Prøv avisen

Herluf Rasmussen - en nærmest ubeskrivelig mand

Herluf Rasmussen har taget del i ikke så få af Danmarks historiske begivenheder de seneste 90 år. Han overvejer at udgive sine erindringer, men han er kun nået til år 1947, og det fylder allerede en masse. -- Foto: Ditte Valente

Herluf Rasmussen har prøvet meget. Han var aktiv i modstandskampen og blev senere folketingspolitiker. I dag fylder et stykke levende danmarkshistorie 90 år

"Spring De bare diegivningen over, fru Rasmussen, og giv drengen en bøf med det samme."

Sådan lød opfordringen fra lægen i 1920, da Herluf Rasmussen kom til verden, seks et halvt kilo tung, på et spisebord i Valby. Noget stort og anderledes var i vente, fornemmede man, og dermed var langtfra sagt for meget. For den i dag 90 år gamle og tårnhøje mand er mere et fænomen end et enkelt menneske og lader sig kun svært beskrive.

Skal man prøve, bliver det en fortælling uden klar retning, men med mere fart og fylde end hos de fleste.

Kig blot på et udpluk fra cv'et: tidligere kommunist, modstandsmand, politimand, folketingsmand, bilforhandler, direktør, politiker og lammeuld-sælger. For at det ikke skal være løgn indledte han karrieren som speditør, men da tyskerne marcherede over grænsen i 1940, ændredes hans liv for altid. Som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) gik han aktivt ind i modstandsbevægelsen og kom hurtigt til at spille en afgørende rolle som gruppeleder i den danske sabotagegruppe BOPA. Her stod han bag flere angreb på fabrikker, og han var en af dem, der udførte flest stikkerlikvideringer. Ved krigens slutning var han chef for 125 saboterende politifolk, herefter blev han almindelig politimand.

Samtidig involverede han sig stadig mere i det politiske liv. Så da Aksel Larsen i 1958 brød med DKP og stiftede Socialistisk Folkeparti, blev Herluf Rasmussen en central figur. To år senere blev han valgt ind i Folketinget, men skiftede efter en årrække sit partimedlemskab ud med et i Socialdemokratiet. Og i en periode som stedfortræder i 1989 var det partiet Centrum-Demokraterne, han repræsenterede i tinget. I dag ligger sympatien mest hos Dansk Folkeparti, for at være realist handler også om ikke at klamre sig til et bestemt ståsted, har han forklaret.

Og ståsteder har der ikke været mange af for en mand i konstant bevægelse. Han har startet flere firmaer op, senest lamauld-butikken Alpacahuset i København, som han selv drev frem til for fem år siden. Og han har forfattet flere end 800 indlæg i den lokale avis i Hvidovre. En by, han også har sat sine markante aftryk på, ikke mindst i sin tid som medlem af byrådet, hvor han blandt andet stod bag bygningen af Medborgerhuset og indkøbet af Svejbæk Færgegård og skonnerten "Jette Jan", der har fungeret som feriekoloni.

I dag er han stadig aktiv i byen, men kun som skarp debattør. For han har altid noget på hjerte, siger han, og lige nu overvejer han, om mere af det skal udgives. Han er ved at skrive sine erindringer, som allerede er temmelig fyldige, selvom han kun er nået til år 1947.

Sidste år mistede han sin kone gennem 65 år. Han lever på minderne, siger han, men i hans tilfælde er der rigeligt med føde til mange år endnu.

Fødselsdagen skal meget karakteristisk fejres med et åbent hus-arrangement, hvor hele det Danmark, han har påvirket gennem 90 år, er velkommen.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk