Da Jens Wendel-Hansen tilfældigt stødte ind i en tidligere klassekammerat og fortalte hende, at han var blevet historiker, sagde hun spontant:
"Det undrer mig bare overhovedet ikke!"
Jens Wendel-Hansen han ikke huske præcis, hvornår hans interesse for historie begyndte, men det må have været i en tidlig alder, siger han, for den omtalte klassekammerat skiftede skole allerede i 4. klasse.
"Jeg har altid interesseret mig enormt levende for historie, hvilket må have smittet af på mine omgivelser. Mine studerende siger også, at jeg er meget lidenskabelig. For mig har historie aldrig bare været døde mennesker og årstal i en bog," siger han.
I morgen fylder Jens Wendel-Hansen 40 år, men han har allerede en længere akademisk karriere bag sig som forsker i forfatningshistorie, særligt den danske og grønlandske.
I dag er han ansat som editionsfilolog ved Center for Grundtvigforskning under Aarhus Universitet, hvor han arbejder med at få udgivet Grundtvigs rigsdagstaler.
Jens Wendel-Hansen tilhører en yngre generation af konservative historikere, som også tæller eksempelvis Christian Egander Skov. De kender da også hinanden fra Konservativ Ungdom og er i dag begge redaktører på Årsskriftet Critique om borgerlig idédebat.
Når man taler med Jens Wendel-Hansens historiekolleger, beskriver de ham som en klassisk politisk historiker. En historiker, der evner at bedrive godt gammeldags kildearbejde og ikke lader sig forføre af tidsåndens luner, men indædt forsøger at forstå historien på dens egne præmisser.
Jens Wendel-Hansen siger, at hans valg af forskningsområder ofte bunder i et ønske om forstå dem, der har stået på historieskrivningens skyggeside. Hans ph.d. handlede eksempelvis om de danske godsejere i slutningen af 1800-tallet.
"Jeg har altid været fascineret af historiens tabere, navnlig de konservative stemmer: dem, der var fortalere for at begrænse valgretten og syntes, at kongen skulle udpege regeringen. For hvad var deres principielle argumenter? Hvordan så de samfundet? Og hvorfor var det naturligt for dem at tænke på den måde?”, siger han.
Historien er fuld af udnyttelse og undertrykkelse, og som historiker er det derfor nemt at blive politisk indigneret, siger Jens Wendel-Hansen, men han bestræber sig på lade være.
"Det er ikke mit formål at være sur over, at historien har været på én måde, men derimod undersøge, hvad der har ændret sig. For hvordan kunne det for eksempel gå til, at det var fuldstændig utænkeligt, at kvinder skulle have stemmeret i 1848, mens der i 1915 stort set ikke var nogen modstand? Den slags mentalitetsændringer vil jeg gerne forsøge at forstå.”
Som historiker glæder Jens Wendel-Hansen sig, når det bliver muligt at bidrage med sin viden i den offentlige debat. Som da Hans Egede-statuen i Nuuk blev overmalet, og debatten rasede om forholdet mellem Danmark og Grønland. Eller da det for nylig blev diskuteret, om oppositionen skulle bruge sin ret i Grundloven til at kræve folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.
Privatpersonen Jens Wendel-Hansen er til gengæld mindre begejstret, når hans forskning bliver alt for central i den aktuelle politiske debat. Det mærkede han, da han fremførte sine pointer om, at moderniseringen af Grønland – som fik store og også negative konsekvenser for det grønlandske samfund – udsprang af et oprindeligt ønske fra visse grønlandske politikere i 1930’erne og 1940’erne.
"Jeg har nok en generel konfliktskyhed, så det har været decideret ubehageligt for mig at få min forskning draget ind i politisk betændte diskussioner. Jeg får simpelthen ondt i maven,” siger Jens Wendel-Hansen, der fra 2015 til 2017 var adjunkt på Grønlands Universitet.
Når verden ramler, søger han tilflugt og trøst i sin tro. Han er opvokset i et baptistisk hjem og er stadig troende baptist i dag, men kommer også jævnligt i folkekirken.
"Min personlige gudstro vil jeg aldrig nogensinde kunne undvære med alle de fejl og mangler, jeg har som menneske, særligt mit temperament. Det betyder meget for mig, at jeg har et sted at gå hen, når det brænder på, og kan sige: Nu kan jeg ikke mere! Nu må du altså tage over," siger Jens Wendel-Hansen, der også bestræber sig på hver dag at bede aftenbøn med sine børn.
Det er ikke kun troen, men også interessen for historie, som han ønsker at give videre til sine to sønner, Svend på seks og Jørgen på syv år.
"Jeg tager dem med på museum, og vi går på jagt efter mindesten eller andre kulturhistoriske ting i naturen. Eftersom min kone er sønderjyde, har jeg også forsøgt at delagtiggøre dem i, hvad det har betydet, at landsdelen har været præget af krig og splid og engang har været tysk," siger han.
Til gengæld får sønnerne glæde af deres fars indlevelsesevne:
"Jeg forsøger omvendt også at leve mig ind i deres verden og de ting, de interesserer sig for, uanset om det er Pokémon eller Lego."