter, oplevelsen af forskellen på en dur og en mol,” siger Amalie Malling så langsomt, at det er svært ikke at bide mærke i lidenskaben.

Dengang var hun fire eller fem år, vil hun gætte på. Selvom hun i morgen fylder 70 år, er lidenskaben ikke blevet mindre gennem årene.

Amalie Malling kalder sig selv for privilegeret, fordi hun allerede tidligt blev undervist af meget gode klaverlærere. Da hun blev 12 år, flyttede hun med forældrene til København. På det tidspunkt var hun allerede klar over, at hun skulle beskæftige sig med musik, og lige så fantastisk, som opvæksten i kulturelle Tyskland havde været, lige så nedslående var det at blive mødt med et dansk skolesystem, der ikke i lige så høj grad prioriterede musikken. Hun fortsatte dog med at spille, og hun blev undervist af huskomponist og pianist Herman D. Koppel og pianist Georg Vasarhélyi. Senere startede hun på musiklinjen på Aurehøj Gymnasium.

Hun har haft flere studieophold hos pianist Alfred Brendel, og i 1972 blev hun konservatorieuddannet efter sin afsluttende koncerteksamen hos Hans Leygraf ved Hochschule für Musik und Theater i Hannover. Det samme år fik hun førstepladsen i Den Nordiske Musikkonkurrence, og siden har hun spillet koncerter verden over som solist og som kammermusiker – og er blevet tildelt adskillige andre priser.

Ud over stadig at spille koncerter har Amalie Malling siden 1981 været docent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og her er hun en vellidt kollega og ven. Hun beskrives som næstekærlig, som en, der altid er der for andre, kolleger såvel som studerende. Hun er omhyggelig og engageret, og den dedikation, som kendetegner hendes musikvirke, gælder ligeledes i hendes relationer.

Musik er Amalie Mallings identitet, og hun vil, selvom hun runder de 70 år, blive ved med at dele ud af sine erfaringer på konservatoriet.

”Det er svært at sige, hvor hobbyen er, og hvor arbejdet er. Det er jo en passion. Det er der ingen udløbsdato på,” siger hun.

Hobbyer har hun mange af, og mange af dem relaterer sig til musik. Hun bor med sin mand, Michael Schønwandt, der er dirigent og tidligere musikchef på Det Kongelige Teater, i Valby og nyder godt af de teatre, der ligger tæt på. Også biografen, haven og fugle elsker hun at bruge tid på. For tre år siden begyndte hun at læse fransk, fordi hendes mand på det tidspunkt fik et fast chefjob i Montpellier i Sydfrankrig. Det franske sprog kan Amalie Malling bruge, når hun spiller jobs i Frankrig, men også fransk litteratur og poesi er lidt af en åbenbaring at læse på originalsproget, siger hun.

I aften skal hun fejres med stor fest. Eftersom begge Amalie Mallings børn ligesom deres forældre beskæftiger sig med musik, så forventer hun, at der kommer musikalske indslag fra dem. Og, som hun siger:

”Der plejer altid at være meget gang i den. Musikere er gode til at holde fester.”