Frustration over ulighederne både for børn og voksne i så vel Danmark som i verden omkring os er en væsentlig drivkraft bag Gerd Rindels romaner, der fortrinsvis henvender sig til børn og unge og dét på en måde, der tidligt blev fremhævet som banebrydende. Men også for ældre læsere skriver denne meget produktive forfatter, der har modtaget flere store priser – og i morgen fylder 75 år.
De fleste af Gerd Rindels bøger har udgangspunkt i barndom og i europæisk historie. Med hensyn til det sidste henviser hun selv til et teaterstykke, hun engang skrev. Dets titel, ”Historien gentager sig aldrig, kun hvis du glemmer den”, afspejler et vigtigt aspekt i hendes holdning:
”Noget af det mest knugende ved vores samtid er tabet af den historiske hukommelse. Selvom jeg aldrig blev en succes i folkeskolen, bibragte den mig en grundlæggende viden om den tid, jeg lever i. Jeg fik et fundament, jeg som voksen har kunnet bygge oven på”, siger Gerd Rindel.
Hun mener, at vi med de krige, der raser, har glemt ”vore egne umiddelbare forudsætninger, de to verdenskrige”.
”Er det ikke,” spørger hun, ”som om det hele gentager sig? Engang var det tyskerne, vi lærte at hade. Vi havde tyske flygtningelejre, hvor nogle døde, især børn. De fik ingen lægehjælp, udelukkende fordi de var tyske. I dag kommer flygtningene andre steder fra. Men igen er det deres skyld, hvad vi har at klage over. I Danmark har vi jo kristendommen som statsreligion, og skønt jeg ikke er medlem, deler jeg mange af dens værdier – som også findes i andre religioner. Blandt andet dette: Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.”
Gerd Rindel, der i dag bor i Søborg ved København, voksede op på Frederiksberg i det, der er blevet betegnet som socialt trygge rammer. Lysten til at skrive kom tidligt til hende. Ligeledes lysten til at tegne. Og hun har udfoldet sig inden for begge felter – som illustrator af sine egne bøger og som tegnefilmsskaber.
Drømmen om at gøre det kunstneriske til en karriere nærmede sig en realisering med et bestillingsarbejde, ”Børn i gamle dage”, som hun i 1980 lavede til Danmarks Radios børneafdeling. Materialet udnyttede hun efterfølgende til fire historiske romaner – af hvilke den første var hendes debut – om arbejderbørnene Bernhard og Lise Marie: ”Øretævens vej” (1981) ,”Slagsmål og silkebånd” (1982), ”Brændevin og vokseværk” (1984) samt ”Midnatsrosen” (1985).
Bøgerne, der fortæller om børns dagligdag i 1870’ernes Danmark, udløste straks hæder til forfatteren: I 1984 blev hun tildelt Kulturministeriets Børnebogspris for de tre af romanerne, der forelå på dette tidspunkt. Og samme år modtog hun Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris.
I tiden, der gik forud, var hun beskæftiget inden for en række forskellige felter. På Kunsthåndværkerskolen blev hun i årene 1959-1963 uddannet som reklametegner. Desuden har hun været forlagsmedarbejder, dramalærer og behandler af stofmisbrug hos unge. I 1966 tog hun studentereksamen på kursus og læste i nogle år litteratur og russisk ved Københavns Universitet. Hun giftede sig i 1964 – ægteskabet blev senere opløst – og afbrød sine studier, da hun fik barn.
Stof fra historiske konflikter indgår ofte i Gerd Rindels romaner. Således i ”Vinrankernes hus” (1988) om jødeforfølgelse i Danmark. ”Ej blot til lyst” (1990) handler om den unge H.C. Andersen, mens ”En falden piges historie” (1992) fortæller om maleren C.W. Eckersbergs forhold til en ung tjenestepige. Blandt forfatterens nyere romaner er ”Her sker aldrig noget” (2014) om livet i en provinsby i 1960’erne.