Når Sidse Babett Knudsen i dag kan fejre sin 50-årsfødselsdag, er det som et levende bevis på, at den gamle myte om, at ingen vil hyre skuespillere over 40 år, ikke længere holder. For siden tv-serien ”Borgen” blev en seersucces, er tilbuddene fra ind- og udlandet strømmet ind.
De seneste år er det især det sidste, som har trukket i skuespillerinden. Hun har spillet med i alt fra Dan Brown-filmen ”Inferno” med Tom Hanks til den franske kunstfilm ”The Duke of Burgundy”. Og især franskmændene har været begejstret for den danske skuespillerinde, som er blevet slået til ridder af den franske kunstorden des Arts et des Lettres og har vundet to César-priser (den franske Oscar) for sin medvirken i filmene ”Kvinden fra Brest” og ”Hermelinen”.
Hun havde også en stor birolle i streamingtjenesten HBO’s dystopiske fremtidsserie ”West World”. Herfra har der lydt store roser til den danske skuespiller, som producer og manuskriptforfatter på serien Lisa Joy i BT kalder ”en skuespiller i verdensklasse”. Men samtidig beskrives Babett Knudsen også som det største fjollehoved, man kan forestille sig – og det er positivt ment.
”Det er overraskende, men ret vidunderligt at se denne kvinde, der er talentfuld i nærmest intimiderende grad, gå fra 100 procent seriøs intensitet til total klovn. Hun danser, taler med skægge accenter og leger med kostumerne. Hun elsker at få vores team til at grine, og det er en dejlig kvalitet at få ind i en stor krævende produk-tion som vores,” har Lisa Joy tidligere sagt.
Og nu efter en smuttur til det store udland og en pause på fem år er Babett Knudsen tilbage i en dansk film, når hun til næste år spiller med i filmene ”Kød og blod” og ”Undtagelsen”.
Fra barndomshjemmet har hun fået en lyst til at rejse og opleve verden. For familien rejste så ofte, som den kunne. Derfor har hun blandt andet boet næsten tre år i Tanzania, hvor forældrene var involveret i frivilligt hjælpearbejde, og kørt land og rige rundt bag på forældrenes motorcykler.
Efter gymnasiet rejste hun til Frankrig med drømmen om at leve et ægte bohemeliv. Og efter et kort forfejlet ophold som au pair blev hun optaget på den private skuespillerskole Théatre de L’Ombre i Paris med kun det mest basale skolefransk at støtte sig til.
Efter fire år på den parisiske skuespilskole vendte hun i 1990 hjem til Danmark, hvor hun havde en række roller på forskellige danske teatre. Hendes første store gennembrud blev rollen som den småneurotiske studine Julie i Jonas Elmers debutfilm ”Let’s Get Lost” fra 1997. En rolle, som indbragte skuespillerinden både en Robert og en Bodil, og siden er mange flere kommet til.
Men hun blev for alvor et folkeligt navn, da hun spillede rollen som Sus i komedien ”Den eneste ene” to år senere. Siden har hun genremæssigt bevæget sig frit mellem komedie og drama og har medvirket i nogle af dansk films største publikumssucceser. I de senere år er hun dog i ind- og udland nærmest blevet synonym med rollen som statsminister Birgitte Nyborg i DR’s dramaserie ”Borgen”. Men da hun først begyndte at få tilbudt roller på tv, var hun egentlig ikke interesseret.
”Jeg blev bedt om at lave tv og var i starten meget modvillig. Jeg var en snob, indtil en kær instruktørven sagde til mig ’du bliver nødt til at komme med om bord’ og så gav mig hele ’West Wing’ (amerikansk dramaserie, red.),” fortalte hun til det amerikanske underholdningsmagasin Variety om skiftet fra spillefilm til tv.
Når det kommer til Sidse Babett Knudsen, er privatlivet privat. Journalister og offentligheden bliver af princip aldrig inviteret indenfor i hendes hjem i København. Og selvom det er offentligt kendt, at hun har en kæreste og en søn, taler hun ikke offentligt om dem. Og det er et bevidst valg fra skuespillerindens side.
”Jeg er meget blufærdig. Og jeg har et princip om, at det ikke skal gå ud over mine nærmeste, hvad jeg laver a la ’Gud, er du Sidse Babett Knudsens bror?’. Det skal de da ikke være. De skal være sig selv,” har hun tidligere sagt til Fyens Stiftstidende.