Da astrofysikeren Anja C. Andersen var en ung pige, rykkede hendes forældre hele familien til Saudi-Arabien. Som trøst fik hun en kikkert, som hun straks vendte mod den altid skyfrie saudiarabiske nattehimmel. Og siden har Anja C. Andersen været vant til at have blikket rettet mod fjerne galakser.
Men det er ikke underligt, hvis hun på en særlig måde føler sig i den syvende himmel for tiden. For på én uge har hun fået to store skulderklap som både forsker og forfatter.
I dag modtager den 52-årige fysiker således sammen med Henrik Wivel årets faglitterære pris fra Dansk Forfatterforening, og i sidste uge kunne Københavns Universitet meddele, at Anja Cetti Andersen, som det fulde navn lyder, er udnævnt til ”professor i offentlighedens forståelse for videnskaben ved Niels Bohr Institutet”.
”Jeg har ellers altid haft det som Henrik Nordbrandts digt med november, november, november, som også har været min hademåned, fordi den er så lang, trist og mørk, men nu må jeg alligevel sige, at november kan noget, når solen sådan skinner på mig,” siger hun selv og tilføjer, at hun især er glædeligt overrasket over at få den faglitterære pris, fordi hun nok har følt sig sikker i sin mundtlige formidling, men aldrig fik over 7 i dansk stil.
Professoratet var mere forventet og har været flere måneder undervejs, men er det første af sin art. Anja C. Andersen er dermed blevet Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for videnskaben.
Med det formål kan valget af Anja C. Andersen ikke undre, for hun har helt bogstaveligt talt bevist, at hun kan få støv til at virke alt andet end støvet. Hun har nemlig selv forsket i, hvordan rummets støv er med til at skabe nye stjerner og solsystemer.
Og sådan er hun også selv blevet en international stjerne som både forsker og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, som netop har åbnet både børns og voksnes øjne for, hvad naturvidenskaben kan byde på.
Sidste år udgav hun for eksempel ”En lille bog om universet”, som både anmeldere og læsere tog varmt til sig. Det er også med den baggrund, at hun i denne uge er blevet anerkendt.
Anja C. Andersen blev selv udnævnt til lektor ved Niels Bohr Institutet i 2005. Hun har tidligere være tilknyttet nordisk institut for teoretisk fysik på Uppsala Universitet og Friedrich Schiller Universitet. Hendes forskning i astrofysik er internationalt anerkendt og har som sagt fokus på at undersøge, hvordan støv kan blive til planeter. Ja, hvordan alting bliver til.
På den måde beskæftiger hun sig med nogle af de store spørgsmål, som teologien også bakser med. Men over for Kristeligt Dagblad har hun tidligere gjort klart, at tro og videnskab lever bedst hver for sig.
Naturvidenskaben kan give en forklaring, ikke en mening. Religion kan give en mening, ikke en forklaring. Derfor kan viden og tro eksistere side om side, men aldrig sammen, som hun har forklaret.
Men når hun alligevel selv kalder sig troende, er det, fordi troen netop har noget at byde på, når naturvidenskaben må give slip.
”Ud over roen og eftertanken finder jeg i folkekirken noget helt afgørende, som mit job ikke kan tilbyde mig, nemlig kærlighedsbudskabet. Der er jo ikke meget kærlighed i Newtons love, og jeg har ikke nogen tro på, at man en dag kan sætte kærligheden på formel,” som den nyudnævnte professor Anja C. Andersen sagde her i avisen tilbage i 2008.
Selv har hun også fået et (kærligheds)liv nede på jorden. Hun er mor til tre børn, og i dag bor hun med sin kæreste på Østerbro i København sammen med tre af parrets fem sammenbragte børn, som endnu ikke er fløjet fra reden.