Præsten, der læste historie: Historien har lært mig, at der er lige dele tilbagegang og fremgang

Torben Damsholt er uddannet historiker, men skiftede som 43-årig bane og blev valgmenighedspræst i Vartov. Siden sin pensionering i 2005 er han fortsat med at oversætte historiske værker fra græsk og latin

Torben Damsholt er uddannet historiker og har altid været særligt optaget af senantikken. Siden sin pensionering som valgmenighedspræst i 2005 er han fortsat med at arbejde som oversætter, og hans nyeste oversættelse er netop udkommet. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.
Torben Damsholt er uddannet historiker og har altid været særligt optaget af senantikken. Siden sin pensionering som valgmenighedspræst i 2005 er han fortsat med at arbejde som oversætter, og hans nyeste oversættelse er netop udkommet. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Når debatten raser om både folkekirkens fremtid og den vestlige civilisations udvikling, tager Torben Damsholt det med ro. Dels har han ikke anlæg for bekymring eller store følelsesmæssige udsving, dels har et langt liv som historiker og oversætter af tekster fra overgangstiden mellem antikken og middelalderen givet ham et beroligende perspektiv på tingene.

”Jeg synes nok, at historien generelt har budt på lige dele fremgang og tilbagegang, så de store dommedagsprofetier eller meget voldsom optimisme på en civilisations vegne ligger ikke til mig,” siger han.

Torben Damsholt, der fylder 85 år i dag, er uddannet historiker og har – også under sine 25 år som valgmenighedspræst i Vartov og Københavns Valgmenigheder – beskæftiget sig med historiske emner, især perioden fra antikken frem til 600-700-tallet. Han har gennem tiden oversat adskillige værker fra denne periode fra græsk og latin og har netop udgivet en oversættelse af værket ”Historien” af den senantikke forfatter Orosius.

Det historiske blik på sin samtid og den teologiske og kirkehistoriske interesse har han haft med sig fra ungdommen. Som ung mødte han det grundtvigske miljø på Vallekilde Højskole på Sjælland og kom derefter til Studenterkredsens foredrag i Vartov, København, hvor han fulgte forelæsninger af kirkehistoriker Hal Koch.

Han læste historie på Københavns Universitet og blev mag.art. i historie i 1962. Herefter var han ansat som amanuensis og senere lektor ved Københavns Universitet frem til 1980 og var en højt respekteret forsker og underviser med oldkirken som speciale.

Som 43-årig skiftede han bane, da han tog imod en opfordring til at blive præst ved Vartov Valgmenighed og Københavns Valgmenighed. I dette grundtvigske miljø virkede han indtil pensioneringen i sommeren 2005 og var i alle årene en populær præst, der var kendt for sine præcise og prunkløse prædikener og en liturgi, der havde samme karakteristika. Siden sin pensionering er han kommet fast i Vartov som kirkegænger.

De sidste 10 år underviste han også i liturgi på Pastoralseminariet i København, ligesom han fungerede som oversætter, blandt andet af Augustins ”Bekendelser”. Efter sin pensionering har han oversat en række andre klassiske tekster fra antikken som ”Filosofiens trøst” af den romerske filosof Boethius. I øjeblikket er Torben Damsholt i gang med en oversættelse mere, denne gang et værk af den græske historie- og krønikeskriver Procopius, der levede i 500-tallet og deltog i og skrev om kejser Justinians krige mod vandaler og gotere.

Selvom hans egne liturgiske præferencer går i retning af det stramme, ønsker han på ingen måde en ensretning inden for det kirkelige landskab i Danmark.

”Det ligger i mit engagement i valgmenighedsbevægelsen, at jeg mener, at liturgiske forandringer skal vokse op nedefra. Liturgien skal formes af præst og menighed på det konkrete sted. Jeg synes kun, at det er godt med den mangfoldighed, der findes i folkekirken – fra de højkirkelige tendenser til de mere løse gudstjenesteformer inspireret af amerikanske tendenser, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at liturgiarbejdet i folkekirken primært foregår decentralt ude i de enkelte menigheder og med deltagelse af alle mulige mennesker, som har interesse i det,” siger han.

Folkekirkens decentrale styre har i øvrigt også, påpeger han, den fordel, at strømninger i tiden lettere lader sig inkorporere i kirkens liv, for eksempel når det gælder spørgsmålet om kønsligestilling.

”Er der et område i samfundet, hvor ligestillingen er realiseret, må det være i folkekirken. Kvindernes indmarch i præsteembedet og også på provst- og bispeniveau er til at tage og føle på, og det skyldes, at folkekirken ikke er topstyret i samme grad som mange virksomheder, hvor det formelt eller reelt er selvsupplerende bestyrelser, der sidder på magten og gør udviklingen mere tung og træg,” siger han.

Han har siden 1960 været gift med tidligere leder af Center for Kvinde- og Kønsforskning ved Københavns Universitet Nanna Damsholt. Parret bor i det indre København, og de ser ofte deres tre børn, otte børnebørn og ene oldebarn, der alle bor i københavnsområdet.