Prøv avisen
Portræt

Rushy Rashid fandt sit ståsted mellem to kulturer

Rushy Rashid var den første tv-vært i Danmark med indvandrerbaggrund nogensinde. – Foto: Jens Harder Højbjerg

Pakistanskfødte Rushy Rashid blev i slutningen af 1990’erne den første tv-vært med indvandrerbaggrund i Danmark nogensinde, og hun er stadig en aktiv stemme i integrationsdebatten. I dag fylder hun 50 år

Med egne ord kan journalist, forfatter og radiovært, Rushy Rashid, der i dag fylder 50 år, takke Mogens Glistrup for sin mangeårige karriere i adskillige danske medier.

For havde det ikke været for en heftig tv-debat med Fremskridtspartiets stifter på TV 3 i 1997, ville hun nok have gjort den socialrådgiveruddannelse færdig, som hun netop var begyndt på.

Men hun var i studiet, fordi hun var begyndt at markere sig i integrationsdebatten, blandt andet som klummeskribent i Weekend-avisen, og da vært Helle Danielsen efterfølgende tilbød hende en praktikantstilling på kanalen, sagde Rushy Rashid omgående ja. ”Jeg havde altid drømt om at blive journalist, og jeg havde en klar fornemmelse af, at det her var en chance, som jeg ikke måtte lade gå mig forbi,” siger Rushy Rashid.

Et år efter blev hun forfremmet til vært, og hun blev dermed den første tv-vært med indvandrerbaggrund i Danmark nogensinde. Siden har hun været skrivende journalist, blandt andet på Politiken, og for tiden er hun vært på debatprogrammet ”Rushys Roulette” på Radio24syv.

”Jeg er glad for, at jeg med den chance, jeg fik hos TV 3, har kunnet rykke ved opfattelsen af, hvad man kan som indvandrerkvinde. Selvom det ikke har været mit mål, så tror jeg, det kom til at betyde meget for andre piger med indvandrerbaggrund, at der sad en mørk pige i fjernsynet, som ikke bare gik derhjemme og gjorde rent,” siger Rushy Rashid, der kom til Danmark som niårig med sine forældre, der var pakistanske gæstearbejdere.

Hun er opdraget på traditionel pakistansk vis og har skrevet flere bøger om sin barn- og ungdom. Den første udkom i 2001 og har titlen ”Et løft af sløret”. Den handler blandt andet om de to ægteskaber med pakistanske mænd, som hendes forældre arrangerede, da hun var i begyndelsen af 20’erne. Og om de skilsmisser, som begge ægteskaber endte med inden for få måneder, fordi Rushy Rashid ikke kunne finde sig til rette som pakistansk husmor uden uddannelse.

Bertel Haarder (V) skrev bogens forord ved genudgivelsen i 2007.

”Hun var en af de første, der beskrev integration – og manglende integration – med en indvandrers øjne. Hun gjorde det uden den mindste offermentalitet. Samtidig beskriver hun den rige kultur, hun kommer fra. Hun beskriver bryllupper, kjoler og mad, og hun gør det med stor kærlighed til sit ophav og sans for detaljen. Det bevæger mig meget,” siger Bertel Haarder.

Bogen handler dog også om, hvordan Rushy Rashid efter de to forliste ægteskaber i Pakistan besluttede at vælge Danmark til.

”Jeg fandt mig selv min største identitetskrise nogensinde. Jeg var rejst til Pakistan på en enkeltbillet, fordi jeg troede, det var mit hjem. Men det gik op for mig, at det er i Danmark, jeg hører til,” siger hun.

Nogle år efter blev hun gift med TV 3-kollegaen Jens Harder Højbjerg, som hun i dag har to store børn sammen med. Men det var ikke helt uproblematisk, fordi hendes far slog hånden af hende.

”Det handlede ikke så meget om vores relation, det handlede mere om, hvad folk i det pakistanske miljø i Danmark ville sige. Førstegenerationsindvandrere har det med at holde godt fast i deres hjemlands traditioner,” fortæller Rushy Rashid, der dog oplevede stor opbakning til sit valg fra sine tre brødre og fra fætre, kusiner og tanter i Pakistan. Men efter et halvt år fandt hun sammen med sin far igen. Kærligheden til datteren vandt over hensynet til den pakistanske miljø.

Selv forsøger hun at lære sine børn at være bevidste om, at verden går længere end til deres egen næsetip. Og hun mener selv, at hun og hendes mand er lykkedes med at finde en god balance mellem de danske demokratiske værdier tilsat pakistanske krydderier og traditioner i hjemmet, hvor der både fejres jul og to gange eid om året med dertil hørende gaver.