"Hvis De hører til de mennesker, der holder af at tælle fejl i TV-Avisen, kan De sætte en streg til nu."
Ordene kom fra studieværten på nationens eneste tv-nyhedsudsendelse – den nydelige unge mand med de intellektuelle sygekassebriller – som en personlig kommentar til en mindre teknisk fejl.
Det er mange år siden. Den unge journalist, der arbejdede i Danmarks Radio 1970-1988, har i dag skiftet det krævende holdarbejde i de elektroniske medier ud med en karriere som forfatter, foredragsholder samt skribent og tidligere chefredaktør på dagbladet Information. Men Georg Metz, som i dag fylder 60 år, har stadig en særlig evne til at kombinere det konfrontatoriske, det arrogante og det begavet vittige i én og samme kommentar. På én gang mavesur pessimist og humoristisk ironiker ligesom sit erklærede forbillede, Ludvig Holberg.
Den jødiske direktørsøn fra Frederiksberg blev student i 1965 og studerede historie og samfundsfag på Københavns Universitet i nogle år, inden han helligede sig journalistikken. Historiestudierne har han givetvis haft gavn af under udarbejdelsen af bogen "Danske billeder" fra 2003, som tegnede et personligt billede af de seneste 100 års danske historie.
Danskhed er et af nøgleordene i Metz' skribentvirksomhed, men vel at mærke i en ganske anden betydning end den, hans erklærede hovedfjender, Anders Fogh Rasmussen (V) og Søren Krarup (DF), lægger i ordet.
Informations nuværende chefredaktør, Palle Weis, karakteriserer sin medarbejder som en "kulturradikal til fingerspidserne", der ser danskheden som et kosmopolitisk projekt. Og han konstaterer, at hvis den nuværende regering gik af, ville Georg Metz få et problem, for de seneste år har hans hovedprojekt været at bekæmpe regeringen og især statsministeren, som han foragter.
– Set udefra kan Georg virke som én lang strøm af gullig galde. Men samtidig er han noget af det mest elskværdige, der findes. Derudover er han et klassisk dannet og musikalsk menneske, som ikke alene skriver romaner, men også ved en masse om danske salmer. Og han har en højtudviklet humor og ironi, som af nogle opleves som arrogant, men det vil jeg nu ikke kalde den, siger Palle Weis.
Skrivefliden udfoldes fra arbejdsværelset i den herskabelige Østerbro-lejlighed, som Georg Metz deler med sin hustru gennem 36 år, oversætter og indvandrerlærer Benedicte Wern. Og fliden understreges af, at Georg Metz' seneste bog, "Et frisk pust eller rottefæn-geren i Rosenbedet", er nummer 127 på publikationslisten, når pamfletterne tælles med.
Bogen er en satire over Dansk Folkepartis politiske succes og den tidsånd, denne succes bygger på. Et tema, som Metz stort set hver uge vender tilbage til i sin faste avisklumme InterMetzo, men som han her udfolder i fiktionens form.
At ikke alle anmeldere har rost bogen, tager Georg Metz utvivlsomt med ro. Han er selv en skarp og nådesløs kritiker i evig konflikt. Det mærkede bestyrelsen i foreningen Danske Skønlitterære Forfattere, da Metz i 2002 gik af som formand og smækkede med døren, fordi han ikke kunne få opbakning til sin konfrontatoriske linje over for Kulturministeriet i kampen om bibliotekspenge. Og det mærkede daværende kirkeminister Tove Fergos (V) spindoktor, Henrik Gade Jensen, i 2004, da Metz i en lederartikel hæftede tillægsordet "nazisympatiserende" på ham. En formulering, Metz siden måtte tage i sig igen.
Men lige så talrige fjenderne er, lige så talrige er vennerne. Og på listen over titler på foredrag, Georg Metz turnerer land og rige rundt med, er ikke kun "Kulturkamp" og "Den er gal med medierne", men også "Humor som overlevelse".